’Making a Mountain’: Dokumentar om Bjarke Ingels’ skibakke i København er smuk, men uden schwung
Copenhagen Architecture Festival (CAFx) er en af de festivaler, der oplever det relativt sjældne 2020-privilegium ikke at skulle aflyse, og således kan du fra 1. oktober og 11 dage frem dykke ned i arkitekturens spændvidde gennem foredrag, ekskursioner, udstillinger og film.
Sidstnævnte åbner ballet med Kaspar Astrup Schröder og Rikke Selin Fokdals nye dokumentar, ’Making A Mountain’, der handler om tilblivelsen af CopenHill, verdens reneste forbrændingsanlæg og verdens eneste forbrændingsanlæg, der kombinerer affald med skiløjper.
I 2011 vandt en af verdens mest toneangivende tegnestuer Bjarke Ingels Group (BIG) konkurrencen om at tegne en erstatning til Amagerforbrændingen, der efter 40 år trængte til at gå på pension.
Konkurrencen var ifølge dokumentarfilmen ikke hård. BIG’s forslag om at gøre det industrielle projekt ikke alene miljøvenligt, men også rekreativt ved at integrere blandt andet skibakke og klatrevæg fik en enstemmig dommerkomité til begejstret at sige ja.
Men rejsen fra visioner, skitser og modeller til budgetter, leverandører og lovgivning er lang og kompliceret. »Arkitektur tager utroligt lang tid, det er utroligt dyrt (…), og derfor er der selvfølgelig ingen, der vil lave noget, der ikke er prøvet før«, fortæller Bjarke Ingels, stiftende arkitekt og partner i BIG.
Tegnestuen, der er kendt for at levere alt andet end standardløsninger, klør sig da – i skikkelse af partner og projektarkitekt David Zahle – også i nakken, da han bliver konfronteret med, at den nye svenske projektleder stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet skal være ski på skibakken, og betontrapperne bliver ret dyre, så der fremsættes forslag om, at man i stedet indkøber nogle alternativer i Silvan. Og det var en sympatisk idé, at anlægget skulle blæse damp-røgringe ganske som en kær, gammel morfar med pibe, men det overskred også budgettet, så det blev der ikke noget af. At klippe en hæl og hugge en tå.
Bjerget bestiges dog til slut. Ni år, en halv billion euro og 85 meter senere manifesterer det nye anlæg sig som et bæredygtigt alternativ og et oplevelsesøkonomisk vartegn.
Titlen på Schröder og Selins dokumentar bærer det processuelle i sig. ’Making a Mountain’ understreger et før og nu, og det skaber forventning om en metamorfisk rejse, en arkitektonisk fødsel, et decideret projekt.
Filmen disponerer også meget metodisk over sit indhold. Den er inddelt i syv kapitler, der hver angiver elementer i processen: konkurrencen i 2011, søgningen efter kunstig sne, selve byggeriet (helt klassisk portrætteret i en fastmotion sekvens) osv. Hvert kapitel orkestrerer smukke, panoramiske og grandiose totalskud af værket, byggeriet, beliggenheden. Musikken spiller en stor rolle og består udelukkende af klassiske strygere. Det er et godt valg, for det sætter stemningen, overbeviser om skalaen og volumen i det arkitektoniske projekt, og det bringer endda mindelser om den overlegne miniserie ’Chernobyl’, hvor kraftværket gennem især lyd blev accentueret som en mytisk figur.
Hvert kapitel i ’Making a Mountain’ introducerer os også til menneskene bag. Vi ser kortvarigt arbejderne arbejde, projektgruppen tænke og tegne, vi præsenteres for nogle få fluen-på-væggen-scener inde fra for eksempel bestyrelseslokalerne, og så er der de scener, hvor vi får uddybet sagens rette sammenhæng af enkelte nøglefigurer, der henvender sig direkte til kameraet. Her fungerer kun scenerne med Bjarke Ingels, hvis uddybninger af projektet beriger filmen og knytter os stærkere til selve bygningen.
’Making a Mountain’ handler som sagt om ’the making’.
Men som filmen selv påpeger, så er integrationen mellem arkitektur og samfund også andet end forskønnelse. I mødet mellem æstetik og jura, filosofi og økonomi findes håbløse budgetoverskridelser, politiske magtkampe, utilstrækkelige materialeleverancer og idealistiske ildsjæle.
Der er vindere og tabere. Der spildes blod, sved og tårer. Tænk blot på de lokale ramaskrig, det afføder, når der bygges højt eller underjordisk (ser vi snart en dokumentar om metrobyggeriet?), tænk på hvor truende det føles, når industrien møder vores sociale rum eller naturen. Det betyder noget, det er vores hjem, det er her, at vi lever.
’Making a Mountain’ er især en oplagt åbningsfilm for en arkitekturfestival – den tværfaglige sammensmeltning i mødet mellem menneske og industri, skibakken, der trækker veksler på Sisyfos-lignelsen i realiseringen af innovative ideer, symbolikken i bjerget som det forjættede overvindelsesprojekt, og BIG kunne ikke være en bedre ambassadør for netop det passionerede element i arkitekturen. Det portrætterede Kaspar Astrup Schröder selv i sin interessante dokumentarfilm Big Time’ fra 2017, hvor han går helt tæt på Bjarke Ingels og hans filosofier og genialiteter.
Der er således mange veje at gå i en film som denne. I ’Making a Mountain’ er det æstetikken, der dominerer. Det er en meget smuk og stilistisk film med den ordløse, strygerladede æstetiseren af byggeriet, og de repeterende og opremsende kapitelinddelinger, der giver en fornemmelse af langsom poesi og pause. Men skønheden stiller ikke sulten.
Et så komplekst, ambitiøst og prestigeafhængigt byggeprojekt som det her kalder på konflikt, og et så klimavenligt, æstetisk og rekreativt projekt som det her kalder på forløsning. Et seismologisk overtryk er lige indenfor rækkevidde!
’Making a Mountain’ vil måske gerne det hele, og den kommer fint omkring, men uden for meget schwung og dybde. Udsagn accepteres eller står alene, projektet spejles ikke i sin samtid, udfordringer afbødes nøgternt, og det storslåede lydtæppe synes at ildevarsle noget, der desværre udebliver. Det er svært at føle sig berørt eller overbevist om betydningen af byggeriet for både borgerne, byen og brandingen.
Som filmen selv indleder og afslutter med: Arkitektur er også at sigte højt, tage os steder hen, hvor vi kortvarigt mister troen eller pusten, men insisterer på at turde, kæmpe videre og skabe ’a new normal’ for nye generationer at bygge videre på. Og hvem ved så, hvor vi ender?
Kort sagt:
Kan man dyrke klatring og skiløb på toppen af et forbrændingsanlæg? Ja, nu kan man. Dokumentaren ’Making a Mountain’ fortæller om tilblivelsen af CopenHill, der efter en idé af Bjarke Ingels Group åbnede sidste år på Amager – desværre uden for alvor at berøre.