’Undskyld, Norge’: Casper Christensen i sin allermest stodderagtige inkarnation til dato
Casper Christensen – vært på ’Casper & Mandrilaftalen’, kvindeglad tv-vært i ’Langt fra Las Vegas’, selvglad bedsteven i ’Klovn’, komiker, tv-personlighed, skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter. Hvor skellet mellem den virkelige Casper Christensen og figuren Casper Christensen går, er efterhånden blevet godt udtværet igennem en lang karriere af roller, der udstiller ham som en idiot af højere eller lavere karat.
Casper Christensen anno ’Undskyld, Norge’ er et koncentrat af alle de foregående inkanationer: et egoistisk og verdensfjernt røvhul, der har forelsket sig for dybt i sin egen bravado og berømmelse til at kunne forstå, at folk ikke helt ser ham som den kvindebedårer og verdensmand, som han selv tror, han er. Som hvis man forestiller sig skuespilleren Casper Christensen gå af settet på ’Klovn’, og man opdager, at han i virkeligheden er en om muligt dobbelt så højrøvet macho-blærerøv.
»Det her er historien om den moderne, hvide mands fald«, indleder Nicolai Achton mockumentaren. Han er som ung dokumentarist blevet hyret af »Nordens største komiker« Casper Christensen til at lave en dokumentar om komikeren. Men intet går som planlagt. Casper Christensen bliver i første afsnit hevet ind på direktørens kontor og fyret for seksuelt krænkende adfærd under en rullende #MeToo-skandale af Harvey Weinstein-proportioner.
Han bliver smidt ud af landet på røv og albuer og må som en falleret mand gå tiggergang hos vores naboland Norge. Eller, det var nok, hvad han burde havde gjort. I stedet takker han nej til at deltage i det eneste tv-program, der stadig vil have ham, fornærmer det norske TV3 og går på en stadig mere desperat jagt efter at starte sit eget talkshow i det norske. Med sig på rejsen mod bunden har han den stadig mere desillusionerede Nicolai og sladderbladsjournalisten Michel (Jesper Ole Feit Andersen), der jagter nye afsløringer oven på #MeToo-skandalen.
Som en form for karmaagtig udstilling af en medieliderlig karakter, der bruger for megen tid på at sole sig i sin egen storhed til at ænse, at folk kun følger ham, fordi han er en idiot, hvis klovnerier det er sjovt at grine af, fungerer ’Undskyld, Norge’ bedst. Mangt en 15-minutters døgnflue falder under den kategori, og det er en præmis, der giver anledning til en mængde gode grin i stil med statisternes eskapader på Ricky Gervais’ ’Extras’. Det er meget sigende, at en running joke i serien er, at ingen nordmænd ved, hvem Casper Christensen er, mens alle til gengæld er fans af Frank Hvam.
Som #MeToo-dissektion forbliver serien en lidt tam omgang. Det er rammesætningen, der tvinger Casper ud af Danmark, og den verserende skandale når af flere omgange at stikke sit beskidte hoved ind i historien. Mest effektiv er den, da Casper selv igennem en løgn får mulighed for at agere #MeToo-offer og selvfølgelig får malket al den goodwill, han kan ud af sin offerrolle. Episoden fortæller mere om Casper, end den gør om #MeToo-bølgen, og viser ham i sit allermest kyniske leje: en løgnagtig charlatan, der udnytter andre for egen vindings skyld.
Leg med mockumentary-genren og image er langt fra nyt for Casper Christensen. ’Undskyld, Norge’ leverer masser af grin og tåkrummende underholdning. Men der er ikke meget nyt under solen, hverken i forhold til tema eller format. Det er Casper Christensen, som vi kender ham – på godt og ondt.
Kort sagt:
’Undskyld, Norge’ forsøger ikke engang at lade, som om vi skal finde den nyeste version af Casper Christensen sympatisk. I stedet leverer den masser af grin på hans og hans ligesindedes bekostning.
Læs også: Casper Christensen – »Når man har brugt 14 år på at spille skiderik, er det ikke altid nemt«