Smiiil, Brie Larson: Du vil vel ikke være en frygtelig superkvinde, vil du?

KOMMENTAR. Det er fagre nye verden for kvindelige superhelte, der langt om længe brager igennem Marvel og DC’s glaslofter med et eftertrykkeligt kapow. Sidste år fejede Gal Gadots ’Wonder Woman’ sine vingeskudte kappekolleger Superman og Batman af banen i DC’s mest vellykkede produktion siden Christopher Nolans storhedstid, og til næste år strider Oscar-vinder Brie Larson ind i biograferne som ’Captain Marvel’, klar til at udfordre amazone-prinsessens boxoffice-bedrift.

Længere ude i kalenderen venter Scarlett Johanssons ’Black Widow’-soloeventyr, Ruby Roses ’Batwoman’ og Kristen Stewart som en mulig ’Batgirl’, men rollerne som ligestillingspionerer på den mandedominerede superheltehimmel er, lige så ærgerligt som det er hamrede forudsigeligt, behæftet med sexistiske Twitter-torne.

Således blev den første trailer for ‘Captain America’ i sidste uge mødt med troll-hate fra en række fanboys, der fandt Brie Larsons heltinde for surmulende og dermed – må man formode – mindre tiltalende som drengeværelsespinup. En følte sig sågar kaldet til at photoshoppe Larson mere smilende:

Reaktionen var et klasseeksempel på samme trætte, #Metoo-debatterede kønskulturelle hverdagsbrist, der får nogle mænd til at afkræve fremmede kvinder på gaden et smil på kommando, som forsøgte de at dominere en hund til at sitte. Men Brie Larson lod ikke idiotien sidde overhørig og postede raskt en række billeder af mandlige superhelte med photoshoppede smil, som en ‘Avengers’-hær af psykotiske Jokere. For hvem andre ville egentlig flashe gebisset over for død og ødelæggelse?

‘Smile-gate’ er blot seneste skud på Twitter-stammen af superheltinde-bashing med et sexistisk fokus:

Wonder Woman (som havde et blændende smil!) er blevet slut-shamet af ‘feminister’ for at være for lækker og have for små biceps til at sparke røv, mens Kristen Stewart ifølge tasteglade haters ikke har nok selvtillid eller sexappel til at spille en troværdig Batgirl. Og Ruby Rose kvittede helt Twitter efter at være blevet ramt af en gedigen Batwoman-shitstorm, der spændte over kritik af hendes skuespillerevner til hendes homoseksualitet og manglende jødiske rødder (i nyere tegneserietid har karakteren været jødisk og lesbisk siden 2006 – Rose, som tidligere var forlovet med en kvinde, er ikke jødisk og identificerer sig som gender fluid frem for lesbisk. Keep up).

Overordnet afspejler kritikken ikke blot, at mange fanboys stædigt drømmer sig tilbage til dengang, hvor Supermænd var mænd, og Superkvinder var pæne piger, men også at der blandt håbefulde fangirls er rivende uenighed om, hvor meget symbolpolitik man kan tilskrive et enkelt fiktivt kvindeideal i fremskridtets navn.

Superkvinderne bærer ansvaret for verden på deres skuldre, og alligevel er det vand mod vægten af det moderne publikums vidt forskellige forventninger til rettidig køns-, race- og ligestillingsrepræsentation, der umuligt kan vakuumpakkes under én kappe. Skønt flere mandlige superhelte knapt har skiftet underbukser i hen ved et halvt århundrede – og playboymillionæren Batman fortsat tusser rundt i sin man-cave og pudser lakken på Batmobilen – er der ikke nogen one size fits all for superheltinderne, der i 2018 må supermultitaske for at opdatere deres støvede tegneseriearv og samtidig agere likeable rollemodeller (et prædikat, man i øvrigt dårligt kan skyde Batman i skoen).

Og likeable kvinder smiler altså, når mænd ser på dem i trailers, uanset hvor mange ildebrænde de så måtte være i gang med at slukke på halvandet minut. Hvordan skal publikum ellers kunne regne ud, at de er heltinder og ikke frygtelige kvinder?

Læs også: ’For grim til kærlighed’ transcenderer freakshow