‘Western Arabs’: Omar Shargawi har lavet en kærlig og hudløs film om sin far

Omar Shargawis ‘Western Arabs’ har været 12 år undervejs og følger gennem (lidt for) skramlede hjemmeoptagelser Shargawis forhold til sin far og oplevelse af kulturel splittelse fra at være vokset op i en dansk/arabisk familie. Faren Munir flygtede med sin familie fra Palæstina til Danmark i 1966, et voldsomt brud som til stadighed præger familien. Omar spekulerer over, om et traume kan gå i arv – og om han i så fald giver det videre til sin datter. Han er også bange for, at han har arvet farens aggressivitet. Barndomshjemmet var kærligt, men også præget af råb og skrig og kaos.

»På den måde kunne man stole på min far og jeg«, siger Omar om deres konstante skænderier.

Faren har altid været et mysterium for Omar. Han taler aldrig om sin fortid i Palæstina og lukker ned, når Omar spørger. I et forsøg på at forstå faren caster han ham til sine film. Når faren ikke selv vil tale, må Omar skrive hans dialog. På den måde kunne han få faren til at spille de følelser, han ikke ville konfrontere.

Efter et længere udfald mellem dem konfronterer Omar faren med deres forhold. Hvorfor er de ikke tættere på hinanden? »Det er trist«, indrømmer faren. »Du elsker mig, fordi jeg er din far, det er fysisk. Men du kender ikke min mentalitet«.

Det er hjerteskærende at overvære farens følelsesmæssige blokeringer og Omars stædige forsøg på at nå ind til ham. Omar Shargawi, der tidligere har stået bag film som ‘Gå med fred, Jamil’ og ‘Al Medina’ har skabt en reflekteret, kærlig og hudløs film, der beviser, at den emotionelle analfabetisme ikke er gået i arv.