Hey lige til at starte med: Hvorfor bliver en tv-serie egentlig vist på filmfestivalen i Cannes?
Der er på ingen måde tradition for, at tv-serier indlemmes i højborgen for den største filmkunst, men festivalen gjorde to undtagelser i 2017: Med David Lynchs’ ’Twin Peaks’ og Jane Campions ’Top of the Lake: China Girl’. Både Campion og Lynch er household Cannes-navne, og det er netop her, snittet lægges: Serien skal være et personligt aftryk for en vaskeægte auteur, som allerede er inde i Cannes-varmen. Refn har været udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes med sine tre seneste film – og vandt instruktørprisen for ’Drive’ i 2011.
Og hvad handler ’Too Old to Die Young’ så om?
I de to afsnit, pressen netop har set, følger vi den unge politimand Martin (Miles Teller), der bijobber som lejemorder for en gruppe sorte gangstere i Los Angeles. Vi fornemmer, at han har ar på sjælen, formentlig fra en fortid som soldat, for han deltager i et PTSD-møde sammen med John Hawkes’ Viggo, der muligvis er en slags mentor ud i lejemordets kunst. Mike slår ikke ihjel for penge – han dræber bad guys for at bode for sine synder. Virker det til.
»Virker det til«? Det står ikke så klart?
Nicolas Winding Refn har valgt at vise afsnit 4 og 5 her i Cannes.
Øh, okay. Hvorfor?
Den idiosynkratiske danske instruktør mener vist nok, at man skal kunne se serien i en hvilken som helst rækkefølge.
Kan man så det?
Jeg var skeptisk, men må faktisk svare ja. Der er bestemt elementer, der vil stå klarere efter at have fået de første tre afsnit med, men the gist står tydeligt frem. Og særligt det super effektive afsnit 5, hvor Mike tager til Alberqurque for at slå et usselt voldtægtspornoskabende brødrepar ihjel, fungerer som en lille film i sig selv. I øvrigt er det jo ikke så meget plottet per se, der er i fokus for Refn i disse år.
Nej, har serien den samme stemning, vi også så i ’Drive’, ’Only God Forgives’ og ’The Neon Demon’?
Karakterer, der snakker, som havde de fået fire gram valium til morgenkaffen. En gudesmuk ultrastiliseret billedside af ekspressive farver, slowmotion og maleriske kompositioner. Et så dvælende tempo i lange takes, at ’True Detective’ sæson 2 ligner en Michael Bay-film til sammenligning. Abrupte udbrud af brutal vold. En underverden af depraverede mennesker, moralsk forfald og perversion. Kort sagt: Ja!
Men det er vel ikke nødvendigvis så godt? Hans seneste film fik en blandet til hård modtagelse.
Altså jeg synes faktisk, det var ret fedt. Særligt set i en tv-serie-kontekst. Havde det været en film i hovedkonkurrencen, var jeg nok mindre tilgivende, men tænk på hvor visuelt uambitiøse og plotfokuserede stort set alle (også gode) tv-serier er. Her skiller ’Too Old to Die Young’ sig radikalt ud. Den spiller efter sit helt eget nodeark, og jeg har aldrig set en tv-serie som den før. Amazon har givet Refn frie tøjler til at lave en cirkelpanorering, der varer i fem minutter, bare fordi. Det minder mig lidt om min oplevelse med genoplivningen af føromtalte ’Twin Peaks’. Jeg var ikke altid sikker på, jeg synes, det var godt, og det er bestemt ikke en serie, man skal binge, men det var alligevel fantastisk, hvordan det brød alle regler for, hvordan man laver tv-serier. Og hey – så har ’Too Old to Die Young’ faktisk humor.
Say what? Det er ikke just, fordi Refns seneste film har fået os til at klaske os på lårene.
Nej præcis. Men i de to afsnit, vi så her i dag, var der to ret veloplagte komiske sekvenser. Én, hvor en politichef gejler sine folk op ved pludselig at hive en guitar frem fra ryggen og klimpre på en hjemmelavet sang om Gud. Og en lang, dybt original biljagt gennem ørkenen, hvor skurkene kører i en elbil, mens de hører Barry Manilows cheesy ’Mandy’ på lydsiden i et totalt modsætningsforhold til den situation, de befinder sig i.
Men er serien andet end stil?
Er Refn nogensinde det? Ej, altså der var små antydninger af den følsomhed, man har savnet siden ’Drive’, i seriens plagede mandesjæle. Og en udforskning af religion, det gode og det onde. Miles Teller er en udmærket Ryan Gosling-klon. Men jeg håber, sørgmodigheden bliver udfoldet mere over seriens 10 afsnit.
Du roste jo faktisk ’The Neon Demon’, da den fik verdenspremiere i Cannes forrige år, mens mange andre slagtede den. Kan vi stole på din vurdering af hans nye bedrift?
’Too Old to Die Young’ vil blive elsket og hadet, ingen tvivl om det. Dens hypnotiske stemning af evige kunstpauser mellem mutte mænd bliver nogle gange nærmest ufrivillig komisk. Og så efterlader seriens kvindeskildring meget tilbage at ønske. Kvinderne er gerne tilfangetagne, halvnøgne, torturerede eller det hele på én gang. Det trækker på nogle gamle misogyne troper, selvom kvinderne på overfladen er de mest sympatiske. Refn blander exploitation og high art, og det er både skønt og frustrerende.
Læs også: Cannes-highlights dag 3 – filmredaktøren siger undskyld
Læs også: Er den nye Elton John-film bedre end ‘Bohemian Rhapsody’? Vi har svaret fra Cannes