’Mrs. Fletcher’: HBO-serie om husmors pornografiske vækkelse fryser fast på Pornhub
I Hollywood-klassikeren ’The Graduate’ vidste filmhistoriens ærkecougar, Mrs. Robinson, præcis hvad hun ville have. Det samme kan man ikke sige om Mrs. Fletcher, hvis seksuelle bestræbelser er omdrejningspunktet for HBO-serien af samme navn.
Kathryn Hahn lægger på sublim vis sin veltrimmede krop til forstadsmilfen Mrs. Eve Fletchers seksuelle efterblomstring. Eve er enlig, cookiebagende hønemor og omsorgsfuld leder af et ældrecenter. Men da hun sender sønnike afsted på college, må hun sande, at hun har opfostret et vaskeægte røvhul af en mandsperson. Og hun udfylder den tomme redes nederlag ved som en pornoens Aladdin at træde ind i internettets ulækre og forunderlige tigergab. En rejse, der bestemt underholder i såvel sind som skød.
I første afsnit bliver Mrs. Fletcher på udsædvanligt pinagtig vis prøvet af sønnen Brendan. Det smukke, men dumme afkom er overdrevet uinteresseret i sin velmenende mor, der ene kvinde ender med at pakke hans ting, mens han i en absurd scene højlydt stønner sig gennem et spontant farvelknald med en ellers dumpet highschool-flirt.
Lige så lidt som morens afskedsopfordring om, »at man skal være sød ved kvinder«, ændrer på Brendans afstumpethed, kan boblebad, duftlys eller aftenskoleholdet ’Personal Essay’ på det lokale college udfylde det teenageformede tomrum i Mrs. Fletchers tilværelse.
Med et næsten for udtalt ønske om at have kant lader serien sin hovedkarakter finde trøst i at gnide sig op og ned ad omhyggeligt arrangerede hynder til synet af Pornhub’s finest ved en hver given lejlighed. Selvom ’Mrs. Fletcher’ virker mere interesseret i at sætte gang i andre kropsområder end lattermusklen, er det alligevel sjovt, når Eve igen og igen må slukke lyden på skærmens udskejelser, fordi hendes søn, eksmand eller arbejde ringer, mens pornobesættelsen tager til.
’Mrs. Fletcher’ skriver sig ind i fortællingen om forstadskvindens desperation, der for alvor blev allemandseje med ’Desperate Housewives’, hvis velfriserede græsplæner fattigt afspejlede resten af kvindernes rablende liv. Senest har en serie som Pamela Adlons ’Better Things’ sat den midaldrende kvinde og hendes seksualitet lidt mere virkelighedsnært på serielandkortet.
Det er både godt og skidt, at ’Mrs. Fletcher’ står med et ben i hver serielejr. I sin grå hverdagsfortælling, der står i kontrast til dens heftige fokus på porno, slægter den sadcom-serierne på i både tone og stil. Men i sidste ende er den også for overfladisk, poleret og fjollet på den oldschool-sæbede dramafacon.
Seriens fokus på seksualitet er interessant, men den lider samtidig gennemgående af ’Pretty Little Liars’-syndromet: Samtlige karakterer er for lækre til, at vi for alvor tror på deres problemer. Og det står ikke klart, hvor serien vil have sin hovedkarakter hen. Mrs. Fletcher flygter fra en date, fantaserer om supermarkedets kvindelige smagsprøveuddeler og flirter med sin søns mobbeoffer, men ender altid blot i selskab med sin uforpligtende digitale sexhobby.
Udover en halvkvædet sidefortælling om Brendans prøvelser på college foldes et større persongalleri ud i form af Eves medkursister på aftenskolen, heriblandt holdets transkønnede underviser spillet charmerende af Jen Richards.
Har man set den geniale hovedrolleindehaver Kathryn Hahn sukke liderligt efter den strukturalistiske medieteoretiker Dick Hebdige i Amazon-serien ’I Love Dick’, er det lidt for nemt at se rollernes ligheder, og man venter derfor utålmodigt på, at hun parkerer sin indre løvemor og knepper sig ud af ensomheden. Men i stedet insisterer serien stædigt på at vise seksualitetens nuancer.
»Mrs. Robinson, prøver du at forføre mig?«, spurgte Dustin Hoffmann i ’The Graduate’, men spørgsmålet i ’Mrs. Flecther’ er nærmere, om hun overhovedet er interesseret i at forføre nogen eller bare vil onanere i fred. Det understøtter muligvis seriens feministiske aspekt, men bliver også trættende at se på i længden.
Halvvejs igennem er man så forblændet af lyset fra pornoskærmen, at man nærmest ikke kan dy sig for at håbe, at en eller anden snart på rå og dyrisk vis minder Mrs. Fletcher om, hvorfor hun måske bør klappe computeren sammen.
Kort sagt:
HBO’s virkelighedsnære og cringe-humoristiske take på en desperat husmor-fortælling er velskrevet underholdning, men faretruende tæt på at ebbe ud i retningsløst forspil.