(Spoiler-advarsel: Læs først med, når du har set ’Dune’)
For de dedikerede ’Dune’-fans, der allerede har læst bøgerne, vil der måske ikke være de store spørgsmål efter den længeventede filmatisering med Timothée Chalamet i front, som kun skildrer første halvdel af Frank Herberts ikoniske bogforlæg.
Men for alle os andre dødelige bød filmen på et utal af åbne spørgsmål, som skal besvares i filmens planlagte, men endnu ikke bekræftede, anden del.
Vi dykker ned i filmens løse ender, uden hjælp fra Google eller bogforlægget, i et forsøg på at blive klogere på, hvad der venter forude i Denis Villeneuves episke univers.
1. Er Paul Atreides den nye Messias?
Flere har kritiseret den afsluttende æresduel i ’Dune’ for at være et antiklimaks af rang, men det er ikke til at komme udenom, at scenen markerede et stort skridt for Paul Atreides’ karakterudvikling. Efter at have været en modvillig helt igennem hele filmen – usikker på sine evner som både arving til Caladan og søn af en Bene Gesserit – begyndte Paul endelig at tro på, at han kunne løfte rollen som den udvalgte og sagnomspundne Kwisatz Haderach.
Vejen er banet for, at han i næste installation skal træde ind i rollen som Fremernes Messias med kyndig vejledning fra folkefærdets leder, Stilgar (Javier Bardem), og Pauls chaperone, Chani (Zendaya). Det ville overraske, hvis næste del ikke byder på en scene, hvor han ridder på en sandorm i bedste Jon Snow-stil for at bevise sit værd som leder.
Spørgsmålet er så selvfølgelig, om Atreides-slægtens kolonialistiske og totalitaristiske undertoner kommer til at betyde, at han – i bedste Daenerys-stil – viser sig at være en ny »undertrykker«, som Chani sortsynet antyder i filmens prolog.
Noget kluntet indskød ’Dune’ samtidig, at Paul vil bede om Kejserens ugifte datters hånd i et forsøg på at skabe en ny alliance, så han står stærkere i kampen mod Harkonnen’erne. Det vil uden tvivl spille en rolle i næste film – og hvis han virkelig er Messias og har Fremerne i ryggen, vil han måske ikke stå helt dårligt i forhold til en aftale.
2. Hvad skal der ske med Chani?
Det var ikke meget, vi så til Zendayas Chani i første del af ’Dune’-sagaen, men Villeneuve har bebudet, at hun bliver den kvindelige hovedrolle i næste film – side om side med Chalamet. Båndet mellem Chani og Paul vil uden tvivl fylde meget, når den unge, nyslåede hertug skal lære at gebærde sig hos ørkenfolket med Chani som guide.
Vi håber, at ’Dune’ fortsat kan se sig fri af de obligatoriske storfilmromancer og i stedet fokusere på Chani som den stærke kriger, bøgerne efter sigende optegner. På den måde kan filmen også for alvor komme et spadestik dybere ned i sin kritik af kolonialisme.
Og så håber vi også, at kemien mellem Zendaya og Chalamet bliver lidt mere livlig end de scener, vi fik serveret i første skæring.
3. Hvordan skal Pauls drømmesyn tolkes?
Villeneuve har mestendels skåret det psykedeliske aspekt af Frank Herberts forlæg væk, men når det gjaldt Pauls drømmesyn, forsøgte instruktøren alligevel at tilføje en metafysisk dimension til det ellers sobre univers.
Præcis hvordan Pauls visioner skal tolkes, står dog endnu hen i det uvisse. I hvert fald blev ørkenkrigeren Jamis, der måtte lade livet i sin duel med Paul, ikke den læremester, som det ellers blev antydet af hallucinationerne.
Er det virkelig fremtiden, han ser, og har han i så fald endnu ikke lært at mestre synet? Noget tyder på, at Paul stadig har noget vej igen, når det gælder dechifreringen af billederne – og mon ikke det har noget at gøre med den kniv, han ifølge synerne skal have i maven for at blive genfødt som Messias?
4. Hvad er Kejserens plan?
Efter ’Dune’ står Kejseren som den mystiske – endnu ikke sete – skikkelse, der sætter gang i filmens magtkampe. Vi får tidligt at vide, at Atreides-slægten er blevet for magtfuld, og at Kejseren kun har udpeget dem som herskere over Arrakis i et forsøg på at sende dem i krig med Harkonnen-slægten, der tidligere har varetaget den værdifulde krydderi-produktion. Han er simpelthen jaloux på den vellidte hertug og hans rige.
Indtil videre går alt efter planen: Bagholdet på Leto Atreides (Oscar Isaac) og hans folk fik Harkonnen’erne til at genvinde kontrollen over krydderi-mekkaet, mens de stoiske, gode Atreides’ herskerdømme er løbet ud i sandet. Og nu hvor Harkonnen-baronen har i sinde at begå folkedrab på Fremerne, lader det til, at de stiler efter fuld kontrol over Arrakis.
Er det så bare det? Man fornemmer et større skyggespil i kulissen. Og hvem skal mon spille Kejseren i næste film?
