‘Our Cartoon President’: Stephen Colbert gør Donald Trump alt for harmløs i ny animationsserie
Donald Trump har indtaget rollen som USA’s præsident i godt et år, og han har unægteligt gjort en forskel.
Et af den vestlige verdens mest ulige samfund styrer mod endnu større ulighed takket være udhuling af sundhedssikringen og skattelettelser til virksomheder. Marchen mod vores alle sammens apokalypse er blevet fremskyndet med krigsliderlige udmeldinger og styrkelse af kul- og olieindustrien. Og den etniske splittelse i indvandrerstaten USA er sjældent set større takket være harsk retorik om latino-voldtægtsmænd og mexicanske grænsemure.
Men hvem er han egentlig, ham Trump, og hvad vil han?
Er han en fascistisk autokrat, der vil nedbryde det amerikanske demokrati for egen vindings skyld? Eller er han en idiot, der lefler samvittighedsløst for en vælgerbase af endnu større idioter? Med første afsnit af den animerede tv-serie ’Our Cartoon President’ slår komiker og ’Late Show’-vært Stephen Colbert et slag for teori nummer to: Præsidenten er en lallende fladpande med en 10-årigs intellekt og en 5-årigs følelsesliv.
I seriens første afsnit skal Trump tackle to udfordringer: Sin allerførste State of the Union-tale og sin bryllupsdag.
Vi ser ham konferere med en administration sammensat af bøhtosser, fanatikere og overbærende militærfolk – fra den sløve og sært afstumpede Ben Carson til den masochistiske racist Stephen Miller. Han forsøger at få sat lidt skik på sine to sønner, der er endnu mere hjernedøde end ham selv. Gentagne gange prøver han legesygt at vriste ’atom-fodbolden’ ud af armene på sin sikkerhedsvagt – så han kan starte en lille krig, bare en lille én.
Afsnittet er skrevet længe før udgivelsen af ’Fire and Fury’, Michael Wolffs afslørende kig bag det Hvide Hus’ kulisser, men den forholder sig til samme, forstemmende virkelighed.
En virkelighed, hvor verdens mægtigste mand har samme paratviden som en middelbegavet folkeskoleelev og samme koncentrationsevne som en guldfisk. En virkelighed, hvor alle omkring præsidenten forsøger at udnytte hans påvirkelighed til at mele deres egen kage. En virkelighed, hvor alle demokratifjendske filosoffers værste mareridt er gået i opfyldelse: Et uoplyst folk har valgt en demagogisk og helt håbløs præsident. Man må grine for ikke at græde.
Så kan ’Our Cartoon President’ få os til at grine?
Nu og da. Dialogen har sine stjernestunder, som da Trump er lige ved at blive overbevist om, at det er herligt med en »nice and trim approval rating«. Eller da han spørger Mike Pence til råds om en gave til Melania, og Pence indleder: »Well, the Bible says …« – »Skip it«, afbryder Trump ham træt. Eller i et af afsnittets mest random øjeblikke, hvor Ted Cruz undrer sig over, at præsidenten børster sine tænder: »Are they hairy? I don’t get it!«
Meget af humoren forudsætter et kendskab til Trumps administration, som de færreste danske seere vil kunne præstere.
Fra de lidt uegale, men absolut bidske karikaturer af personlighederne omkring præsidenten til de talrige henvisninger til figurernes særheder og svagheder fordrer serien en meget specifik referenceramme. Det fyger med små og store punchlines i de heftige talestrømme, der karakteriserer det første afsnit – det udfolder sig stort set som en paraderække af talende, stillestående eller -siddende figurer med ord, ord, ord skohornet ind overalt, hvor der er plads.
’Our Cartoon President’ er en animationsserie, der føles som en række revysketches.
Det er sigende, at karakterdesigns og baggrunde udviser meget få tegn på sammentænkning og æstetisk vision. Denne her serie er ikke skabt af folk med kærlighed til eller sans for animationsmediet, og det er ikke åbenlyst, hvorfor den overhovedet skulle have dén form. Om noget er det et handicap: Det er svært ikke at se seriens Trump i forlængelse af markante animerede voksenbabyer som Homer Simpson og ’Family Guy’s Peter Griffin.
Måske er det på grund af de troper, der knytter sig til den animerede sitcom for voksne, at denne absolutte katastrofe af en præsident næsten ender med at fremstå sympatisk?
Bevares, vores tegneseriepræsident er til grin, men han er jo dum og umoden, han kan ikke gøre for det, synes budskabet at være – givetvis helt modsat skabernes intention. Lidt som chefen i den amerikanske udgave af ’The Office’ blev underligt sympatisk på turen fra England, synes seriens portræt af Trump at være blevet offer for amerikansk mainstream-tv’s automattænkning, hvor sitcom-hovedkarakterer partout skal være fejlbarlige, men relaterbare.
Men Trump skal ikke være relaterbar! Trump skal bare ud. Hurtigst muligt, tak.
Kort sagt:
Første afsnit af ’Our Cartoon President’ tager tykt og til tider veloplagt pis på Donald Trump og hans administration af tåber, men ender stik imod hensigten med at gøre verdens mægtigste mand til en harmløs figur. Sådan en, man kan pege fingre ad og grine over, men ikke for alvor tage alvorligt. Det er en bedre behandling, end én af historiens mest katastrofale præsidenter har fortjent. Nå ja, og så er afsnittet stift iscenesat, dialogtungt og visuelt uinspiereret.
Anmeldt på baggrund af første afsnit.