KOMMENTAR. Da første sæson af den norske ungdomsserie ‘Blank’ havde premiere sidste forår, gik en stor del af internettet, herunder nærværende medie, helt bananas over forventningen om en ‘Skam’-afløser. Men som ugerne gik, og hovedpersonen Ella blev ved med at trisse modløst rundt i plantecenteret, dalede hypen. Til en grad, hvor anden sæson nu har kørt i flere uger på NRK og DR, stort set uden nogen opmærksomhed fra andre end medlemmer af Kosegruppa.dk – jeg opdagede kun sæsonens eksistens ved et tilfælde. Og det er en skam.
Nu var jeg faktisk en af ‘Blanks’ forsvarere sidste år, fordi jeg syntes, at seriens langsommelighed fint afspejlede sabbatårets tomrum og retningsløshed. Men til dem, der kedede sig over Ellas passivitet, er der god grund til at stå på serien igen her i anden sæson, der har fået en ny hovedperson.
19-årige Zehra (Ayyuce Konzanli) læser til farmaceut på første år og remixer musik i sin fritid, og hun har et helt andet drive fra første færd. Da hun en aften efter et dj-set på en café møder den jævnaldrende Petter (Magnus Romkes Wold), som spiller i et band, tilbyder hun at lave et remix for ham – både for at fange en producers opmærksomhed, men også fordi, hun har et godt øje til Petter.
Zehra er ikke ‘blank’ som Ella, men har en lignende usikkerhed (har vi ikke alle?) under sin selvsikre attitude. Det kommer først og fremmest til udtryk i mødet med Petters band, der alle stammer fra den hvide middelklasse og hæmningsløst bestiller forårsruller, karryretter og øl fra thai-menukortet, mens Zehra sidder og spytter i sin suppe. Især Petters overskudsagtige, smilende ekskæreste Selma med lyserødt hår og tilsyneladende ingen bekymringer intimiderer Zehra i hendes ellers ret modige initiativtagen over for ham.
Og et sammenstød til en fest mellem bandets omgangskreds og Zehras venner fra blokken får hende til at betvivle, om de passer sammen.
Ung moderne muslim
Vi er ikke ude i en ‘Romeo og Julie’-konflikt, men det er interessant at se de små kulturforskelle, der i 2019 stadig udspiller sig mellem progressive unge mennesker med hver deres baggrund. På et tidspunkt siger Petter, at han ikke kan se, at der er så stor forskel mellem dem. Hertil svarer Zehra, at alene det faktum, at han ikke kan se det, demonstrerer forskellen. Det er spot on og en god reminder til privilegieblinde majoriteter om, at et problem godt kan eksistere, selvom man ikke har oplevet det personligt.
I kølvandet på fremstillingen af den stærkt troende og hijabbærende Sana i ‘Skam’, som i fjerde sæson var en smule berøringsangst, er det interessant at se en anden muslimsk karakter som hovedperson, der har et mere afslappet forhold til sin tro og frie rammer hjemmefra til at drikke og sove ude. Det burde været givet, at ikke alle muslimske unge kvinder er ens, men der er ikke mange eksempler at hente i serieverdenen.
’Blank’ tager på en blid måde fat i flere problematikker omkring at være ung, moderne muslim i Norden, for eksempel gennem et fint sideplot om Zehras veninde, Nadiya (Zoha Najeeb), der bliver stemplet som løs på tråden og udsat for social kontrol fra gruppens drengevenner. Og selvom Zehra har en frigjort mor, har hun stadig forventninger til sin datter om, at hun tager en fornuftig uddannelse frem for bare at følge sin drøm, som Petters forældre for eksempel bakker ham op i. Zehra føler pres, når moren ringer hjem til sin mor i Tyrkiet og praler af, hvor flittigt Zehra studerer, og over ansvaret for at være i stand til at sende penge hjem til mormoren i fremtiden.
Gribende og velspillet
Mens kulturforskellene ligger som et underliggende tema i sæsonen, er størstedelen af Zehras dilemmaer dog fuldstændigt universelle for et ungt menneske: Usikkerhed omkring forelskelse, uddannelsesretning og egne evner og en splittelse mellem nye og gamle venskaber.
Zehras forhold til sin loyale barndomsveninde Amina er virkelig fint skildret. Amina (Aima Hassan) er mega needy og vil helst have, at Zehra bliver og sover, hjælper hende med sine afleveringer og dater sin langdistancekærestes ven. Hun er stresset og usikker over studiet – endnu et relevant emne i disse fremdriftsreformtider – men hvor går grænsen mellem at støtte sin veninde og sige fra for at leve sit eget liv?
‘Blank’ har ikke svaret – og de løsninger, den kommer med, er lovlig letkøbte – men sætter tankerne i gang. Og så er sæsonen i øvrigt vældig velspillet og gribende fortalt. Jeg måtte fluks hoppe over på NRK for at få slutningen med, da der ikke var flere afsnit på DR.
Nej, vi er ikke på ‘Skam’-niveau, og det kommer vi formentlig aldrig. Men ‘Blank’ har fortjent en ny chance.
Læs også: De 50 bedste serier de seneste 20 år