5. Hvad er Bene Gesserit-ordenens plan?
Hvis Kejseren fremstod som den mystiske marionetfører, der kun styrer slagets gang fra skyggerne, er hans jalousi-motivation trods alt noget mindre kompliceret end Bene Gesserit-ordenens mere slørede plan.
I årevis har søstrene, der er sandsigersker for lederne af de store huse, forsøgt at fremkalde Kwisatz Haderachs komme gennem et nøje tilrettelagt parringssystem. De håber på en Messias, der kan spå fremtiden, og der må man sige, at Paul er godt på vej med sine drømmesyn, hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen.
Men hvorfor så modarbejde Messias-kandidaten og konspirere med Kejseren om at slå hans far ihjel? Noget tyder på, at de forsøger at fremprovokere den hellige krig, som Paul har set i sine mange syner.
6. Hvad pønser Lady Jessica på?
Og apropos Bene Gesserit-ordenen fortjener Lady Jessica (Rebecca Ferguson) også lidt spalteplads. For hvor ligger konkubinens loyalitet egentlig? Over for ordenen eller familien?
Hendes oprigtige kærlighed over for sin søn var noget af det, der skinnede klarest igennem i Rebecca Fergusons portrættering, men alligevel får man fornemmelsen af, at hun spiller med kortene umådeligt tæt ind til kroppen. At hun samtidig er gravid med et barn, der utvivlsomt vil få afgørende betydning for den videre historie, gør hende til et lidt uberegneligt wild card.
7. Overlevede Gurney Halleck?
Josh Brolins Gurney Halleck var filmens (ene) forsøg på at tilføje lidt let komik til det ellers dødsens tunge univers. Sidst vi så ham, gik han forrest i kampen mod Harkonnen-hæren og de kejserlige elitesoldater, Sardaukar, men modsat Duncan Idaho (Jason Momoa) og Leto Atreides så vi ham aldrig dø.
Mon ikke at Gurney Halleck lever et sted derude og planlægger sin hævn?
8. Forfalder ‘Dune’ til Baby Yoda-effekten?
En af de store overraskelser i Villeneuves ellers ret kolde ’Dune’ var, at en nuttet ørkenmus pludselig fik en bærende rolle i tredje akt, hvor Paul Atreides og Lady Jessica flygter gennem ørkenen. At den senere optrådte i en af Atreides-arvingens hallucinationer skubbede kun til forventninger om en hellig treenighed af Chalamet, Zendaya og søde pelsdyr.
Sætter ’Dune’ alt ind på et Baby Yoda-øjeblik? Eller er ørkenmusen en vigtig del af Pauls projekt om at kultivere »desert power«? I bogen lader ørkenmusen til at være knyttet til Pauls kaldenavn Muad’dib og have mytologisk betydning for Fremerne, så mon ikke der er en dybere mening.
9. Får vi en toer?
Det helt store spørgsmål efter ’Dune’ er selvfølgelig, om vi overhovedet kan regne med en fortsættelse. Ifølge Denis Villeneuve afhænger sagaens fremtid ikke blot af billetsalget i biograferne, men også af hvordan filmen klarer sig på HBO Max, hvor den udkommer simultant i USA. Er det bare kynisk marketing-spin, der skal drive folk i biograferne, eller er der faktisk noget om sagen?
Villeneuve er i fuld gang med at udvikle toeren, også selvom han endnu ikke har fået endeligt grønt lys. Og det ville ikke være første gang, at en franchise knækker sammen efter kun én film. Men det er sjældent sket for så stjernespækket en færd som ’Dune’, der også generelt er blevet velmodtaget blandt anmelderne. Det indledende billetsalg i Europa virker lovende, men meget kan nå at ske, når filmen får premiere i USA og det enorme kinesiske marked.
Uanset hvad er der næppe tvivl om, at ’Dune: Del to’ i bedste fald først udkommer om tre års tid.
10. Er en film mere overhovedet nok til at forløse visionerne?
’Dune’-universet vokser sig hastigt større og større. Oprindeligt havde Villeneuve blot planlagt at filmatisere Frank Heberts første bog med sine to film, men på det seneste har han luftet tanken om også at filmatisere Herberts anden roman i universet, ’Dune Messiah’, der udspiller sig 12 år efter begivenhederne i ’Dune’. Og så er han også i gang med at udvikle en prequelserie til HBO Max, ’Dune: The Sisterhood’ om den mystiske Bene Gesserit-orden.
For fans af universet er det uden tvivl godt nyt, at Villeneuve får lov at folde sig ud, men kritiske røster vil nok rynke på brynene. For hvor meget historie formåede Villeneuve egentlig at fortælle i løbet af den første films to en halv time lange spilletid, der mestendels gik med storslået world building?
Der er nok ingen tvivl om, at langt de fleste vil blive ualmindeligt skuffede, hvis ikke instruktøren formår at give en form for pay off på nogle af de verserende magtkampe og nogle af de tematikker, som ulmer under overfladen, allerede i næste film.
’Dune’ kan ses i biograferne.