Man kunne godt kalde Carla Philip Røder for livsnyder. Det er i hvert fald en beskrivelse, der giver mening, efter at vi har talt sammen om hendes forbrugsvaner. For hvad end det handler om mere frihed via et kørekort, tid sammen med dem man elsker på en restaurant eller i et badekar, eller køb af kvalitetsprodukter, så er fællesnævneren et fokus på større livskvalitet.
Det lyder måske dyrt, men Carla Philip Røder lægger heller ikke skjul på, at det ikke er hende, man skal spørge til råds i forhold til at spare penge.
»Jeg er nok den værste til sådan noget. Jeg har aldrig været god til at spare op«, siger hun, selvom hun trods alt mener, hun er blevet bedre med alderen.
Det handler måske også bare om prioriteter – og en lyst til at leve nu og her.
I skuespilkarrieren har hun prioriteret det langsynede og er startet på Den Danske Scenekunstskole, hvor hun studerer skuespil. Men måske er det stadig lysten til, at der skal ske noget nu, som har holdt hende aktuel i film- og tv-landskabet i år, hvor hun lige har haft en rolle i den danske HBO Max-serie ‘Kamikaze’.
Her spiller hun veninden Constance, der kæmper med at holde forbindelsen til Marie Reuthers hovedrollekarakter Julie efter dennes familietragedie. De kommer begge fra privilegerede kår, men må nok sande, at penge ikke er løsningen på alle ens problemer.
Hvad er det seneste, du har købt?
»Det er mit kørekort, som jeg lige har betalt i går. Det har jeg villet tage virkelig længe, og nu har jeg endelig fået det gjort – eller jeg mangler at bestå køreprøven, men jeg har betalt i hvert fald«.
»Jeg er virkelig god til det, men jeg kommer til at køre for hurtigt. Det skal jeg passe på med. Også det med orientering og multitasking. Du kan jo dumpe, hvis du ikke kigger dig over skulderen på det rigtige tidspunkt«.
»Jeg ville gerne have friheden. Sidste sommer var jeg på ferie i Italien, og det var fucking upraktisk ikke at have et kørekort. Medmindre man vil bo i et turistområde, men jeg vil gerne op i bjergene og leje et hus. Så jeg har bare længe tænkt, at det skulle jeg have, selvom jeg cykler alle vegne her i København«.
»Det er også sjovt. Jeg er et adrenalinmenneske, så jeg har bare lyst til at køre i bil hele tiden. Sådan havde jeg det ikke, inden jeg gik i gang med at tage kørekortet, men sådan har jeg det nu«.
Hvad er det bedste, du har købt inden for det seneste år?
»Det er min Andersen-Andersen-uldrullekrave. Jeg går med den hele tiden. Den er virkelig dyr, men det kan totalt meget betale sig, fordi kvaliteten er så god. De fikser den også, hvis den går i stykker«.
»Den er stilren, lækker og enkel. Faktisk vil jeg gerne have en til, fordi jeg købte den i mørkeblå. Når den er så dyr, så tænkte jeg, at jeg skulle vælge en, der ikke bliver beskidt, men de har en i cremehvid, som er det pæneste«.
»I starten tænkte jeg, at det var for dumt. Jeg er totalt klodset, og så kommer der kaffe på, men nu vil jeg godt have sådan en også«.
»90 procent af mit klædeskab er genbrug, men hvis jeg skal købe noget, der ikke er det, så skal det være kvalitet og noget, jeg ved, ikke går af mode, så jeg vil gå i det i flere år«.
Har du brugt dine penge anderledes siden coronakrisen?
»Den største forskel var, da der var nedlukning. Jeg elsker at spise godt ude. Det er noget af det bedste, jeg kan bruge mine penge på. Tage på nye restauranter og mødes med dem, jeg elsker. Det er lækkert at være sammen med folk på den måde«.
»Det kan man jo hurtigt bruge mange penge på, og det er også noget, jeg prioriterer at bruge penge på. Så jeg kunne godt mærke, da det forbrug ikke var der«.
