Det fik national bevågenhed, da eleverne på Den Danske Filmskole var så utilfredse med deres daværende rektor, Vinca Wiedemann, at hun til sidst måtte bide i det sure æble og forlade stillingen.
Siden har en af landets dyreste uddannelser haft en konstitueret ledelse, men nu er den næste rektor fundet: Og det bliver på opsigtsvækkende vis direktøren for de københavnske filmfestivaler CPH:DOX, CPH PIX og Buster, Tine Fischer, der skal uddanne de næste generationer af danske filmskabere.
Tine Fischer grundlagde CPH:DOX i 2003, og hun har været primus motor i successen med at gøre festivalen til en af verdens førende på dokumentarområdet.
Hun efterlader sig en stærk organisation af medarbejdere, der har arbejdet for CPH:DOX i mange år, men ikke desto mindre er det et tab for festivalen, hvis betydning man næppe kan overvurdere. Fischer efterlader et ledelsesvakuum og et fyrtårn i festivalens arbejde både indadtil og udadtil, og hendes sko bliver umanerligt svære at udfylde.
På den anden side efterlader hun CPH:DOX på toppen og program- og profilmæssigt godt rustet til fremtiden. Senest var hun med til at redde festivalen tørskoet i land, efter seneste version blev afblæst som live-event af corona. Det er dog ikke længe siden, at hun blev ansat til at styre også fiktionsfestivalen CPH PIX og børnefestivalen Buster, et arbejde, hun for særligt for CPH PIX’ vedkommende forlader uafsluttet.
Til gengæld får Den Danske Filmskole en kapacitet, der er både fagligt og menneskeligt respekteret herhjemme såvel som i udlandet. Fischer har ledelsesmæssig erfaring, internationalt udsyn og tænker visionært og progressivt. Hun har mindre praktisk filmerfaring, men har dog drevet produktionsselskabet Fischer Film. At hun ikke har forudgående erfaring i at uddanne filmskabere, må man i denne omgang hensætte til kategorien ‘man kan ikke få det hele’.
På Filmskolen får Fischer til opgave at føre uddannelsen ind i fremtiden, uden at eleverne føler sig fremmedgjorte i processen.
Og valget af Fischer må desuden ses som en bestyrkelse af fremtiden for dansk dokumentarfilm, der har en unik position i disse år. En position, som CPH:DOX har spillet en afgørende rolle i at understøtte, og som Fischers afløser får til opgave at konsolidere.
Om Tine Fischer så kan vænne sig til at forlade det intense arbejde med at skabe en massiv og kreativ begivenhed år efter år og indstille sig på det lidt anderledes lange seje træk med at uddanne filmtalenter, kan kun tiden vise.