’Tales From the Loop’: Ny sci-fi serie er ren massage for hjernen
»Everyone in town is connected to the Loop one way or the other. And you will come to know many of their tales – in time. So, where now to begin?«
Det er en gammel mand, der fortæller, mens kameraet langsomt bevæger sig tættere og tættere på hans let smilende ansigt. Hans grå skæg får ham til at ligne en velsoigneret julemand uden for sæson, men der er også noget ildevarslende over hans fremtoning.
’The Loop’ er en forsøgsstation, som han, Russ Willard, har skabt nede under en lille by i Ohio. Målet er at forske i de ting i universet, som vi ikke kender svarene på endnu. Derfor kommer vi til at se nogle underlige og uforklarlige ting, forklarer han i en fin meta-introduktion til Amazon Prime Videos nyeste sci-fi epos ’Tales From the Loop’.
»And yet, here they are«.
Forventer du hæsblæsende action og intrigante plotlinjer med chokerende twists som i Netflix’ fremragende ’Dark’, bliver du skuffet.
Nathaniel Halperns adaption af den svenske kunstner Simon Stålenhags billedbog af samme navn er en langsom og meditativ udforskning af, hvad der driver os som mennesker – tilsat tidsrejser og alternative universer for at spice det hele lidt op.
Hvert af de otte afsnit har en ny hovedperson.
Først stifter vi bekendtskab med pigen Loretta, der bor alene med sin mor. Det vinterfrosne landskab, som hun dagligt trasker igennem til og fra skole, giver associationer til Tomas Alfredsons moderne vampyrklassiker ’Lad den rette komme ind’.
Og følelsen af at være alene er åbenlys hos den lille pige. Moren insisterer på, at hun skal kalde hende Alma i stedet for mor, og det virker ikke, som om hun har nogen venner overhovedet, hvis vi ser bort fra den kuriøse robot (ja, robotter er der bare, sådan er det), som kigger på hende inde fra skoven. Store blå robotter er de værste til at lege skjul, når der kun er spinkle træer.
En dag er Alma og deres hus pludselig sporløst forsvundet på nær en kullignende sort sten. Hvor blev hun af?
Spørgsmålet bliver hængende i luften, mens pigen leder over det hele, inden hendes færd går over i en eksistentiel afsøgning af meningen med livet.
Og sådan forløber alle tre afsnit, som ligger til grund for denne anmeldelse. Ordinære situationer tilsættes et stænk af det fantastiske – og udforsker, hvordan mennesker reagerer på forskellige dilemmaer.
Hvad enten det er død og håndtering af sorg eller at være den eneste homoseksuelle i en lille flække ude i midten af ingenting, bliver det hele behandlet i et tempo, hvor selv snegle kunne finde på at brokke sig over, at det går for langsomt.
Men det er alligevel dét, der adskiller serien fra andet i samme genre.
Det føltes, som om min hjerne fik en super behagelig massage. Ingen stress eller indviklede plotlinjer, blot historier om mennesker fra en by ude i det amerikanske midtvesten.
Phllip Glass og Paul Leonard-Morgans flotte score er med til at sætte tonen for det mentale spa-ophold, hvor små gåture med Russ og hans barnebarn Cole flyder ind gennem øjnene, og ørekanalerne nænsomt bliver kælet for af hypnotisk strygermusik.
Lysten til at blive i dette univers i små seks timer hænger ved. Skuespillet er effektivt, og hver fortælling kan ses (næsten) uafhængigt at hinanden. Der er dog en klar mening med rækkefølgen, selvom tiden opfører sig lidt besynderligt i den lille by i Ohio.
Kort sagt:
’Tales From the Loop’ er en velfortalt serie, hvor fokus er på de menneskelige relationer og eksistentielle spørgsmål og knapt så meget på det ellers spektakulære sci-fi potentiale.
Anmeldt på baggrund af tre afsnit.