Torsdag aften stod i hundens og kvindernes tegn i INPUT-rummet på Vesterbro.
I ledtog med skuespillerne Rosemarie Mosbæk og Josephine Park havde manuskriptforfatter og instruktør Anna Emma Haudal indtaget aftenens scene for at fortælle om sin nye sprudlende DR3-ungdomsserie ’Doggystyle’ om den forkælede skuespillerspire Asta, der modvilligt må pakke storbydrømmene sammen og begive sig hjem til barndomsveninden Jose og familiehjemmet i – i Astas øjne – røvsyge Odsherred.
Som seriens titel antyder, handler ’Doggystyle’ om at blive røvpulet godt og grundigt på plads af tilværelsens og ungdomslivets strabadser. Men faktisk var det en titel, som Anna Emma Haudal måtte kæmpe med næb og klør for at beholde.
»DR har forsøgt at tage den titel fra mig mange gange, men den har jeg eddermaneme grædt og skabt mig for at beholde. For mig var det en meget god overført én-til-én-betydning og så alligevel med lidt kant i forhold til Asta som karakter. Hun vil jo bare gerne kløes, klappes på ryggen og anerkendes og logre med halen som en lille hundi«, siger manuskriptforfatteren, der i øvrigt kan fortælle, at allerførste optagedag bød på noget af en ilddåb i hundestillingens tegn for både for hende og for Rosemarie Mosbæk i debutrollen som Asta.
»Allerførste scene var doggystylescenen mellem Asta og Aske Bang (som spiller Astas københavnerkæreste og en slesk udgave af sig selv i serien, red.) Det var Rosemaries første gang på et set som hovedkarakter og min debut som instruktør, så det var en ret hardcore måde at starte ud på. Men det var ikke grænseoverskridende eller forkert eller noget. Det var bare ret vildt«.
Den debuterende Rosemarie Mosbæk var egentlig først castet til at spille Astas københavnerveninde Silje-Sofie. Da Anna Emma Haudal så den 22-årige skuespiller optræde, var hun imidlertid ikke i tvivl: Der havde hun sin Asta.
For sit eget vedkommende tvivlede Mosbæk da heller ikke på, at hun og Asta var et match made in heaven:
»Det var nemt for mig at træde ind i karakteren, fordi hun er så hel og kompleks. Hun er irriterende og snotforkælet, men hun har også alle mulige andre lag nedenunder. Og det kan jeg bare godt lide: at spille karakterer, der er pæne og grimme samtidig«, siger Mosbæk, der også faldt for pladask for den velskrevne dialog i manuskriptet.
At besætte seriens anden vigtigste rolle som barndomsveninde Jose viste sig imidlertid at være en noget større udfordring. Til sidst faldt valget dog på den – som Soundvenue-ordstyrer Naja Helene Hertzum forsigtigt kalder det – »lidt ældre« 31-årige Josephine Park, der fortæller, hvordan aftalen kom i stand.
»Jeg fik en mail fra casteren, hvor hun skrev: ’Hej Josephine, jeg ved godt, du er lidt ’gammel’ og lige er blevet mor og sådan, men der er denne her megafede instruktør og manuskriptforfatter, som du bør mødes med«, fortæller Josephine Park, der sagde ja, selvom hun lidt frygtede at blive »hende den gamle person« ligesom Stockard Channing aka. den påfaldende modne Rizzo i ’Grease’.
Men det er nu ikke urealistisk, at karakteren Jose skulle se lidt ældre ud end Asta, udbryder instruktøren, som til stor morskab for publikum ikke er bange for at kalde en spade for en spade og fortælle, hvad hun har opdaget via sin research blandt unge, som blev hængende i Odsherred.
»De så sgu alle sammen ret gamle ud! Altså både i deres livsklogskab og udseende kunne de 21-årige hurtigt lyde som 31-årige. Det hårde liv på landet påvirker dem. Så vi snakkede faktisk om, at Jose også godt måtte se lidt slidt ud«.
Anna Emma Haudal er selv opvokset i Odsherred, hvor hun, efter at have tilbragt ungdomsårene i hovedstaden, igen har slået sine folder. Mange antager derfor, at hun fortæller sin egen historie gennem Asta. Det er nu ikke tilfældet, forsikrer hun, selvom der da er proppet en god portion af hende selv og hendes eget liv ned i serien.
»Alle karaktererne i serien rummer en lille del af mig og ting, jeg har oplevet. Der er rigtig meget af mig især i Asta og rigtig meget af en barndomsveninde i Jose. Faktisk så meget, at barndomsveninden har skrevet til mig flere gange og spurgt: ’Nå, bliver hun så snart gravid eller hvad?’«, griner Haudal, der både er glad for og lidt træt af, at folk også har meget travlt med at sammenligne hendes serie med det norske ungdomshit ’Skam’.
»Nu begyndte jeg med projektet lang tid før ’Skam’, som ikke rigtigt kan sammenlignes, da den griber fat i teenagere, mens ’Doggystyle’ handler om unge i 20’erne«, siger Haudal.
»’Skam’ er jo næsten blevet synonym for vellykket ungdomsserie. På en måde er det den bedste sammenligning, jeg overhovedet kunne forestille mig«.
INPUT-rummet i Skydebanegade 1 er præsenteret af Soundvenue og NESCAFÉ Azera og fortsætter hele næste uge.
Læs også: Soundvenue uddeler Fremtidsprisen 2018 til Anna Emma Haudal
Se det fulde INPUT-program HER og tilmeld dig på Facebook HER.