Efter rollen som tv-journalisten Katrine Fønsmark i DR’s hitserie ’Borgen’ begav Birgitte Hjort Sørensen sig mod udlandet.
Og på papiret så det jo fantastisk ud med roller i det ene prestigefulde projekt efter det andet. Først medvirkede hun i både a cappella-komediesuccesen ’Pitch Perfect 2’ og tidens allerstørste seriefænomen ’Game of Thrones’, og siden blev hun instrueret af selveste Martin Scorsese i den stort opsatte ’Vinyl’-serie.
Men indefra var det noget anderledes. Bag den store, skinnende dør til Hollywood gemte sig en masse ventetid og ensomhed, og samtidig gav rollerne ikke de store udfordringer.
»Det lyder rigtig fedt, men oplevelsen var ikke så fed«, fortæller hun, da vi en eftermiddag møder hende på 29. etage i Bohrs Tårn op til premieren på hendes danske seriecomeback i TV 2’s nye krimisatsning ’Greyzone’, hvor hun har en af hovedrollerne.
»Jeg rejste rigtigt meget og blev lidt rodløs af det. Jeg blev især træt af at være på standby, som man skal være rigtig meget i udlandet, fordi de tit beslutter sig for noget i sidste øjeblik. Med de sidste ting jeg lavede, var der ret meget afsavn og ensomhed ved det, og der var ikke nok af det rigtigt sjove og de rigtigt store udfordringer til, at det vejede op for det«.
Hjort Sørensen understreger, at hun er ovenud stolt og glad over at have været en del af Martin Scorseses stort opsatte ’Vinyl’-serie, men rollen som Andy Warhol-musen Ingrid var ikke den mest spændende at spille.
»Det, jeg skulle lave, var oftest ikke særligt krævende. Det handlede meget om at se ud og være der. Der var nogle enkelte scener, som var superfede, men ellers synes jeg ikke, at der var så meget kød på det«, forklarer hun. »Min personlige oplevelse var, at de ikke rigtigt havde fundet ud af, hvad de ville bruge Ingrid-karakteren til, og derfor var det lidt tilfældigt«.
En uvant rolle
I kølvandet på ’Vinyl’ vendte Birgitte Hjort Sørensen tilbage til dansk jord, hvor hun tog imod en uvant værtsrolle i DR1-underholdningsprogrammet ’Flashback’, som endte med at være en sjov og berigende oplevelse. Inden hun tog imod jobbet, måtte hun dog gennem flere overvejelser:
»Jeg var meget bekymret for, om folk ville tro, at jeg var holdt op med at lave skuespil, og jeg har også selv været lidt snobbet om, at hvis man var skuespiller, var man ikke også tv-vært«, fortæller hun. Noget kritik blev der da også efterfølgende sendt hendes vej:
»Det er måske noget af det, jeg har lavet, som jeg har fået flest kommentarer på – især de kritiske kommentarer. Der har helt klart været mange, der ikke kunne forstå, hvorfor jeg ville det,« siger hun, men påpeger samtidig, at hun valgte at prioritere sine egne interesser højst:
»Jeg lever til en vis grad af, hvordan folk opfatter mig, men på et tidspunkt blev jeg også lidt træt af at skulle gøre ting, fordi andre synes, det er godt. Og det her var noget, som jeg havde lyst til. Det kom virkelig bag på mig, at jeg syntes, det var så sjovt, men jeg følte, at jeg var blevet mere udfordret dér, end jeg var blevet længe som skuespiller – og på en helt anden måde«.
Terrorismens gråzoner
Efter ’Flashback’ følte Birgitte Hjort Sørensen behov for igen at spille skuespil, og da hun læste de første manuskripter til ’Greyzone’, blev hun med det samme fanget:
»Jeg havde det, ligesom når man læser en spændende roman. Jeg glædede mig til at bladre for at se, hvad der stod på næste side. Det plejer at være et rigtig godt tegn«, fortæller hun med et smil.
I ’Greyzone’ spiller hun droneeksperten Victoria, der kidnappes af sin gamle studiekammerat Iyad, som spilles af svenske Ardalan Esmaili. Han er en del af en terrororganisation, som planlægger et angreb i Skandinavien, og som i den forbindelse har brug for hendes adgang til vigtige dronekomponenter.
Serien skriver sig ind i den danske tradition for spændingsfyldte krimiserier, men kan, ifølge Hjort Sørensen, også meget andet end at underholde:
»Jeg kunne godt lide ambitionen om at afdække gråzonerne i det her utroligt komplekse materiale i forhold til terrorister – hvem er gode, hvem er onde? Måske er det ikke så sort-hvidt. Måske kan man få en forståelse af, hvorfor nogen ender der«, fortæller hun. »Jeg synes, at det handler meget mere om psykologien bag de forskellige karakterer, end det handler om action og ødelæggelse«.
»I den del af historien, som jeg er mest med i – Victoria og Iyads fortælling – synes jeg, at de begge to fremstår som hele mennesker. Man aner, at Iyad ikke er en gennemond psykopat, men har nogle bevæggrunde. Der er sket ting i hans liv, som har gjort, at han er her nu«, forklarer hun.
»Fordi truslen mod hende og hendes søn er så stor, går Victoria fra at være en ret almindelig kvinde med et almindeligt moralkodeks til at overskride sine egne grænser helt vildt. Hun lyver for mennesker, der står hende meget nært, og stjæler fra sit arbejde«.
