‘The Box’: Ny svensk krimiserie er både fornyende og konventionel

Hvis der fandtes noget, der hed krimibanko, så ville ’The Box’ give fuld plade.

Vi har en kvindelig efterforsker, der ikke kan balancere karriere og familieliv. Én lidt smart i en fart politimakker, der stiller alle de dumme spørgsmål. Og så selvfølgelig gamle Ole, bedre kendt som politichefen, der altid modarbejder sine bedste efterforskere, fordi han står til en forfremmelse.

Men ser man bort fra de mere end gennemsnitlige krimiskikkelser, gør ’The Box’ et ædelt forsøg på at skille sig ud. Det er for eksempel slet ikke et mord, der sætter gang i serien, men derimod et selvmord. Lige midt i afhøringslokalet.

For da Adina Illics (Nina Yndis) mand dør, bliver hun selvfølgelig hevet ind til afhøring. Men hurtigt gør hendes løgne hende til en potentielt mistænkt, og da politiet kort forlader lokalet, hænger hun sig selv i et blottet vandrør. Det siger vist det hele, ikke? Sagen er opklaret.

Men over et år senere går det stadig efterforskeren Sharon Pici (Anna Friel) på, hvad der skete med Adina. Hun er, som hendes partner Thomas Lovell (Alexander Karim) selv siger det, én af de efterforskere, der giver arbejdet alt, hvad hun har, så måske er det ikke helt overraskende. 

Siden Adinas død har hun dog ikke været den samme. Før var hun The Queen of the Box, dén, der fik gjort mistænkte til mordere. Men det nåede hun aldrig til med Adina. Det var derimod hende, der efterlod Adina og gav hende muligheden for at tage sit eget liv. Nu har hun fået konstateret PTSD, og hendes psykiater overvejer kraftigt at melde hende som uegnet til tjeneste.

I Picis hoved hober tankerne sig op. Betyder selvmordet, at Adina faktisk slog sin mand ihjel? Og hvis ikke, hvorfor skulle hun så ellers ville begå selvmord lige der og lige på det tidspunkt?

Snart bliver tankemylderet til en stemme, Pici ikke kan gøre stum. En stemme, der hvisker »Nissam ubila muški« i tide og utide. Snart indser hun, at det er Adinas stemme, der på serbisk gentager og gentager: »Jeg dræbte ikke min mand«.

Det er umuligt for Pici at få sine kolleger til at genoptage sagen, men alligevel hengiver hun sig til at frifinde Adina – på bekostning af sine venner, familie og sindstilstand.

Man mærker virkelig Picis indre uro i den klaustrofobiske verden, som serieskaberen Adi Hasak har bygget op. Hele serien finder udelukkende sted på politistationen, for selv når Pici forsøger at forlade stationen, holder Adina hende tilbage. Mens de andre politimænd går og pakker ned i forbindelse med en flytning, er Pici fanget på den faldefærdige station. 

Det er også minimalt med karakterer. Vi har som nævnt Pici, hendes makker Lovell, den afdøde Adina, samt politichefen Jed (Peter Stormare) og derudover kun fire yderligere biroller. Det er en lille bouillonterning af et krimimysterie med overnaturlige toner.

Men desværre er ’The Box’ ikke så intens i smagen. Udfordringen i krimikammerspil som disse er at skabe spænding, nerve og fremdrift i manuskriptet.

Det kan sagtens lade sig gøre. Tænk bare på Gustav Möllers fantastiske ’Den skyldige’, der skubbede seeren ud mod kanten af sædet, selvom den blot bestod af én politimand, ét headset og to rum!

’The Box’ har ikke samme kvaliteter. De første tre-fire afsnit kører så meget i ring, at de kan opsummeres sådan her: Pici kæmper for at opklare sagen, og politistationen kæmper imod. Hendes familie trækker sig, men drømmer om, at hun bliver sig selv igen. To andre politimænd flirter ved skabene ude i gangen. Bum.

Og når serien er så hulens lang tid om at skære ind til benet, begynder man at tvivle på, hvor godt plottet egentlig er, når det kommer til stykket.

---

Kort sagt:
’The Box’ skal have ros for at ruske lidt i krimiformatet, og serien er ganske velspillet af både Friel, Karim og Stormare. Men dens benspænd ender med at sætte fokus på det, der er alt andet end fornyende. 

Anmeldt på baggrund af hele serien.