Steven Spielberg går i Oscar-krig mod Netflix – men han har en tabersag

Efter ’Roma’ var tæt på at løbe med Oscar-statuetten for bedst film, arbejder Hollywoods godfather for at ændre reglerne, så Netflix enten bøjer sig for det etablerede system eller udelukkes for kampen om prisen. Men hvis Spielberg tror, at han fører kampagne i filmkunstens tjeneste, er virkeligheden faktisk det modsatte.
Steven Spielberg går i Oscar-krig mod Netflix – men han har en tabersag
Steven Spielberg ved American Film Institutes Life Achievement Award Galla for John Williams i 2016. (Foto: Mike Windle/Getty Images)

KOMMENTAR. I sidste uge vandt ‘Roma’ tre Oscar-statuetter og var formentlig tæt på at løbe med hovedprisen for bedste film.

Guldmedaljen gik som bekendt til ’Green Book’, og allerede ved efterfesterne blev det ifølge de amerikanske filmreportere diskuteret, om ’Roma’ i sidste ende kom til kort, fordi den er distribueret af Netflix.

Anonyme akademimedlemmer indrømmede, at de slet ikke kunne forestille sig, at Hollywood skulle give Silicon Valley-disrupteren deres væsentligste anerkendelse, og én veteran fortalte, at han selv havde gjort, hvad han kunne for at sikre ’Green Book’ sejren, selvom han ikke havde noget formelt at gøre med filmen.

Alene muligheden for en sejr til Alfonso Cuaróns personlige mesterværk satte altså en skræk i livet hos flere i Hollywood, og nu gør et af filmbyens mest prominente navne sig store anstrengelser for at sikre, at det aldrig sker igen.

Ingen ringere end Steven Spielberg, på mange måder Hollywoods godfather, vil nemlig ifølge Indiewire foreslå ændringer, der betyder, at Netflix’ film ikke kan komme i betragtning til en Oscar fremover.

Spielberg sidder (sammen med blandt andre danske Susanne Bier) i Akademiets 62 mand/kvinde store Board of Governors, der tager de store beslutninger om Oscar-uddelingens fremtid (og ofte tilbagekalder dem igen lidt senere). Han har tidligere udtalt, at film, der får premiere på streamingtjenesterne, hører til hos tv-verdenens Emmy-uddeling og ikke i Oscar-regi.

Nu vil han så sørge for, at man ved det årlige fællesmøde efter Oscar-showet kigger på reglerne for, hvornår en film kan komme i betragtning.

»Steven har stærke følelser om forskellen mellem streaming og biograf. Han vil være glad, hvis de andre vil tilslutte sig [hans kampagne, red.), når det kommer op. Han vil se, hvad der sker«, siger en talsperson fra Spielbergs filmselskab Amblin til Indiewire.

Tilhængere og modstandere

Ræsonnementet er, at Netflix ikke skal kunne lave alibibiografvisninger blot for at blive Oscar-kvalificeret. Præcis hvordan regelændringerne vil tage sig ud, vides dog endnu ikke.

Men der kan være tale om at ændre på kravene for, hvor længe en film skal have været i biografen (i USA), og hvor længe der skal gå, før den bliver sendt ud på streaming derefter. The Hollywood Reporter skriver, at Spielberg-fløjen taler for, at der skal gå mindst fire uger fra filmens biografpremiere, til den kommer ud på streaming. I dag er de eneste forudsætninger for Oscar-kvalificering, at filmene mindst skal have været vist ved betalte visninger syv dage tre gange om dagen i Los Angeles, og at de ikke må få premiere på eksempelvis tv, dvd eller streaming før biografpremieren.

Netflix gav ’Roma’ en eksklusiv amerikansk biografpremiere (i 125 biografer, da bølgerne gik højest), før de tre uger senere frigav den på deres tjeneste. Det er første gang, de er afveget så kraftigt fra deres princip om at udgive deres titler digitalt samtidig med en eventuel biografvisning.

Om Steven Spielberg vil have held med at indføre regler, der tvinger Netflix til enten at rette ind (og dermed bryde et for deres forretning helligt grundprincip) eller til at kaste Oscar-ambitionerne over bord, er et åbent spørgsmål.

Netflix har selv bedyret på Twitter, at de elsker cinema – men også at:

På de sociale medier er der både opbakning og modstand til Spielberg fra filmbranchen. En prominent instruktør og producer som Ava DuVernay, der snart har Netflix-premiere på sin film ’Central Five’, har på Twitter appelleret til akademiet om, at modstandere af Spielbergs forslag som hende bliver hørt ved mødet.

Og ’Taxi Driver’-manuskriptforfatter Paul Schrader – sidste år aktuel med den mesterlige ’First Reformed’ – har også givet sit interessante besyv med på Facebook:

En film er en film

Det er måske fristende at afskrive Steven Spielberg som en gammel og reaktionær mand, der ikke kan begribe udviklingen, men det vil være alt for let. Spielberg lavede trods alt en af sidste års mest teknisk innovative film, ’Ready Player One’.

Alligevel er hans kamp mod Netflix halsløs gerning. Der er både tungvejende praktiske og principielle argumenter imod.

