10 uomgængelige LGBTQ-film og -serier, du skal streame – ifølge dragqueen Mizz Privileze

Der findes masser af let tilgængelige LGBTQ-film og serier ude i streamingdybet, men det er ikke alle, der repræsenterer miljøet lige godt. I anledning af den københavnske Pride-uge anbefaler den danske drag queen Mizz Privileze nogle af de titler, hun selv føler sig set af.
10 uomgængelige LGBTQ-film og -serier, du skal streame – ifølge dragqueen Mizz Privileze
'Tales of the City' (Foto: Netflix)

Når den danske drag queen Mizz Privileze optræder, svinger hun hovedet om sig med sin orange paryk, blinker lidt med de lange, glitterindsmurte øjenvipper og gør sig bemærket med et sæt rødmalede læber ledsaget af et prægtigt overskæg.

Bag Mizz Privileze står Michael, der har været politisk aktiv i ti år og læser til skolelærer. Mizz Privileze bruger som Michael sin platform til at stille sig kritisk over for samfundets normer – en tilgang, han også har i baghovedet, når han ser film og serier. For de er med til at give LGBTQ-miljøet repræsentation året rundt, selv når Pride-månedens taler, glamour og regnbuefarvede flag, der pryder hvert et butikshjørne, ebber ud.

»Der er film og serier, der er lavet om os og til os, og så er der dem, der er lavet med os«, siger den københavnske drag queen, da vi fanger hende på telefonen forud for Pride-ugen i København.

»Man kan jo godt lave en liste over serier, der handler om LGBTQ-miljøet, men det betyder ikke, at vi føler os repræsenterede af det«.

Mizz Privileze.

Mizz Privileze forklarer, at de kendte Hollywood-produktioner ofte virker mindre autentiske, for eksempel når heterocismænd spiller homoseksuelle eller transkønnede karakterer – som Rami Maleks portræt af Freddie Mercury i ‘Bohemian Rhapsody’, der indbragte ham en Oscar-statuette, eller Timothée Chalamet og Armie Hammers rørende kærlighedsaffære i ‘Call Me By Your Name’.

»Jeg synes ikke, de gør et dårligt stykke arbejde«, slår Mizz Privileze fast. »Det er kun problematisk i en kontekst, fordi der er så mange homoseksuelle og transkønnede skuespillere, der sulter efter at få et arbejde og ikke føler sig sikre i at være åbne om deres seksualitet eller kønsidentitet, fordi de tror, det kan koste dem en fremtidig rolle. Når der så endelig er en rolle, så tager heterofyren den og får en masse praise. Men så snart de træder ud af rollen, kan de tage hjem til deres privilegerede liv, hvor skuespillere fra miljøet stadig holder taler og kæmper«.

Vi har bedt Mizz Privileze, som du kan møde i TV 2 Lorry-serien ‘Jeg tør være mig’, om at komme med sit personlige bud på film og serier, som hun føler sig set af.

Alaska, Detox og Katya i ‘RuPaul’s Drag Race All Stars’ sæson 2. (Foto: Logo TV)

‘RuPaul’s Drag Race’

Drag-ikonet RuPaul Charles står i spidsen for ‘RuPaul’s Drag Race’, der som en fusion mellem ‘America’s Next Top Model’ og ‘Project Runway’ har taget verden med storm, siden det første program blev sendt i 2009. Med en god portion selvironi vender programmet de velkendte reality-klichéer på hovedet, og publikummet vokser år for år, når America’s next drag superstar skal kåres i en arena af dans, sang, komik, skuespil og lipsync-battles.

Mizz Privileze: »Jeg blev hurtigt grebet af serien, da jeg så den første gang, og nu er jeg selv en drag queen, hvilket siger lidt om, hvor inspirerende den kan opleves. Det er en enormt underholdende serie, som stadig tager emner op, der afspejler vores virkelighed – om man er for feminin, har HIV eller overvejer at transitionere. Især homoseksuelle mænd føler, at deres historie bliver fortalt. Serien har ændret samtalen omkring drag og herunder også samtalen om køn«.

Alle 11 sæsoner kan ses på Netflix.

‘Tales of the City (Foto: Netflix)

‘Tales of the City’

‘Tales of the City’ er fortsættelsen på den originale serie baseret på Armistead Maupins bøger, der blev sendt i henholdsvis 1993, 1998 og 2001, og som skildrer en række beboere i San Francisco. Som en afspejling af tiden er rebootet endnu mere farverigt og inkluderende end 90’er-serien med både homoseksuelle, non-binære, transpersoner og drag queens på rollelisten – blandt andre Ellen Page og Bob The Drag Queen, der vandt ‘RuPaul’s Drag Race’ sæson otte.

