Én af sidste års største seriesensationer var Phoebe Waller-Bridges ’Killing Eve’, som hittede hos kritikerne, blev prisnormineret og lynhurtigt forlænget med en anden sæson. En væsentlig ingrediens i succesformlen er danske Kim Bodnia, der med rollen som lejemorderchefen Konstantin byggede videre på den internationale karriere, han allerede havde slået hul på med roller i eksempelvis Jon Stewarts ’Rosewater’.
’Killing Eve’ er blevet rost for sin veloplagt humoristiske tone og sin nuancerede kvindekarakterer på begge sider af lovens lange arm. Vi følger den uprøvede MI5-agent Eve Polastri (Sandra Oh, som blev belønnet med en Golden Globe for sin præstation), der kommer på sporet af den følelseskolde, men forførende seriemorder Villanelle (Jodie Comer).
Konstantin er Villanelles arbejdsgiver, en utilregnelig russisk gangster, der viser sig at stå i tæt kontakt med de britiske efterretningsagenter. »Jeg kan ikke lide ham«, konstaterer Eve Polastri efter deres første møde.
Bodnia spiller Konstantin med en urovækkende ro, og hans tumultariske far-datter-lignende forhold til Villanelle er et højdepunkt i serien: De diskuterer det næste mordjob over stegte pølser på en måde, så man glemmer deres branches ubarmhjertighed, mens de indimellem udkæmper en diskret magtkamp om, hvem der egentlig er chefen.
Det gav en drabelig udgang på første sæson.
Men i den aktuelle anden sæson, er Kim Bodnia overraskende tilbage i tredje afsnit, og her virker Konstantin og Villanelles forhold til at tage en ny drejning.
Det var rollen som Martin Rohde i ’Broen’, der åbnede nye internationale døre for Bodnia, som brød stort igennem i 90’erne med ’Nattevagten’ og ’Pusher’. ’Killing Eve’ sender ham op i en ny liga – og der ruller da også allerede masser af tilbud ind, fortæller han, da vi fanger ham over telefonen, i anledning af den HBO Nordic-aktuelle sæson 2.
Minder om forholdet med Saga
Hvordan kom du med i ’Killing Eve’?
»Producerne bag serien kontaktede mig for at høre, om jeg havde lyst til at snakke om rollen. De havde set mig i noget af det, jeg havde lavet før, og syntes, det passede fint til rollen som Konstantin. Blandt andet i ’Broen’ og helt tilbage til ’Pusher’-tiden. Men ’Broen’ har gjort meget for mig.
Og så kender jeg Phoebe Waller-Bridge. helt tilbage fra før hun blev skuespiller og forfatter – fra da jeg var ung og boede i London og arbejdede med hendes daværende kæreste«.
Hvordan var det at arbejde med hende?
»Det var fantastisk. Hun er rigtigt dygtig og har en fantastisk energi, og fordi hun kender min måde at være på, var det enormt behageligt. Man var i trygge rammer«.
Hvad fik dig til at sige ja til rollen?
»Jeg synes, det var skrevet på en måde, jeg ikke har set før. Selve melodien i den måde, hun har ramt karaktererne, var rigtigt flot. Man kunne mærke dem, man kunne mærke, de levede, og at de var mennesker. Jeg kunne godt lide hendes detaljer i beskrivelserne og i den måde, hun stiller karaktererne op imod hinanden. Den måde de to hovedkarakterer arbejder med hinanden, hvor de begge to har skurke- og helteelementet i sig. Og så humoren – det er enormt sjovt!
Og så synes jeg, det var godt at støtte op omkring, at det er kvinder, der er i ledende positioner hele vejen rundt, og interessant at se den nuance, det var skrevet med. Det var jeg ikke i tvivl om, jeg gerne ville være med til«.
Og hvad med din karakter – hvad var interessant ved ham?
»Det er en spændende karakter, fordi man ikke rigtigt ved, hvilken retning han går, så jeg har rimelig frie hænder til at tænke, hvad hans baggrund er. Og så synes jeg, det er en spændende måde, han er sammen med Villanelle på. Det er interessant, at han er træneren og ikke den, der skal affyre pistolen – det ligger der nogle andre dimensioner i.
Jeg kunne tilføje ham nogle følsomme elementer, som gør det forvirrende, hvem han er. Man kan bruge hans måde at tænke på som familiemenneske i det forhold, han har til Villanelle, som minder om et far/datter-forhold«.
Hvordan arbejdede I med den dynamik mellem Villanelle og Konstantin?
»Jeg synes, dynamikken minder meget om det forhold, jeg havde til Saga i ’Broen’, hvor jeg også havde en karakter, som tænkte anderledes. Så jeg kunne tage lidt af den energi og de ting, jeg havde arbejdet med der. Det er meget følelsesladet, det, vi arbejder med, og Jodie Comer og jeg har et meget tæt forhold, det er meget familiært og helt nede på jorden.