Synes du, at rollen adskiller sig fra typiske kvinderoller på tv?
»Hun er et hovedmenneske, og det handler ikke ret meget om hendes udseende. Der har været rigtigt meget snak om de stærke kvindelige karakterer, og det er hun på mange måder. Men hun har ikke brug for at bevise det, og hendes styrke kommer ikke ud fra en agenda. Det er ren overlevelse. Så hun er ikke en ’helt’ eller ’super woman’ på nogen måde. Hun klarer nogle vilde udfordringer, men det er med pistolen for panden«.
Nye retninger
’Greyzone’ kommer til at konkurrere mod DR’s ’Liberty’. Synes du, at DR og TV 2’s tv-serier står for noget forskelligt?
»Det er jo på mange måder en spændende tid på tv-fronten. Hvor DR før har siddet massivt på tv-drama, er der jo ved at ske et skred. TV 2 har fået vild succes med ’Badehotellet’, og forhåbentlig bliver ’Greyzone’ også en rigtigt stor succes. Den har sikkert været der hele tiden, men jeg synes, det er lidt lettere at få øje på TV 2’s ambitioner nu.
Med ’Norskov’ har de også taget fat i en lidt anden genre. På den måde synes jeg måske, at der er lidt mere diversitet i TV 2’s dramaflade, hvor der har været en eller anden form for genkendelighed i Danmarks Radios serier, selvom de selvfølgelig også har været forskellige. De ligger hver søndag kl. 20, og man ved, at man får et rigtig godt produkt, men måske trænger de også til at ryste posen lidt. Det sker jo nok nu, når der er kommet udskiftning i toppen«.
Til Robert-uddelingen tidligere i februar blev det virkelig understreget, at der er kommet et nyt kuld kreative kræfter i dansk film. Hvad synes du, at de bidrager med?
»Jeg synes, det er vildt spændende, at der kommer alle mulige nye folk – også folk der gør det på andre måder. Der er især en tendens til, at det ikke behøver koste vildt mange penge. Det er tit de lidt mindre film, der får meget opmærksomhed.
Jeg synes også, at der er kommet en åbenhed over for sådan en som Elliott Crosset Hove, som på nogle måder er en lidt skæv type, men som virkelig slår stort igennem nu. Jeg føler, at der er mange frie, kreative kræfter i gang efter en periode med måske lidt mere fokus på bundlinjen. ’Underverden’ var for eksempel en fabelagtig film, som løftede barren for, hvad dansk film kan action-wise, og viste et helt andet miljø, end man tidligere har set«.
Hvilke slags projekter kunne du selv tænkte dig at arbejde på i fremtiden?
»Jeg kunne godt tænke mig at udfordre karakterarbejdet en smule mere på film og tv. Jeg har prøvet at gøre det hver gang, jeg har haft en rolle. Jeg prøvede for eksempel i ’3 ting’ at lægge talesproget et andet sted end mit eget. Jeg synes, det er sjovt ikke bare at spille en version af sig selv, men at man virkelig udfordrer fysikken – sådan noget som Meryl Streep er ekspert i.
Det kunne også være sjovt på et tidspunkt at være mere skabende – skrive eller instruere. Jeg begynder at tænke mere på selv at sætte noget i gang i stedet for at vente på den fede rolle.
Jeg har skrevet lidt på en pitch til en tv-serie, men ikke noget, der er blevet til noget. Så indtil videre er det mest tanker«.
Hvor synes du, at du befinder dig lige nu i din karriere?
»Jeg synes, at jeg befinder mig et sted, hvor jeg har etableret mig i folks bevidsthed. Jeg har fået lov til at lave mange forskellige ting, og det er jeg virkelig glad for. Jeg er lykkedes med at slippe ud af Katrine Fønsmark-boksen (’Borgen’-karakteren, red.), som jeg i nogle år var i.
Jeg er ikke længere så panisk angst for at misse en mulighed. Når man kommer til Hollywood, er der meget snak om, at hvis man er kvinde, så skal man slå igennem, inden man er 35, for ellers er det umuligt. Det kørte med mig i nogle år, hvor jeg tænkte: ’Jeg skal virkelig nå det, jeg skal virkelig nå det’.
Nu er jeg 36, så dét løb er kørt. Men jeg er heller ikke så bange for det længere, for jeg tror ikke på, at det er måden at gøre det på. Jeg tror, man skal vælge de ting, der interesserer én, og gøre det godt. Og så bliver det dén vej, man skal«.
Dét syn på kvinderoller, du mødte i Hollywood, er vel også ved at ændre sig langsomt?
»Det tror jeg. Der er helt klart et stort skifte i gang med hele MeToo-kampagnen, som har båret alt muligt med sig. Men der er helt klart en spændende snak om, hvordan vi værdsætter kvinder, og jeg synes egentlig, at det vigtigste, som jeg har taget med mig fra den, er, at man har lov til selv at sige fra. Tidligere har jeg helt klart tænkt: ’Det er lettest, hvis jeg bare griner med’ og ’Jeg skal heller ikke være besværlig’. For mig er det den største ændring«.
’Greyzone’ har premiere den 25. februar kl. 20 på TV 2.
Læs også: Alle er tabere i TV 2 og DR’s serie-clusterfuck