Mizz Privileze: »Mine hår rejste sig efter ti minutter, da jeg så serien, fordi jeg kunne mærke, at den er lavet for os, til os og med os. Serien viser en række komplekse karakterer, der ikke starter med at skulle springe ud. Og så er der sådan nogle småting, som da en far siger til sin datter: ‘Husk at bruge slikkelap’. Det har jeg aldrig hørt nogen sige i en serie før, og jeg tænkte bare ‘shit, det er nogle, der ved, hvordan hverdagen er’«.

Kan ses på Netflix.

‘En Fabulous Familie’. (Foto: TV2)

‘En Fabulous Familie’

Dansk film og tv halter normalt langt bagefter med LGBTQ-repræsentationen. Men i TV2’s ‘En Fabulous Familie’ bliver vi gennem seks afsnit inviteret indenfor hos vennerne og bofællerne Kim, en homoseksuel drag queen, heteroseksuelle Anne-Mette, der klæder sig ud som både mænd og kvinder, og transkvinden Molly. Alle har dét til fælles, at de »er glade for tissemænd«, som Anne-Mette begejstret råber i seriens intro.

Mizz Privileze: »En DR3-lignende dokumentar, men med mere pik, patter og grin. ‘En Fabulous Familie’ er en meget sjov og let måde at høre om nogle, der har et anderledes liv end en selv. Og så er det bare mega sjovt at se dem vælte rundt i IKEA og måle gardiner op med dildoer. Jeg synes, serien er vigtig, fordi den viser, at der findes mange måder at have en familie på i Danmark«.

Kan ses på TV2 Play.

De fem værter i ‘Queer Eye’

‘Queer Eye’

Fra »fighting for tolerance« til »fighting for acceptance«. Der er sket meget, siden det oprindelige ‘Queer Eye’ blev sendt i 2003, men konceptet i det populære 2018-reboot er grundlæggende det samme: Fem bøsser – ‘de fantastiske fem’ – pifter heterofyres stil op, denne gang under mottoet »turning red states pink, one makeover at a time« – en rejse gennem de amerikanske sydstater, der nedbryder fordomme, bygger broer og hæver sig langt over det stereotypiske makeoverprogram.

Mizz Privileze: »‘Queer Eye’ handler ikke kun om seksualitet, men om at gøre noget godt for sig selv og for andre. Serien menneskeliggør alle, selv Trump-supporteren, og de fem hovedpersoner er ikke bare nogle bøsser, der kommer og kaster med glitter. Det er en serie, jeg altid ser, når jeg har brug for at være lidt øm, fælde en tåre og tro på det bedste – tro på, at alle ville acceptere os, hvis bare de forstod, hvem vi er«.

Kan ses på Netflix.

‘The Death and Life of Marsha P. Johnson’.

‘The Death and Life of Marsha P. Johnson’

Det er 50 år siden, Stonewall-optøjerne brød løs i USA. I 1960’erne var baren The Stonewall Inn et af de få steder i New Yorks natteliv, hvor homoseksuelle og transkønnede kunne føle sig velkomne. Den 28. juni 1969 foretog politiet en razzia på baren, og transkønnede Marsha P. Johnson var blandt de oprørere, der protesterede mod ordensmagten, hvilket blev starten på den moderne LGBTQ-bevægelse, vi kender i dag. Dokumentarfilmen ‘The Death and Life of Marsha P. Johnson’ skildrer de skelsættende optøjer og frontkvinden bag.

Mizz Privileze: »Marsha P. Johnson er så vigtig i dag, fordi hvide bøsser som mig nogle gange tror, at Pride kun handler om dem. At det handler om at gå rundt i bar overkrop og have det for fedt. Man glemmer, hvem det egentlig er, der har startet kampen, og hvad vores pride-bevægelse udspringer af – den udspringer blandt andet af en sort transkvinde, der også var drag. Det var ikke en flot, hvid bøsse, der gav en makeover«.

Kan ses på Netflix.

‘Pose’ (Foto: JoJo Whilden/FX)

‘Pose’

Serien ‘Pose’, der netop er blevet fornyet til en tredje sæson, skildrer autentisk New Yorks ball-miljø, som det udspiller sig i 1980’erne og starten af 90’erne med transkønnede, sorte og marginaliserede skæbner i centrum af fortællingen. Serien er skabt og produceret af homoseksuelle Ryan Murphy med rådgivning fra folkene bag den essentielle dokumentar ‘Paris Is Burning’ – og så er det transkønnede, der både står foran og bag kameraet, stik imod Hollywoods sædvane.

Mizz Privileze: »Et fantastisk indblik i en kultur, der er et safe space for især person of colours og transkvinder. Det er nok den serie, der mindst afspejler min virkelighed som hvid mand, men samtidig føler jeg mig som en del af seriens kamp for accept. Den bryder mange tabuer og starter samtaler omkring transrettigheder og HIV/aids-krisen. Der er rigtigt meget brug for de her fortællinger«.