Vi tænker ikke så meget over den voldsomhed, der er i serien, men mere det forhold, hvor man skal lære et andet menneske at tage vare om sig selv, når man har nogle besværligheder i livet og har været ude for nogle svære ting. Man glemmer næsten, hvem de er, og hvad de render rundt og laver, og det synes jeg er meget spændende«.
Overraskende overlevelse
Havde I en fornemmelse af, at serien ville blive så godt modtaget, som den er blevet, da I begyndte?
»Det er altid svært at sige. Man har selvfølgelig en fornemmelse af, at energien er god, og her kunne man mærke, at energien var så god, at det i hvert fald ikke kunne gå helt galt. Der ville være nogen, som gerne vil se det her. Jeg må sige, det er gået over al forventning. Først den modtagelse, vi fik i USA, hvor det var enormt fantastisk, at den fik så mange priser, og at Sandra Oh blev accepteret i sit skuespil på den måde, hun gjorde. Og så resten af verden, det var også overraskende, for man kan jo aldrig vide, hvem der køber den«.
Hvordan tænker du, at ’Killing Eve’ skiller sig ud fra den store mængde serier, der kommer hele tiden?
»Først og fremmest er det god timing, at det er kvinder, der står bag det hele. Det er det, vi har brug for. Vi har brug for fornyelse. Det smitter også af på den måde, den er lavet og skrevet på. Det er en anden måde at analysere og tænke på, og jeg tror, at vi har brug for den form for fornyelse og den måde, vores følelser og intellekt kan blive fodret med nye ting.
Det var jeg ikke i tvivl om ville have en stærk virkning på, at den ville slå igennem. Og så selvfølgelig at den bryder genren op og blander den med andre genrer, men her spiller det igen ind, at det bare er nogle andre nuancer, der bliver skabt, når et kvindehold står bag«.
Vidste du, at din karakter ville overleve til anden sæson?
»Jeg skulle oprindeligt kun have været med i fire afsnit, men mens vi var i gang, besluttede de sig for, at min karakter skulle være med hele vejen, og så blev første sæson skrevet om. At jeg så skulle overleve helt til anden sæson, det var jeg lige så overrasket over som alle andre«.
Vælger med omhu
Hvordan var det at komme tilbage og arbejde på anden sæson, da I så, hvordan serien blev modtaget?
»Det var fedt! Det var enormt sjovt, for vi skulle filme anden sæson i England, mens serien havde premiere der, og så kunne vi se, hvordan den blev modtaget. Vi skulle filme på gaden, og det var lidt spoiler-agtigt, når paparazzierne begyndte at tage billeder, for jeg var jo død. Men det var sjovt at se, hvordan Jodie Comer var på hjemmebane og opdagede, hvor stor en succes hun var, og at det havde slået igennem«.
Så det lagde ikke noget ekstra pres på jer?
»Nej, det synes jeg ikke. Jeg tror bare, vi havde lavet en god familie, hvor vi var trygge og støttede hinanden. Så det handlede bare om at fortsætte. Og egentlig giver det også noget positivt, når man bliver modtaget så godt og får at vide: ’Inden I overhovedet er gået i luften, får I lov at lave en ny sæson’. Det tager lidt af presset af, så det ikke kun handler om tal og om, hvor mange der havde set os, men om at vores producenter faktisk godt kunne lide os, før det overhovedet blev anset som en succes.
Det tror jeg bidrog til, at vi alle sammen tænkte,’ nå ja, vi er jo bare skuespillere’. Vi slap for presset for, at det skulle blive en publikumssucces«.
Man kan se rollen som det næste store skridt i din internationale karriere. Er det en vej, du har lyst til at gå?
»Ja! Det ene tager lidt det andet. En serie som denne skaber en bølge, man hopper med på, og så kan man læne sig op ad det«.
Har du fået tilbud i kølvandet på rollen?
»Ja, det gør jeg hele tiden. Det er skønt! Jeg har ligesom fået et eller andet grønt stempel, og det smitter af«.
Kan du afsløre, hvor du er på vej hen? Er det serier, film…?
»Det er både serier og film. Men lige nu læner jeg mig op ad ’Killing Eve’ og slapper af. Jeg skal ikke lave for meget ad gangen – det er ikke min stil. Jeg kan godt lide at ramme plet og gøre de ting, jeg kan mærke har en betydning for mig og for branchen fremadrettet. Og det skal der være plads til. Så jeg prøver så vidt muligt at lege med og så slå til, når der kommer det rigtige. Jeg tænker meget over, hvad jeg vælger«.
Læs også: Disse serier skal du streame i maj – fra George Clooneys krigssatire til Netflix-serie på dansk