»Til gengæld fik jeg dykket ned i at lave mad, når jeg bare var derhjemme. Jeg elsker det, men glemmer det nogle gange, når jeg har travlt. Jeg begyndte at eksperimentere og konfitere alt muligt. Det var nice«.
»Og så lidt klichéagtigt – og som mange andre – blev jeg grebet af håndarbejde som hækling og strik – og garn er megadyrt. Det var pludselig en anden udgift, jeg fik. Jeg ville hele tiden købe lækkert alpacauld«.
»Jeg holder stadig lidt fast i det, men nu kan der godt gå en måned, hvor jeg ikke får det gjort. Men det er fedt, at man godt kan strikke, selvom man har travlt. Det er fedt at have med på optagelser, fordi der har man nogle gange meget ventetid. Så har man noget, man kan sidde med – og en god grund til ikke at være på sin telefon. Og så får man også noget tøj, man selv har lavet i hånden«.
Hvad er dit livs dummeste køb?
»Jeg købte engang et fitnessabonnement. Jeg var der én gang, men betalte for det i tre år. Jeg ved ikke, hvad jeg prøvede at bilde mig selv ind. Det var sikkert et eller andet nytårsfortsæt. Og så blev jeg ved sådan, jamen næste måned… Det skete bare aldrig, og så glemte jeg, at jeg var medlem. Det var dumme penge«.
Hvilken af dine forbrugsvaner er du mest stolt af?
»Genbrug er jeg måske mest stolt af. Jeg køber næsten kun genbrug. Men noget andet, som måske er lidt sjovere, er mit lokale badehus i Sjællandsgade. Man kan leje et karbad, og det er bare så chilleren at ligge der. Det er min ugentlige terapi. Så går jeg i sauna og karbad. Det er godt for sjælen og kroppen«.
»Det er superfint, at de har bevaret det. Hellere det end et eller andet fancy spa. Nogle gange tager jeg også derhen med veninder, og så ligger vi i hvert sit karbad ved siden af hinanden. Det er meget hyggeligere at ligge og snakke om sine problemer i et badekar end over en kaffe. Det er jeg sygt glad for«.
Hvilken ville du gerne lægge fra dig?
»Jeg har mange. Det tror jeg, vi alle har. En af dem er takeaway – også fordi ni ud af ti gange er det impulskøb, hvor jeg craver et eller andet, og så kan jeg slet ikke kontrollere det. Hvis jeg kommer sendt hjem fra arbejde eller har tømmermænd, så er det bare nemt, men det er meget federe og billigere at lave sin mad selv. Det bliver jeg mindet om, hver gang jeg har spist takeaway. Det er også pissedyrt«.
Hvis man ser bort fra prisen, hvad ville du så allerhelst eje?
»Det er nok en ejendom, en vingård på Sicilien eller en lækker lejlighed i Paris, hvor jeg har boet i mange år, og som jeg savner. Hvis jeg havde en lejlighed der, ville jeg lettere kunne komme tilbage«.
»Jeg tog til Paris som ung. Havde sparet nogle penge sammen og ville bare gerne lære at tale fransk og bo i et andet land, og så fik jeg en masse venner, en kæreste og et liv der. Så jeg blev bare hængende. Fik nogle modeljobs, men begyndte så at arbejde mere herhjemme. Jeg savner det, men tror ikke, jeg skal bo der«.
Hvad burde alle købe?
»En virkelig god cykel er i hvert fald mit kæreste eje. Jeg har så mange venner, der har sådan nogle cykler, hvor hver gang de skal et sted hen, der ligger mere end ti minutter væk, så er det en kamp, fordi de har en gammel, tung cykel. Jeg har selv været der«.
»Nu har jeg en racer, som jeg har brugt nogle penge på. Jeg har også købt en superlås og låser den fast til ting, så den ikke bliver stjålet«.
»Alle bør også eje noget godt til deres seng. Det har min mor lært mig, og så kan man jo selv vælge, hvad det skal være. Om det er en god hovedpude eller en lækker dyne eller topmadras. Det kan bare fucking betale sig«.
»For halvandet år siden fik jeg en virkelig lækker dyne, og det ændrede bare mit liv. Det gjorde, at jeg glædede mig til at komme hjem i seng hver dag – hjem til en blød og crisp dyne«.
