KOMMENTAR. Da jeg forleden så anden sæson af Rikke Louise Schjødt fremragende Vesterbro-pendant til ’Girls’, ’Limboland’, var der en sexscene, der slet og ret fik mig til at tabe kæben, gribe jakken og dandere hele vejen rundt om min østjyske barndomsby.
Jeg fattede ikke, hvad fanden det var, jeg lige havde set – og vigtigst af alt: Hvorfor det var så godt.
I ’ Limboland’ vandrer Freja (Frederikke Dahl Kristensen) gennem tilværelsen som en liderlig gorilla, der viser bryster til de mænd, der vil se dem, og nulrer resten i nakken, indtil deres hjerter er blevet bløde og klistrede som smør.
Indtil venindens bror (Christoffer Hvidbjerg Rønje) en dag træder ind ad døren. Energien mellem dem er mærkeligt intens og ligefrem på samme tid. Som hvis Tarzan mødte en anden Tarzan i junglen i stedet for velopdragne Jane som den første, potentielle sexpartner nogensinde.
Freja, der er vant til at spille mænd, som var de instrumenter, keder sig på lagnet med Christoffer, mens hun halvhjertet forsøger at få lidt klang i ham. Hun stønner højt og falsk, men sukkene har en dissonans af fraværende rastløshed. Indtil hun sætter sig op, lægger hænderne på brysterne og på Tarzansprog siger: »Vil du kneppe mig med din store pik? Eller vil du kneppe mig med din lille pik? Vil du det?«
Christoffer svarer ligefremt: »Det kan jeg ikke, når dit ansigt er så grimt«, lægger en stor pude over hende – og knalder hende med en intensitet, så man skulle tro, man så en mellemting mellem tysk porno og kærlighedsbaskeren ’Titanic’.
Selvom Christoffer gemmer Freja under puden, er det nemlig, som om han virkelig ser hende.
Der er en kløgtig kønskommentar til den unge Frejas naive forventning om, at mænd kan tændes lige så nemt og banalt som lyset i loftet, mens Christoffer uventet introducerer sex for hende som et sted, hvor man mærker efter og giver hinanden det, man inderst inde har brug for.
Sexscenen bliver et decideret vendepunkt for gorillaen Freja, der bliver forelsket, men samtidig også lærer, at det ikke er seksuel magt over alle mænd, der er endestationen for hende, men en enkelt mands vredagtige omsorg.
Derfor læser man den ellers nedværdigende sexscene som kærlighedsfyldt, nåede jeg frem til, vindblæst og vabelramt.
Sex er godt, sex er sundt
Det ville være sundt for moralen, den almene oplysning og ungdommen, hvis flere film og serier turde vise, hvor stort spændet er for, hvad ’normal’ sex egentlig er – og hvor fin den mærkelige sex også kan være.
Jeg kan godt forstå, hvorfor man holder igen. Seksualiteten er skræmmende og overvældende, men de fleste af os har én.
Det kan derfor synes mærkværdigt, at sexscener ofte udfolder sig som endemål for kærlighedsrelationer. Det værste eksempel er måske trækronerne, der pludselig panoreres over på, da Oliver langt om længe besøger Elios soveværelse i ’Call Me By Your Name’. Hvis scenerne ikke bare optræder som fordummende spice, der senere findes på Pornhub (jeg kigger på dig, Game of Thrones).
Den grænsesøgende og voldsomme sex portrætteres ofte som problematisk. Som i BBC’s ’Normal People’, hvor Marianne i en ellers fremragende scene bruger redskabslagengymnastik som en vej til selvudslettelse igennem kropslig og psykisk ydmygelse.
I nyere dansk film- og tv-historie har kvinders grænsesøgende lyster heldigvis vundet indpas. Vi så det i Lars von Triers ’Nymphomaniac’, hvor solnedgangenes farver aldrig var strålende nok for Joe (Charlotte Gainsbourg), som altid måtte ønske sig mere af den og sine sexpartnerne. Eller Trine Dyrholms stedmoderlige blowjob i May el-Toukhys ’Dronningen’, hvor Anne forfører sin mands søn som standin for sin tabte ungdom uden at skænke konsekvenserne for drengen en tanke.
Naturlig sex er mærkelig sex
De gode sexscener bør dog oftere – som i ’Limboland’ – turde tage springet ned i psykens dybder uden partout at drukne dernede i ondskab eller selvhad.
Jeg har tit tænkt på, hvorfor kærlighedssex altid skal være kedeligt på film. Hvorfor den vilde sex altid skal være farlig.
Kærestesex er jo mærkelig sex. Det er her, man viser hinanden sin liderlige sårbarhed og gakkede lyster på lagnerne.
’Girls’ er måske foregangskvinden. Adam forsøger at genskabe den mærkelige, men kærlighedsfyldte sex, han havde med Hannah sammen med sin nye kæreste, der slet ikke forstår pointen med, at hun skal kravle tværs gennem stuen hele vejen ind til soveværelset, mens hun snakker om hans pik.
Scenen er på sin vis fyldt med et genkendeligt savn (forstå mig ret her …) efter den mærkelige kærestesex, man havde grinet og kommet sig frem til sammen efter hundredvis af ømme runder på lagnerne, inden kærligheden døde. Sammenlagt med en følelse af ikke at passe sammen med den nye flirt, hverken kropsligt eller psykisk.
Hvis vi skal blive klogere på os selv som mennesker, må vi – og fortællingerne – smide fløjlshandskerne sammen med underbukserne og så vise, hvor kompleks den menneskelige seksualitet er, og hvor meget den på sin egen lidenskabelige og følsomme facon kan hænge sammen med vores kærlighedsbehov, livskriser og løsningerne på dem.
’Limboland’ kan ses på Xee.