’High Flying Bird’: Soderberghs Netflix-film er skudt på en iPhone – og er disruption med dobbeltbund
Ligesom hovedpersonen i sin nyeste film ‘High Flying Bird’ er Steven Soderbergh ude på at disrupte branchen.
Mesterinstruktøren bag ‘Sex, løgn og video’, ‘Traffic’ og ‘Ocean’s’-trilogien bekendtgjorde i 2013, at han stoppede som filminstruktør, fordi han havde fået nok af Hollywoods udhuling af instruktørernes kreative talent og frihed. Nu er han tilbage, mere foretagsom end længe, og laver billige film på eget produktionsselskab, der bypasser filmbranchens fødekæde.
Derfor virker det meningsfuldt på meta-måden, at ‘High Flying Bird’, der er filmet på en iPhone 8 og udkommer direkte på Netflix, handler om en mand, der også er ude på at disrupte sin branche.
Manden er Ray Burke, en selvsikker, speedsnakkende og sympatisk sportsagent, spillet med stor karisma af André Holland, der er kendt fra Oscar-vinderen ‘Moonlight’ og Soderberghs glimrende hospitalsserie ‘The Knick’. Og branchen er NBA, den amerikanske basketballliga, som i filmen befinder sig midt i en langstrakt lockout, der sætter aktørernes nerver på en seriøs prøve.
Hverken spillernes forhandler Myra (Sonja Sohn fra ‘The Wire’ i et kært gensyn) eller den slikkede NBA-repræsentant David (Kyle MacLachlan) slækker på deres ende af tovet, og midt i magtkampen lider både publikum og de rastløse unge spillere, som klatter deres penge væk, mens de rige, hvide holdejere afgør deres fremtid.
Men Ray Burke har is i maven og en plan, der – når den afsløres i filmens sidste akt – føles som noget, Daniel Ocean og konsorter kunne have konciperet, og det er en tilfredsstillende forløsning på filmens subversive understrøm.
Andre setups får ikke helt det samme payoff, og trods en spilletid på kun 90 minutter formår ‘High Flying Bird’ ikke at fænge fra start til slut. Eller også appellerer den bare først og fremmest til folk med mere appetit på basketball og business end undertegnede, hvilket nok gør den til en af Soderberghs mere uoversættelige film. Manuskriptet, skrevet af ‘Moonlight’-forfatteren Tarell Alvin McCraney, er ellers både begavet og komplekst, men det ender næsten med at blive problemet – at det simpelthen bliver for nørdet og nuanceret for de uindviede.
Heldigvis er der også tematisk tyngde og yderst driblestærk dialog, der turneres med tæft og tempo af det velspillende cast. Tydeligst i en veloplagt åbningssekvens, der fungerer som en inciterende introduktion til filmens hovedpersoner, konflikter og temaer. Rundt om filmens MVP André Holland gør Zazie Beets (’Atlanta’, ‘Deadpool 2’), Bill Duke og Melvin Gregg gode figurer som henholdsvis flabet assistent, livstræt træner og umoden NBA-rookie.
Ligesom Soderberghs seneste film ‘Unsane’ (2018) er ‘High Flying Bird’ skudt udelukkende på en iPhone, der er blevet udstyret med et vidvinkelobjektiv. Soderbergh har selv sagt, at smartphonen er fremtidens filmkamera, og mens ‘Unsane’ føltes som et mislykket eksperiment, er ‘High Flying Bird’ et noget bedre argument.
Det lille telefonkamera kommer stadig til kort i mørkere belysning, hvor farverne flyder ind i hinanden og skaber uskønne, mudrede billede. Men det gør det også muligt for Soderbergh, der som sædvanlig fotograferer under pseudonymet Peter Andrews, at lege med vinkler og perspektiver og komme helt tæt på tingene. Resultatet er en billedside, der hører til blandt de mindre kønne, men mere beåndede og finurlige i instruktørens oeuvre.
Under alle omstændigheder har den disruptive tilgang virket livgivende på den pludseligt produktive Soderbergh, som allerede senere på året er tilbage med den selvproducerede ‘The Laundromat’, der godt nok ikke er filmet på en iPhone, men som også omgår biograferne og udkommer direkte på Netflix.
Man kan mene, hvad man vil om multimilliardforretningen Netflix’ berettigelse som kunstens anti-kapitalistiske fristed. Men ‘High Flying Bird’ understreger nok en gang, at en inspireret Steven Soderbergh er godt nyt for alle filmelskere. Denne gang desværre mest dem, der også elsker basketball.
Kort sagt:
Der er forsvindende lidt basketball i Steven Soderberghs vellykkede iPhone-film ‘High Flying Bird’, der byder på både stærke præstationer og et vittigt og intelligent manuskript af forfatteren bag ‘Moonlight’. Alligevel taler den mest til dem, der er glade for sporten.
Læs også: De 20 bedste film på Netflix lige nu