Da Greg Sestero i 1998 tilmeldte sig et skuespilkursus hos Shelton Studios i San Francisco, håbede han på at tage næste store skridt i karrieren. Den dengang 19-årige skuespilleraspirant havde endnu ikke andet end et par statistroller på cv’et, men mon ikke den skrappe Jean Sheltons undervisning kunne sætte lidt fut i tingene?
Blandt kursets tilmeldte sad også en herre ved navn Tommy Wiseau. Og deres skæbnemøde blev begyndelsen på et langvarigt venskab og et verdensomspændende kulthit i form af filmen, der hyppigt omtales som verdens dårligste nogensinde, ’The Room’.
20 år senere møder jeg Greg Sestero på tredje sal hos SF Studios i København. Han er nu 39 år og langt fra den usikre teenager, der drømte om at slå igennem i Hollywood. Det betyder imidlertid slet ikke, at han er desillusioneret eller skuffet. Hans karriere har faktisk aldrig set bedre ud, end den gør nu.
Hans selvbiografiske bog ’The Disaster Artist: My Life Inside The Room, the Greatest Bad Movie Ever Made’ er blevet filmatiseret af selveste James Franco, der vandt en Golden Globe for sin hovedrolle tidligere på året. Nu er filmen, hvor bror Dave Franco spiller Sestero, også blevet nomineret til en Oscar for bedste adapterede manuskript.
Sestero tager pænt imod med et »Hey, how are you?«, han er høflig og rolig, og selvom hans skuespil i ’The Room’ er kendt for det amatøristiske præg, er han tydeligvis en professionel interviewperson.
20 år efter Tommy og Greg mødte hinanden, er Wiseau stadigvæk omgærdet af mystik. Ingen kender hans rigtige navn, ingen kender hans nationalitet, og ingen ved, hvor hans tilsyneladende bundløse formue stammer fra.
Sestero blev først og fremmest fascineret af hans ekstremt karikerede skuespil og vilde energi. Som undervisningspartner endte Wiseau med at være en uforlignelig støtte:
»I en kort periode var han absolut en mentor og en person, som gav mig støtten til at følge min drøm, hvilket min familie ikke gjorde«, fortæller Sestero. »Han var et menneske, som jeg troede og stolede på. Normalt søger man jo ellers den slags hos sine søskende eller venner. Det var lidt ligesom i filmen ’The Master’, for han pressede mig virkelig til at tro på mig selv«.
»Vi er egentlig modsætninger. Jeg tror, at vi afbalancerer hinanden godt på den måde, med mig som den mere tålmodige og observerende og ham som drivkraften. Jeg tror, det er, hvad der har fået venskabet til at holde i så lang tid«, forklarer han.
Kultfilm undervejs
Men hvad er det, der gør venskabet så interessant, at det nu er blevet portrætteret af James og Dave Franco? Det er naturligvis, at det lagde bund for ’The Room’, som stadigvæk vises i biografer verden over. Også herhjemme har filmen de sidste fire år haft månedlige visninger i Husets Biograf i København, hvor højstemte fans hver gang som et ritual kaster plasticskeer mod lærredet.
Tommy Wiseau, der både skrev, producerede, instruerede og spillede hovedrollen i ’The Room’, havde tænkt filmen som et alvorligt og følelsesladet drama, men den manglende sammenhæng i dialog, plot og skuespil er mere lattervækkende end gribende. I ’The Room’ spiller Greg Sestero hovedpersonens iltre ven Mark. Og i modsætning til Wiseau kunne han fra start se, at filmen ikke ville blive det store kunstværk:
»Jeg vidste på forhånd, at hvis det her nogensinde ville blive til noget, ville det nok ikke blive særlig godt«, forklarer Sestero, der først tog imod rollen efter længere tids plageri fra Tommy Wiseaus side – og så selvfølgelig et fordelagtigt salær.
»Jeg var interesseret i at hjælpe Tommy med hans film. Jeg var ikke interesseret i at medvirke i filmen – af flere grunde. Men jeg tænkte, at det ville være sjovt at støtte ham og producere filmen. Og så endte jeg alligevel med at være i filmen, men tænkte ikke, at nogen nogensinde ville komme til at se den. Der tog jeg selvfølgelig fejl«.
Det hele værd
Greg Sestero så længe potentialet for en underholdende fortælling om venskabet til Tommy og ’The Room’s kaotiske produktion, hvor Wiseaus evner som både instruktør og skuespiller var mildest talt undervældende. Da interessen omkring den notorisk ringe film langsomt voksede, så Sestero i 2009 sit snit til at fortælle sin historie i bogen, der altså nu også er aktuel som film.
Da jeg spørger, om han nogensinde har fortrudt, at han tog imod rollen i ’The Room’, er svaret derfor: »Overhovedet ikke!«
»Historien endte med at blive Oscar-nomineret for bedste adapterede manuskript, så jeg kom jo faktisk til The Oscars, bare ad meget, meget mærkelige veje«, forklarer Sestero med et lille smil på læben. »Der er millioner af mennesker, som forsøger at blive skuespillere, og det er så svært at få en rolle i noget, som har potentiale for at blive set, og som folk vil reagere på.