»Det er undervurderet. Ofte har folk en skaldet seng med en gammel topmadras og nogle vattæpper. Min mor har en Hästens-seng, og når jeg har sovet i den… Man drømmer bedre. One day, det håber jeg. Der bliver ikke snakket nok om det, men det synes jeg virkelig, man skal investere i«.
Shopper du mest online eller fysisk?
»Helt klart fysisk. Hvis jeg skal købe noget, så skal jeg helst se det eller prøve det på fysisk. Det sker nogle gange online, men det er sjældent. Det er også farligt online. Jeg kan slet ikke styre det. Så bliver det sådan nogle impulskøb«.
»Samtidig er det for besværligt. Bukser er for eksempel ret svære at regne ud til mig, og hvis de så ikke passer, så er det et projekt at pakke ind igen og sende tilbage. No, no«.
»Forleden dag købte jeg faktisk et bambusgardin til mit vindue online. Så gik jeg ind for at hente det i Magasin. Der stod, at der var en uge tilbage, før pakken senest skulle hentes. Så sagde de, den var blevet sendt retur. Så ringede jeg til GLS. De sagde, den stadig lå derinde. Jeg har aldrig fået det fucking gardin, og det er lige meget nu. Jeg orker det ikke«.
Har klimadebatten påvirket dit forbrug?
»Jeg har altid været ret bevidst omkring det, men debatten har måske forstærket det. Jeg har altid tænkt meget over mine fødevarer – og over genbrug. Jeg er næsten lige flyttet hertil, så jeg har lige været igennem en større sorteringsrunde af min garderobe. Så sælger jeg meget af det, jeg ikke rigtig bruger eller giver det til en genbrugsbutik. Det går jeg meget op i«.
Hvis du skulle anbefale én butik, hvilken skulle det så være?
»Vi ses i Indre By. Den burde alle kende. Det er Blindesamfundet, der driver den, så det er kun blinde, der arbejder der. De laver alt i hånden. Man kan få nogle virkelig fine opvaske- og hårbørster og karklude«.
»Når man er der, tager man sine varer og kommer op til disken. Så scanner de dem, og det er jo bare essensen af tillid. Du kunne jo i princippet bare stoppe dine lommer. Så siger computeren for eksempel 300 kroner. Det prøver de så at taste ind på Dankort-terminalen, og så spørger de en, står der 300 kroner? Det burde alle støtte op om. Og det er virkelig fint det, de laver«.
Hvad har du ejet i længst tid?
»Jeg har nogle baby-Converse, som jeg fik, da jeg blev født, som er størrelse 17. Dem har jeg stadig. Så kan min baby en dag få dem. Jeg kan faktisk ikke huske, hvem der gav mig dem. Nu er der en, der bliver sur på mig. De er virkelig søde og vedligeholdt«.
Hvad er dit næste køb?
»Det er film til mit elskede kamera (Olympus Super Zoom, red.). Det er jeg virkelig glad for. Jeg er blevet glad for at tage sort/hvid-billeder med det, så jeg skal købe noget sort/hvid-film. Jeg elsker at tage billeder med det. Det er meget federe end mobilen«.
»Jeg har skudt analogbilleder længe. Der er noget med det, at man ikke ser billederne med det samme og får dem printet bagefter. Det er en lille hobby, jeg har«.
»Jeg hader lidt – selvom jeg også er et offer for det – Instagram. Jeg er gået lidt kontra på det. Jeg kan bedre lide at have mine minder på den her måde, end hele tiden at skulle dele ud af dem. Det er selvfølgelig nemt at sidde og prædike om. Jeg lider jo selv under det, men jeg ville ønske, at jeg ikke gjorde det«.
»Jeg har ofte tænkt, at det er i dag, jeg køber en gammel Nokia-telefon og smider min iPhone ud eller giver den til en, der bliver glad for den. Og så er det slut med Facebook og Instagram, og så må min agent ringe. Jeg lukker min mail. Og så er der alligevel noget FOMO i det, og praktisk og arbejde og… Så indtil videre holder jeg bare fast i nogle lidt oldschool-ting. Det kan jeg godt lide«.