’The Hustle’: Jeg grinede halvanden gang af Anne Hathaway og Rebel Wilsons svindlerkomik
Hvor ville det have været forfriskende, hvis Anne Hathaway havde spillet den brovtende klodsmajor og Rebel Wilson den sofistikerede strateg. Men næh nej, det er klart, at den tykke kvinde skal stå for filmens fysiske komik, hvor vi blandt andet skal grine af, at hun ikke kan springe over en buk, bestiller meget mad og flirter på en usexet måde.
Til gengæld er hun mere ligefrem, løssluppen og sjov – for det er tykke mennesker – end slanke, elegante og stramtantede Anne Hathaway, der ser misbilligende til Wilsons karakters simple tricks og bruger sit vid til at lægge udspekulerede svindlerplaner.
Chris Addisons svindlerkomedie ‘The Hustle’ er en kvindelig genindspilning af ‘Dirty Rotten Scoundrels’ med Steve Martin og Michael Caine fra 1988, som er en remake af ‘Bedtime Stories’ med Marlon Brando og David Niven fra 1964. Her i tredje omgang er stort set kun klichéerne om de to svindlere fra hver deres klasse bevaret.
Rebel Wilson spiller australieren Penny Rust, der narrer småpenge fra usympatiske og sexistiske mænd på barer. Da hun rejser til den franske sydkyst for at finde nye græsgange, møder hun den anderledes ambitiøse Josephine Chesterfield, hvis mere langsigtede svindlerplaner og talent for at forføre rige mænd uden at behøve at gå i seng med dem giver hende et liv i luksus.
»Ingen mand vil nogensinde tro på, at en kvinde er klogere end ham. Vi er evigt undervurderede, og det udnytter vi«, forklarer Josephine som et ekko af kvinderne i ‘Ocean’s 8’ og ‘Killing Eve’ – dog med en pseudofeministisk stramning af, hvor lette ofre mænd er. De skal bare se en lækker kvinde græde, så smider de diamantringe til højre og venstre. Det gælder blandt andet Casper Christensen, der dukker kort op som en karikeret og uintelligent version af sin sexistiske ‘Klovn’-persona, der kommer til at betale dyrt for sin manglende respekt for kvinder – men det er meget sjovt, at han bander over det på dansk.
Efter en meget lang introduktion kommer der lidt mere fut i filmen, da de to kvinder slår pjalterne sammen – Josephine lærer Penny op i avanceret fupmageri, men får kamp til stregen, da de begge sætter ind for at svindle en ung techmilliardær.
Hvis man kan se bort fra de stereotype fremstillinger af begge kvinder – og mændene – er Anne Hathaway og Rebel Wilson egentlig charmerende selskab. De mestrer begge den slags farceagtige komedie i søvne og kører da også ret meget på rutinen. Men det er okay. Det virkelige problem er, at materialet halter gevaldigt, og filmen simpelthen ikke er sjov. Jeg grinede lige præcis halvanden gang.
Kort sagt:
Anne Hathaway og Rebel Wilson spiller klichéfulde versioner af to svindlere fra over- og underklassen – gæt hvem, der tilhører hvilken! – i en meget lidt sjov genindspilning af 80’er-komedien ‘Dirty Rotten Scoundrels’.