Kan ses på HBO Nordic og Netflix.

‘Paris Is Burning’.

‘Paris Is Burning’

Går du som ægte fan af ‘RuPaul’s Drag Race’ og citerer dine favorit-queens i flæng, så bliver du måske skuffet, når du ser ‘Paris Is Burning’ første gang, for noget nær 80 procent af alle realityseriens citerbare linjer stammer fra denne dokumentarfilm fra 1990. Instrueret af Jennie Livingston leverer ‘Paris Is Burning’ et råt for usødet portræt af 1980’ernes ball-miljø bestående af transkønnede – virkelighedens ‘Pose’, kunne man meget vel kalde filmen, men med ægte, tragiske og rørende skæbner.

Mizz Privileze: »‘Paris Is Burning’ er lektierne, du skal lave, inden du ser ‘Pose’ og ‘Drag Race’, for den er essentiel til at forstå, hvor reel kampen har været dengang. Når jeg snakker med folk i miljøet, der ikke har set den, så er det ikke ligesom ‘Glee’, hvor jeg siger ‘ej, den skal du se, det er fedt’. I stedet siger jeg: ‘du skal se den, vi tager hjem til mig nu, og så sætter jeg dig foran tv’et. Du skal forstå det her’«.

Kan ses på Netflix.

‘Super Drags’

‘Super Drags’

»Kun for voksne, lille ven«. Den brasilianske tegneserie ‘Super Drags’ sørger for at advare dig, inden de farverige og gakkede karakterer lokker dig ind. Serien følger Donizete, Patrick og Ralph, der indimellem dagligdagens forpligtelser forvandles til drag queen-superhelte for at beskytte LGBTQ-miljøet. De engelske stemmer er indtalt af ‘RuPaul’s Drag Race’-deltagerne Trixie Mattel, Shangela, Willam og Ginger Minj.

Mizz Privileze: »’Super Drags’ er så overseksualiseret og dum, og det kan også være en pointe, når vi taler om repræsentation, for vi homoseksuelle er også uintelligente, uuddannede og ikke politisk korrekte – vi er jo alt. På et tidspunkt kommer der nok endnu flere serier, hvor vi virkelig kan være alle figurer, fordi vi bare er mennesker. Der synes jeg, denne serie er meget sjov, fordi karaktererne bare er så dumme og elsker pik, og det er jo også virkeligheden«.

Kan ses på Netflix.

‘Glee’

‘Glee’

Den amerikanske musicalserie ‘Glee’, der også er skabt af Ryan Murphy, har fra seriens start i 2009 og til afslutningen i 2015 været en højt elsket serie blandt mange i LGBTQ-miljøet på trods af et hovedsageligt heteroseksuelt cast. Serien, der skildrer en gruppe unges highschool-tilværelse og tanker om seksualitet, identitet og kæresteforhold, føles stadig relevant og inkluderer flere queer-karakterer, man kun kan holde af.

Mizz Privileze: »At bo i en mindre by og så se ‘Glee’, hvor der er lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner i en high school-setting, det er fedt, når man selv går i gymnasiet. Det skal ikke altid nødvendigvis være en LGBTQ-serie, for at man føler sig repræsenteret. Men hver gang man portrætterer unges liv, så er køn og seksualitet jo også en naturlig del af det, og det, synes jeg, ‘Glee’ gør helt vildt godt«.

Kan ses på Viaplay.

‘Hannah Gadsby: Nanette’

‘Hannah Gadsby: Nanette’

Vi har tidligere rost Hannah Gadsbys standup-show, ligesom adskillige andre anmeldere, der sidste sommer blev blæst bagover af komikerens kontroversielle dekonstruktion af standup-genren. »Jeg har aldrig før lyttet så intenst, grædt og følt mig så overrumplet af en comedy-optræden«, lød det således fra vores skribent. Med ‘Nanette’ dykker Gadsby ned i den selvudslettende genre, der især virker begrænsende for minoriteter som hende selv.

Mizz Privileze: »Medierne ville nok kalde Hannah Gadsby for en vred, lesbisk kvinde. Hun taler om, hvordan standup egentlig handler om bare at nedgøre sig selv, og det er hun træt af. Det er ikke så tit, man ser en lesbisk kvinde på den måde, ellers bliver det hurtigt Ellen (DeGeneres, red.), men hun tager jo ikke så mange kampe. Det gør Hannah Gadsby«.

Kan ses på Netflix.

Du kan opleve Mizz Privileze og mange andre dragperformere til Drag Night 16. august fra 19.30-23.30 på Rådhuspladsen i forbindelse med Copenhagen Pride Week.

Læs også: Bør jeg som heterociskvinde skrue ned for min besættelse af ‘RuPaul’s Drag Race’?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af