Timothée Chalamet om anklagerne mod Armie Hammer: »Det fortjener en større samtale«

Timothée Chalamet om anklagerne mod Armie Hammer: »Det fortjener en større samtale«
Timothee Chalamet og Armie Hammer. (Foto: Joe Scarnici/Getty Images)

Timothée Chalamet og Armie Hammer opbyggede et tæt venskab under indspilningerne til Luca Guadagninos nyklassiker ’Call Me By Your Name’

Og derfor forsøgte Time Magazine i forbindelse med et nyt stort interview at få en kommentar fra Chalamet om voldtægtsanklagen og overgrebsanklagerne mod Hammer.

Skuespilstjernen ønskede dog ikke at kommentere sagen. »Jeg forstår fuldstændig, hvorfor du spørger om det«, siger han i interviewet og fortsætter:

»Men det er et spørgsmål, der fortjener en større samtale, og jeg vil ikke give dig et halvt svar«.

Og dermed lukker Chalamet diskussionen uden at tage side hverken den ene eller anden vej.

En kvinde, Effie, stod tilbage i marts frem og anklagede Hammer for voldtægt. Ifølge Effie skulle den påståede voldtægt have fundet sted i april 2017, hvor Hammer angiveligt skulle have »brutalt voldtaget« hende og gentagne gange have slået hendes hoved ind i en mur. 

Hammer selv har nægtet voldtægtsanklagerne, og hans advokat har udtalt:

»Fra dag ét har Mr. Hammer fastholdt, at alle hans interaktioner med ’Effie’ – og alle hans andre sexpartnere for den sags skyld – har været med fuldstændig samtykke, diskuterede med forudgående enighed og indbyrdes deltagelse«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af