‘We’re Here’: HBO-serie er ‘Queer Eye’s nye dragqueen-lillesøster

Hvad sker der, når tre flamboyante dragqueens indtager USA’s religiøse flækker med tårnhøje stiletter og et makeup-kit, der skal forvandle selv den mest testosterondryppende heteromand til en kjoleklædt powerdiva?

HBO’s nye serie ‘We’re Here’ leder tankerne hen på Netflix-hittet ‘Queer Eye’. The Fab Five er dog skiftet ud med Eureka O’Hara, Bob the Drag Queen og Shangela Laquifa Wadley, som alle tre er kendte dragqueens fra realityprogrammet ‘RuPaul’s Drag Race’, og det er hverken den daglige garderobe eller hverdagsfrisuren, der får en tur under luppen – i stedet skal de lære byens indbyggere at tucke (at tape sine ædlere dele), gå i højhælede sko og holde styr på koreograferede dansetrin.

Den store forvandling kulminerer hvert afsnit i et ekstravagant dragshow med de af byens beboere som publikum, der tør stikke næsen forbi.

‘We’re Here’ og ‘Queer Eye’ har (foruden hele makeover-konceptet) én vigtig fællesnævner: at prædike selvkærlighed og accept på tværs af vores indbyrdes forskelligheder. Som Shangela siger til sin drag-mentee, den unge, homoseksuelle fyr Hunter, der drømmer om at få mere selvtillid: »Drag handler om empowerment. Du bliver forvandlet til en mere selvsikker udgave af dig selv«.

Film og serier med relation til ‘RuPaul’s Drag Race’ har en tendens til at gå op i campy tant og fjas og sukkersød moralisering, senest med Netflix-serien AJ and the Queen, som efterlod mig med intet andet end en dundrende hovedpine. Bevares, man skal nok også have en forkærlighed for ærkeamerikanske, følelsesladede budskaber for rigtigt at lade sig rive med af ‘We’re Here’.

Alligevel føles realityserien ikke bare som endnu én i rækken af hurtigt drag-guf til RuPaul-fans. ‘We’re Here’ lægger nemlig fjollerierne en smule på hylden og giver plads til nye, vigtige stemmer, der både tæller homoseksuelle, heteroseksuelle, transkønnede og ciskønnede. De har hver deres grunde til at snuse til dragmiljøet for en enkelt aften.

Vi møder blandt andet Darryl, som sympatisk fortæller, at »hvis jeg ikke er villig til at være i en dragqueens sko, hvordan kan jeg så forvente, at folk forstår mine oplevelser som en sort mand«. Eller den skæggede heterocismand Clifton, som vil udfordre sine fordomme og ender med at føle sig »sexy as fuck«, inden han træder ind på scenen med glatbarberede kinder og blå paryk. I den tungere ende af skalaen hopper religiøse Erica i drag for at sige undskyld til sin nyudsprungede, biseksuelle datter. Hun mistede med egne ord datteren til fjenden, men nu forsøger hun at række ud.

Jeg kommer aldrig til at forstå, at der findes ægte mennesker derude, som instinktivt slår hånden af familie og venner på grund af seksualitet – og Eureka, Bob og Shangelas gåture rundt i de små, amerikanske gader giver da også et interessant indblik i, at det langt fra er alle, som hopper med på programmets kærlighedsspredende præmis. Deres højlydte stemmer og farvestrålende dragter vækker opsigt med kølige blikke og kommentarer som »all these freakin’ freaks« til følge.

Det er svært ikke at sammenligne ‘We’re Here’ med kæmpesuccesen ‘Queer Eye’, når selv seriernes mottoer er påfaldende ens: Henholdsvis »Serving change, one small town at a time« og »turning the red states pink, one makeover at a time«.

Men hvor jeg personligt sluger ‘Queer Eye’ i én mundfuld, føles ‘We’re Here’ en del tungere at nå igennem. De timelange afsnit taber pusten midtvejs med for meget trasken rundt i de samme historier, der fylder meget mere end selve makeover-vinklen. Især i tredje afsnit smelter Tanner og Charles’ ellers rygende vigtige fortællinger sammen, fordi de begge to er homoseksuelle, kristne mænd, som forsøger at navigere i byens religiøse miljø uden at gå på kompromis med seksualiteten.   

I sidste ende var det tre andre herrer, der stjal mit hjerte. Lucid Dreams er en »rough around the edges«-nybegynder-dragqueen, som bor med sin gamle bedstefar, der også er hans største fan. Han udbryder et rustent »you can’t keep me away from that« fra lænestolen, da Bob spørger, om han har tænkt sig at komme og se deres show.

Og i den anden ende af landet møder vi familiefaren Chris, som træder ud af sin komfortzone for at komme i kontakt med sine følelser – og på fineste manér beviser, at drag i virkeligheden er for alle og enhver, som tør. 

Kort sagt:
HBO’s realityserie ‘We’re Here’ er ‘Queer Eye’s nye lillesøster – med pailletbesat drag-power og fortællinger fra USA’s søvnige småbyer. 

Anmeldt på baggrund af tre afsnit.