’Fredløs’: Besir Zeciri er fuldstændig uovertruffen i sjældent god DR3-serie
Det skete et sted i andet afsnit, at jeg fuldstændig overgav mig til ’Fredløs’. Jeg havde tænkt, at serien måske lød sympatisk, men ikke videre opfindsom med en fortælling om en falsk anklaget indvandrer, hvis forhold til såvel sin kæreste som sit hjemland lider skade bag tremmerne.
Der er mange grunde til, at ’Fredløs’ punkterede min skepsis. Men der i andet afsnit var der primært én: Besir Zeciri.
Den danske skuespiller med de albanske rødder har overbevist i biroller i TV 2-serien ’Alfa’ og spillefilmen ’Kød & Blod’, men bliver nok næppe genkendt på Strøget. Det bør ændre sig med ’Fredløs’.
Som kokken Mo, eller Mohammed, giver han en mageløs præstation, først som velintegreret dansker med rødder i det borgerkrigshærgede Kosovo, dernæst som indsat, hvis følelse af uretfærdighed transformerer sig til en tordnende vrede.
Det er det, der sker i andet afsnit: Mos tilbagelænede charme fortoner sig, roen krakelerer, og i en samtale med sin advokat råber Zeciri frustrationen ud med tårer i øjnene, så man kan mærke det i mellemgulvet.
Han viser, at han mestrer hele følelsesspektret, og hvad vigtigere er, han slår fast, at han kan skildre den voldsomme udvikling, Mo gennemgår på kort tid i serien, så man ikke bare tror på den, men gribes af den.
Han er det galopperende hjerte i en fortælling, der gør noget, som danske film og serier sjældent har held med: at skildre en ikke etnisk dansk erfaring. Og den gør det uden krudt og kugler.
Det her er ikke ’Danmarks sønner’, der lader Danmark detonere i racistisk vrede, og det er – trods paralleller – heller ikke ’Underverden’, der sender sin hovedperson på actionpakket selvtægtstogt mellem boligblokkene.
Her er tonen lavmælt og sårbar, skurken abstrakt og ansigtsløs.
Det er en klar samfundskritisk pointe, når Mo, en dygtig kok med fast arbejde og et sundt forhold til kæresten, dramalæreren Ida (Maria Cordsen), overhovedet ender i fængsel, når han ikke har begået det røveri, han er anklaget for.
Og man forstår i den grad hans vrede, når han af samfundet bliver gjort til det skræmmebillede, som han ellers har lagt afstand til.
Men det er kun rammen om dramaet i ’Fredløs’, der ikke har travlt med at pege fingre, men i stedet søger mod det indre liv.
Serien, der blandt andet er skrevet af Babak Vakili, manden bag den fremragende DR-podcast ’Generationen’, afsøger en sjæl i oprør. I brummen kommer Mo i konflikt med sig selv, han genovervejer sin plads i det samfund, som han troede var hans hjem, og imens indprenter tv-billeder fra borgerkrigen i Syrien sig på hans nethinde og rusker op i hans egen fortid – flugten fra Kosovo.
Mo er splittet mellem religionen og det sekulære, mellem fortid og nutid. Mellem Mo og Mohammed.
I starten springer han forvirret frem og tilbage over grænserne. Som i den fænomenale scene, hvor et par venner forsøger at få ham til at drikke af en Fernet Branca-flaske, og han må ud at sunde sig på toilettet, inden han kan finde den passende facade – sit gamle ansigt – frem.
Samtidig lykkes serien med at give liv og nuancer til lommer i samfundet, som fordomme har det med at male grå og fjendtlige. En scene hos en frisør, hvor et par syriske flygtninge arbejder på Mos fade, er så troværdig, at den virker dokumentarisk (tankerne farer mod ’Q’s Barbershop’ fra 2019).
Historien er voldsom, men tonen er underspillet, og det er sigende, at begivenhederne på skærmen virker mindre dramatiske end den virkelige historie, som serien er baseret på.
Faktisk er efterteksterne så opsigtsvækkende, at det er tvivlsomt, om alle vil bryde sig om dem. Selv kunne jeg godt have undværet dem – og det er ikke en uvæsentlig indvending, da de tvinger en til at se fortællingen med nye øjne.
Men det ændrer ikke på, at ’Fredløs’ over otte afsnit rammer ganske få falske toner og beskriver et miljø og et følelsesliv, så det bliver levende og gør indtryk.
Det kræver sine fortællere. Og en fuldstændig uovertruffen hovedrolleindehaver.
Kort sagt:
Besir Zeciri er en åbenbaring i DR3-serien ’Fredløs’, der trods en voldsom historie beskriver en indre kulturel splittelse sårbart, lavmælt og dybt, dybt troværdigt.