De praktiske er, at regelændringerne – afhængigt af hvor omfattende de bliver – kan gøre andre film til collateral damage. Mange dokumentarfilm og små indieproduktioner har i dag et kort biografliv, ikke fordi de ikke vil være længere på det store lærred, men fordi de presses ud af mere bredt appellerende serveringer. Det er absurd, hvis kampen mod Netflix betyder, at film, som skabes af ildsjæle uden om de store studier, ikke kan komme i betragtning til en Oscar.

‘Roma’

Man skal også huske på, at Netflix køber mange film fra eksempelvis Sundance og Toronto, efter de er lavet – og at straffe Netflix vil således også være at straffe de helt almindelige producere, der blot har accepteret det bedste tilbud på deres film.

Dertil kommer, at film naturligvis i rigt mål bliver set i hjemmebiografen. Hvor mange af os lagde ikke fundamentet for vores filmopdragelse med at slide vhs-båndene op hjemme i 90’er-sofaen? Heriblandt Spielbergs udødelige klassikere? Der er al mulig grund til at kæmpe for biografoplevelsen, som er en hjørnesten i filmkulturen og skaber et helt særligt rum for filmoplevelsen. Men en rigid holdning om, at alt der vises på tv-skærmen, er tv, og at film kun er film i biografen, er meningsløs. Som ’Roma’-instruktør Alfonso Cuarón har sagt, nærmest hver gang han er blevet spurgt ind til, hvordan han i alverden kunne sælge sit cinematiske hjertesbarn til en streamingtjeneste: Det er alligevel der, de fleste film ender med at blive set mest før eller siden.

Kommer Oscar frem til, at film kun er film i biografen, skal det i øvrigt blive interessant at se dem forbyde det fænomen, som blot er blevet mere og mere udbredt de seneste år med henblik på at få flere akademimedlemmer til at stemme i alle kategorier: Screeners. Jep, store dele af Oscar-akademiet ser faktisk årets filmudbud i… hjemmebiografen.

Næste Netflix-storfilm: ’The Irishman’

Det skal siges, at affæren kompliceres af, at Emmy-showet har en kategori for tv-film (og miniserier), hvortil eksempelvis ’The Tale’ med Laura Dern blev henlagt, fordi den ikke havde nogen biografdistribution, men blev vist direkte på HBO. Og der er ingen tvivl om, at Netflix’ biografvisninger har mere at gøre med deres Oscar-ambitioner end deres velvillighed over for det etablerede økosystem.

Det er ikke så enkelt som tidligere, nu hvor streamingtjenesterne pludselig interesserer sig for kvalitet, der overstiger det, vi traditionelt har forbundet med tv-film.

Så måske skal man blot beslutte, at en film er en film er en film. Uanset hvor den vises. At holde et ualmindeligt filmisk værk som ’Roma’ – der tilmed vandt Guldløven på en af årets allerfineste filmfestivaler, Venedig-festivalen – ude af årets største filmkonkurrence er i hvert fald en kamp mod kunsten på kunstens præmisser. Det er fint, når man som i dag forudsætter en biografvisning for at sikre sig, at man mener det seriøst, når man sætter en film i spil til en Oscar, og at man på den måde slår på tromme for biografens vigtighed.

Men Oscar-akademiet graver deres egen grav, hvis de lader distributionsformerne vægte markant højere end selve filmene. På den måde kan de ændre reglerne i al evighed, til de har løsrevet sig så meget fra virkeligheden, at de bliver irrelevante.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det hænger også sammen med, at Hollywoods horn i siden på Netflix på manger måder skyldes penismisundelse. Man kan sige meget om Netflix – kvaliteten i deres output, strategien i deres filmlancering, deres meget selektive tilgang til offentliggørelse af seertal – men de opererer på markedets præmisser ligesom alle andre. Lige nu har de bare ressourcerne og en tilgang, der outmatcher Hollywoods studier på i hvert fald nogle typer filmprojekter.

Og om man vil det eller ej, er filmsystemet i forandring. Amazon, som ellers har været klassens pæne dreng og overholdt den gængse ’fra biograf til streaming’-model, har varslet, at de formentlig også kommer til at udsende film direkte på deres tjeneste. Snart bevæger Apple og Disney sig også ind på straight to streaming-markedet. Udviklingen er uundgåelig – også selvom Oscar med Spielberg i spidsen forsøger at skrue tiden tilbage.

Netflix’ næste store film er Martin Scorseses ’The Irishman’. Den skullet have været distribueret på gammeldags vis af Paramount Pictures, men de hoppede fra, da Scorseses budgetbehov steg til så svimlende højder, at den mexicanske hovedfinansier ikke længere ville være med. Det ville til gengæld Netflix, der smed samtlige dollars på bordet.

’The Irishman’ ville formentlig ikke være blevet lavet i tråd med Scorseses vision uden streaminggiganten. Og det giver da næsten sig selv, at den bør kunne komme i betragtning til en Oscar, hvis Netflix ligesom med ’Roma’ vil indordne sig efter de eksisterende regler. Yderligere obstruktion er bare mobning.

(Opdateret 6. marts kl. 11.53)

Læs også: Med sejren til ‘Green Book’ lander Oscar på den forkerte side af historien

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af