’Mads Holger – til farvel’: De personlige anekdoter stråler, men lovprisningerne stjæler billedet
Mads Holger står forrest i flyet med en mikrofon i hånden og opildner sine venner, der sidder klar med champagnen i passagersæderne foran ham. Sammen har de lejet et privatfly, som letter fra Kastrup, flyver forbi Moskva og en række europæiske storbyer, mens passagerne hælder indenbords, for at lande på asfalten på Amager, inden natten er omme.
Set i bakspejlet er det billedet på en mand, der på overfladen har styr på alt i livet, men som drukner sine eksistentielle nedture og ensomhed i alkohol og en overdrevent ekstravagant livsstil.
Det er to år siden, at den anerkendte debattør tog sit eget liv. »Hvorfor«, spørger hans søster Pippi Olivia Norgaard Skov i sin instruktørdebut, der både skildrer hendes egen sorgproces og Mads Holgers hverdag som kontroversiel meningsdanner, festabe, forfatter, radiovært og folketingskandidat for De Konservative – i den rækkefølge – uden at gå tæt nok på nogen af delene.
Til at besvare spørgsmålet har hun samlet en række af Mads Holgers venner, ekskærester og kollegaer, der sammen tegner et billede af en enormt selvbevidst og intelligent mand, som i virkeligheden kun kunne være sig selv, når han skiftede sit ikoniske jakkesæt og sine cowboystøvler ud med bare tæer og islandske sweatre i sommerhuset på Thurø – langt væk fra det Københavnerliv han ellers levede og åndede for.
Men det føles aldrig, som om de mange interviewpersoner mere end ridser lakken i Mads Holgers nøje udtænkte selviscenesættelse. Vi lærer ham aldrig rigtigt at kende. Man savner et andet perspektiv end de mange nære venners rosende ord om en lynende intelligent mand, der blev en af landets vigtigste meningsdannere med sine skarpe blogindlæg og samtidig blev udgivet forfatter i en ung alder, men som alligevel ikke kunne finde en mening med tilværelsen.
Filmen er ansporet af, at instruktøren finder et afskedsbrev et år efter Mads Holgers død, som ifølge hende viser sider af broren, hun aldrig tidligere har set. Det virker dog langt fra som en stor afsløring, når hun læser Mads Holgers sidste linjer op, hvor han beskriver, hvor hårdt kritikken af hans romaner ramte ham, og hvordan han aldrig følte sig hjemme i sit liv, der bar præg af farens tidlige svigt.
Filmen er bedst, når vi får de personlige anekdoter fra Mads Holgers liv. Om hvordan han begyndte at iklæde sig jakkesæt og skjorter som niårig og allerede fra en meget tidlig alder kultiverede sit kvindetække. Og når vi bliver klogere på de filosofiske tanker bag hans livsstil. Her mærker man substansen, og billedet af Mads Holger som person begynder at tegne sig.
Men når filmen flyder over i lovprisninger, forsvinder han igen af syne.
Kort sagt:
’Mads Holger – til farvel’ tegner et entydigt billede af en kompleks mand, som tog sit eget liv, fordi han aldrig fandt mening med sit liv i offentlighedens øje. Der er ingen tvivl om, at Mads Holger som karakter er enormt interessant. Desværre kommer hans søsters film aldrig dybt nok ned i hverken hans eller hendes indre smerte.