Se listen over alle Oscar-nomineringerne her.
1. Total dansk triumf: ’Flugt’ skriver Oscar-historie!
Vi var mange, der havde forudset det, men det var skønt at få det bekræftet: ’Flugt’ (der hedder ’Flee’ på engelsk) scorede en trio af nomineringer, for bedste animationsfilm, for bedste dokumentarfilm og for bedste internationale film.
Det, der gør netop den trio af nomineringer så speciel, er ikke alene, at en dansk film aldrig før har præsteret det hattrick, men at ingen film overhovedet i Oscar-historien har præsteret det! Dermed bryder Jonas Poher Rasmussens film ny grund i Oscarregi. Stort tillykke med den bedrift!
Det var ventet, at ’Flugt’ ville score nomineringer for dokumentarfilm og internationale film, hvor Akademiet allerede på forhånd havde offentliggjort en shortlist, hvor filmen optrådte, men det var neglebidende spændende, om filmen kunne klare sig i animationsfilmkategorien, der ikke optræder med en shortlist på forhånd. Her skilte den danske film sig vitterligt ud, da de øvrige titler så afgjort hører til i børnefilmsegmentet – og dertil er kommercielt tunge produktioner.
Måske det i sidste ende var en fordel – og ikke en ulempe, som man kunne have frygtet – at ’Flugt’ skilte sig tydeligt ud fra mængden af medfavoritter til nomineringerne? Det er der noget, der kan tyde på. Hermed også være sagt, at filmen måske ikke er helt chanceløs, når Oscar-priserne skal uddeles den 27. februar.
2. ’The Power of the Dog’ viste, well, stor power
’The Power of the Dog’ blev lidt overraskende topscorer på nomineringsfronten med hele 12 nomineringer, herunder i alle de store kategorier (minus kvindelige hovedrolle, fordi filmen ikke har en kvindelig hovedrolle). ’Dune’ modtog i alt 10 nomineringer på andenpladsen.
Hvor konkurrenterne alle måtte notere sig handicap – for eksempel modtog ’Belfast’ ikke en nominering for bedste klipning, mens ’Dune’ overraskende ikke modtog en nominering for bedste instruktion og ’Don’t Look Up’ end ikke fik en eneste skuespilnominering – så overbeviste Jane Campions antiwestern om, at den ligger særdeles lunt placeret, når det kommer til bedste film-kategorien.
Faktisk er det for nærværende svært at se, hvem der for alvor skal true ’Power of the Dog’. Det skulle lige være, hvis der opstår et backlash af historisk karakter, men vi ’mangler’ typer som Harvey Weinstein til at orkestrere det!
Nej, spøg til side, filmens værste modstander herfra er nok den selv, forstået på den måde, at stor favoritværdighed fører til nærmere granskning, herunder belysning af flere kritiske vinkler. Sådan er gamet, og det ved de kampagneansvarlige naturligvis alt om. Mon ikke Netflix har gjort hjemmearbejdet grundigt, og får trukket sin Awards-hingst sikkert i stald?
3. Ingen nominering til Denis Villeneuve!
Vi nævnte det lige i forbifarten, men det kalder altså næsten på sin egen overskrift: Denis Villeneuve blev forbigået i kategorien for bedste instruktion for ’Dune’, en meget overraskende udvikling, al den stund at de fleste på forhånd betragtede ham som den næststørste favorit i kategorien og derudover anså ’Dune’ som en sandsynlig topscorer i forhold til den overordnede Oscar-nomineringstotal.
Hvad skyldes fravalget af Villeneuve? Jo, det er ikke nogen helt ukendt sag, at instruktørgrupperingen ikke er til fals for publikumsfilm, slet ikke af sci-fi-typen. Genrefilm har det svært i de tunge Oscar-kategorier, og lige netop instruktørgrupperingen foretrækker auteurs, der arbejder mere ’fra bunden’ med at forme materialet og måske også er i forestillet tættere kollaboration med skuespillerne og forfatterne (hvis instruktøren ikke selv er forfatter til værket, hvilket selvsagt er det allermest optimale, ud fra auteur-logikken).
I den forstand var det ikke overraskende, at der blev plads til Ryusuke Hamaguchi for ’Drive My Car’. Instruktørgruppen pegede jo på Vinterberg sidste år, og på polske og koreanske instruktører året før det, men når nu der blev plads til ikke ligefrem formbrydende indsatser fra sikre kort som Branagh og Spielberg, er det immervæk overraskende, at Villeneuve trak det korte strå. Den bedste forklaring er som sagt: En grundfæstet skepsis over for genrefilm (der ikke lige er musicals!).
