I nat dansk tid blev de årlige Golden Globe-priser uddelt. Det sker normalt ved et stort anlagt show, som transmitteres på NBC, dækkes af medier i hele verden, og hvor Hollywoods stjerner for første gang stiver gallatøjet af og skyder awards-sæsonen officielt i gang.
I år blev priserne overrakt ved en stjerneløs uddeling på Beverly Hilton-hotellet i Los Angeles med nogle af medlemmerne af The Hollywood Foreign Press Association (HFPA), der står bag prisen, samt enkelte andre i rummet. Vinderne blev løbende annonceret på sociale medier. Men her på Soundvenue kommer vi ikke til at berette om dem.
Sidste år blev Golden Globe sænket i grus, efter Los Angeles Times kunne afsløre en kaskade af skandaler forbundet til HFPA, der er en forsamling på dengang 87 ikkeamerikanske filmjournalister bosiddende i L.A. Manglen på sorte medlemmer fik megen opmærksomhed, men var i virkeligheden det mindste af det hele.
Vakkelvorne ben
Blandt andet blev det afsløret, hvordan medlemmer bliver smøret til at stemme på middelmådige film og serier, at flere medlemmer ikke havde andet journalistisk arbejde end opgaver for organisationens egen hjemmeside, som de til gengæld fik en fyrstelig betaling for, og at eksisterende medlemmer kategorisk nægtede at optage nye medlemmer af frygt for at blive udkonkurreret – foruden de sager, hvor HFPA-medlemmer havde chikaneret prominente skuespilstjerner.
NBC valgte i sidste ende at trække sig fra showet, hvilket var det absolut værste, der kunne ske for prisen. For tv-transmissionen var nemlig dens vigtigste eksistensgrundlag. Showet var sjovere og mere løssluppent end Oscar, og Hollywood legede med, fordi det betød noget for de nominerede og især vindende film at få et udstillingsvindue, der gav momentum til Oscar-kapløbet.
Især gjorde det indtryk på Oscar-akademiet, når skuespilvinderne kunne vise, at de formåede at holde en behjertet takketale. Og hey – hvem kan ikke lide at få priser?
Men uden tv-transmissionen skal prisen stå på egne ben. Og benene er tynde, skrøbelige og vakkelvorne.
Stærkt overdrevet medieopmærksomhed
Selv uden alle skandalerne giver det ingen mening, at en pris uddelt af en så beskeden gruppe af ikkeamerikanske filmjournalister, hvis levebrød er at interviewe filmstjernerne året rundt, og hvoraf mange er absolut excentriske eksistenser uden den helt store filmindsigt eller kritiske distance, har fået så megen magt i første omgang.
Det seneste år har Golden Globe lagt sig i selen for at forbedre sig. De har ansat en mangfoldighedskonsulent og indlemmet flere medlemmer. Men de kan sminke paladset nok så meget – indvendigt er det råddent.
Da OscarsSoWhite-kritikken ramte, var det også en alvorlig trussel for akademiet, men det lykkedes dem at iværksætte en markant forandringsproces, fordi de har en grundlæggende legitimitet: En pris uddelt af cirka 9.000 af verdens førende filmfolk er, uanset tv-showet, værd at følge med i.
Sådan forholder det sig ikke med Golden Globe. The Hollywood Foreign Press Association er selvfølgelig i deres gode ret til at uddele deres statuetter, men det betyder jo ikke, at vi andre behøver interessere os for dem. Medieopmærksomheden dedikeret til Golden Globes har alle dage været stærkt overdrevet, og der er andre priser – som den udskudte Critic’s Choice – det giver meget mere mening at sætte fokus på.
Inden næste år skal NBC så tage stilling til, om de vil opretholde kontrakten og sende Golden Globe-showet igen. Gør de det, vil vi nok dække prisen igen, men altid med et blinkende aber dabei.
Og indtil da får I ikke mere Golden Globe på Soundvenue for den 25-øre.