Jeg tror, at jeg ville have fortrudt det, hvis jeg ikke, gennem dette fænomen, havde fundet noget her i verden, som jeg var passioneret omkring. Jeg tror, at hvis jeg bare havde medvirket i ’The Room’, og det var det, så havde jeg nok fortrudt det. Men fordi jeg formåede at se noget, der var mere end bare en dårlig film, og skabe noget ud af det, som jeg er stolt af, så blev det det hele værd for mig«.
Hvor tror du, at du ville være nu, hvis ikke du havde taget imod rollen i ’The Room’?
»Jeg tror, at jeg ville være ligesom en million andre skuespillere: arbejdsløs og sikkert gået videre med noget andet«.
Fra bog til film
Hvor meget var du inde over filmatiseringen af din bog?
»James Franco instruerede og spillede med i filmen, så han var den, der virkelig havde overblikket. Jeg forsøgte at hjælpe så meget, jeg kunne. Jeg havde en masse behind-the-scenes-optagelser, en masse billeder, en masse information, som jeg delte med produktionen. Jeg besøgte settet, lærte produktionsdesigneren og kostumedesignerne at kende – en virkelig skøn gruppe mennesker. De var alle så passionerede omkring at arbejde på den her film, og det var fedt at være en del af«.
Hvordan synes du, at de formåede at overføre din bog til film?
»Jeg synes, at de har gjort et rigtigt godt stykke arbejde. Det har ikke været let at lave den her film. Der er mange ting, som skal fortælles på en måde, så det også er interessant for folk, der ikke har set ’The Room’. Jeg synes virkelig, at de har gjort et fantastisk stykke arbejde ved ikke bare at gøre den sjov og underholdende, men også inspirerende«.
Hvordan var det at blive portrætteret af en skuespiller, Dave Franco?
»Mange antager, at det har været fremmedartet og mærkeligt, men jeg har altid set historien som sin egen film. Jeg tænkte altid på, hvilke skuespillere der skulle spille hvilke roller, så det har gjort det mindre mærkeligt. Jeg elsker selvfølgelig film. Jeg elsker Hollywood-fortællinger som ’Sunset Boulevard’ og ’Ed Wood’. Det er den slags fortællinger, jeg har i tankerne. Men da jeg så filmen første gang, var det lidt surrealistisk«.
Hvordan tror du, at anklagerne mod James Franco har påvirket filmens modtagelse?
»Jeg ved det ikke helt. Alle, jeg har mødt, som har set ’The Disaster Artist’, elsker den, og de udviser oprigtig kærlighed for den. Jeg har udelukkende mødt positivitet og kærlighed omkring filmen, hvilket er skønt, for jeg ved, at mange mennesker elsker ’The Room’ af forskellige årsager, og jeg ved, at folk holdt af bogen, så jeg er bare rigtig glad for, at den her film fortsat gør fans glade«.
Næste skridt
Har hele processen fået dig til at se fortidens oplevelser i et nyt lys?
»Det har helt klart hjulpet mig til at komme videre og slutte fred med den del af mit liv – værdsætte det for, hvad det var. Det er gået op for mig, hvor meget den her oplevelse, som egentlig ikke har særlig meget med skuespil at gøre, har lært mig. Omkring livet generelt. Mange af os ved jo egentlig ingenting. Hvad virker? Ingen troede, at ’The Room’ ville fungere, og det viser bare, at hvis du har en vision, så spring ud i det og forsøg at føre den ud i livet«.
Du har filmen ’Best F(r)iends’ på vej, som du selv har skrevet, og som både du og Tommy medvirker i. Hvad er parallellerne til ’The Room’?
»Med den her film forsøgte jeg virkelig at holde mig fra nogen paralleller til ’The Room’. Det var egentlig bare en mulighed for at skrive en film, der ville genforene Tommy og mig i nye scenarier og med en anden stemning. Det er mere en noir-thriller-film. Og så var det en mulighed for, at vi kunne lave noget andet, 15 år senere. Noget, som tog sig selv seriøst, og som faktisk blev en god film.
Fortællingen om vores fælles oplevelser får på en måde en lykkelig slutning, og jeg tænkte, at det ville være en fed mulighed for at skabe noget sammen og vise, at vi har mere at byde på end den her dårlige film, som vi lavede for 15 år siden. Det er en god måde at binde en sløjfe på alt det her, og jeg tror, filmen vil overraske folk på en god måde.
Tommy spiller en 100 år gammel bedemand, der møder en vagabond, som han giver arbejde i sin forretning. De opdager en mystisk undergrundsvirksomhed, som giver en god indtjening, men som efterfølgende giver dem en masse problemer, og alt går galt derfra. Jeg blev inspireret af klassiske noir-film som ’Double Indemnity’, men med et moderne twist som ’Nightcrawler’. Fortællingen kom til mig, da Tommy og jeg for mange år siden var på en roadtrip sammen, og Tommy troede, at jeg ville myrde ham. Det er en mærkelig film, men stadigvæk langt fra ’The Room’«.
Læs også: ‘The Disaster Artist’: James Franco er frygtløs i film om verdens dårligste film
Læs også: James Franco: »Jeg identificerede mig mere med Tommy Wiseau, end jeg har lyst til at indrømme«