4. ’The Power of the Dog’ scorede dobbeltnominering
Jeg havde på forhånd spekuleret i, at enten ’Belfast’ eller ’The Power of the Dog’ ville kunne tage en dobbeltnominering i kategorien for bedste mandlige birolle. Og også her blev det Netflix-filmen, der trumfede: Både forhåndsfavoritten Kodi Smit-McPhee og Jesse Plemons opnåede en nominering, mens ’Belfast’ måtte nøjes med en nominering til Ciarán Hinds.
Sidste år fandt vi også en dobbeltnominering i den mandlige birollekategori, da både Lakeith Stanfield og Daniel Kaluuya opnåede nomineringer for ’Judas and the Black Messiah’ (selvom de nok nærmere delte hovedrollestatus i filmen, men lad nu den diskussion ligge).
En større overraskelse fandt vi i den kvindelige birollekategori, hvor ikke mange havde regnet med, at Dame Judi Dench ville opnå en nominering, eftersom iagttagere anså hendes medspiller Caitríona Balfe som et mere oplagt kort i kategorien. Men Dench fik bekræftet, at hun er en af Akademiets kæledægger. Balfe må pænt vente på at få chancen en anden god gang …
Det var ligeledes overraskende, at Jessie Buckley blev nomineret for ’The Lost Daughter’ – på bekostning af både Balfe og Ruth Negga (’Passing’). Dermed blev vi vidne til endnu en kuriositet: Den samme rolle – spillet som henholdsvis ung og moden kvinde – blev nomineret, da Olivia Colman som ventet opnåede en hovedrollenominering for sin præstation som den midaldrende udgave af hovedpersonen Leda.
5. Kristen Stewart fik sin første Oscar-nominering – på bekostning af Lady Gaga!
Kristen Stewart var forhåndsfavorit, da Awards Season for alvor blev sparket i gang i efteråret, men da hun hverken opnåede en BAFTA- eller en SAG-nominering, var mange begyndt at tvivle på, om hun overhovedet ville optræde på Oscars nomineringsliste i kategorien for kvindelig hovedrolle.
Det gjorde hun dog – hun sikrede sig karrierens første nominering og sikrede tilmed ’Spencer’ den ene nominering, det kunne blive til (mon ikke filmen også var tæt på i kategorien for original score?).
At Stewart klarede skærene, var én ting, men at det skete på bekostning af blandt andet Lady Gaga var meget overraskende. Gaga var den eneste i hovedrollefeltet, der på forhånd havde fået ’fuldt hus’ i optakten (med nomineringer hos alle de vigtigste forløberpriser). Dels var Akademiet tydeligvis ikke meget for ’House of Gucci’, der kun opnåede en make-up-nominering, men måske har en del Akademimedlemmer også rynket lidt på næsen af sangerinden, der har taget springet som skuespiller.
Mange har nok følt, at to nomineringer på baggrund af to præstationer (den første var jo ’A Star is Born’) var lige lovlig rundhåndet. Nu må Gaga bide skuffelsen i sig og komme op på hesten igen.
Overraskende var det også, at Penélope Cruz blev nomineret for Almodóvars ’Parallel Mothers’, der – hvis Spanien havde indstillet den til bedste internationale film – helt sikkert havde opnået valg. Men det er jo ikke første gang, den spanske indstillingskomite har ladet sin mest berømte søn ude af betragtning.
6. Kandidaterne til Bedste internationale film viste styrke over en bred kam
Det kan være, det er udtryk – nej, det er udtryk for – at Akademiet har gennemgået en gradvis internationalisering af medlemsrækkerne, at flere og flere internationale film synes at markere sig uden for bedste internationale film-ghettoen. Vi så det med Vinterbergs instruktørnominering sidste år, og vi så det – naturligvis – med sejren til ’Parasite’ i bedste film forrige år, men i år blev det slået helt fast:
Ikke alene var der nomineringen til Penélope Cruz i bedste kvindelige hovedrolle og ’Flugts’ tre nomineringer, men de to største favoritter i kategorien for bedste internationale film, norske ’The Worst Person in the World’ og japanske ’Drive My Car’, scorede flere nomineringer uden for den oplagte kategori.
Mest overraskende var det nok, at norske Joachim Trier opnåede en nominering for sit originalmanuskript, men ’Drive My Car’ opnåede ikke bare nomineringen for internationale film og for adapteret manuskript (som ventet), men kunne derudover tilføje nomineringer i de to helt tunge kategorier for bedste instruktion og bedste film!
Det gør naturligvis ’Drive My Car’ til en klar favorit i bedste internationale film-kategorien, men derudover er det en virkelig markant markering af, at ’Parasite’ ikke var en enlig svale. International – og kunne man tilføje: asiatisk! – film er virkelig blevet en spiller i Oscar-sammenhæng.
Der er ikke længere eksklusivt tale om amerikansk selvfejring, når Oscaren uddeles – og den udvikling er jo glædelig for den globale filmkunst. Spørgsmålet er, hvad det betyder for de amerikanske seertal, men det er en anden diskussion …