’The Dropout’: Amanda Seyfried er skræmmende som en af vor tids største svindlere i ny serie
Du har måske bemærket, at vi befinder os midt i en højsæson for miniserier om svindlere, fusentaster og gavtyve i milliardklassen.
’Inventing Anna’, ’Super Pumped: The Battle for Uber’ og ’WeCrashed’ handler alle om storheden og (tæppe)faldet hos en række særlige individer, som de seneste ti år har nærmet sig den sociale og økonomiske elite i USA gennem lodrette løgne og en fake-it-to-you-make-it strategi.
’The Dropout’ om Elizabeth Holmes (spillet af Amanda Seyfried), der som »USA’s yngste selvskabte kvindelige milliardær« ville redde millioner af liv med sin blodtestmaskine, er den seneste i rækken. Og også den bedste.
Parallellerne til ’WeCrashed’ er ellers til at føle på. Seriens skaber Elizabeth Meriwether (’New Girl’) har ligeledes taget afsæt i en podcast, som kronologisk endevender udviklingen fra idealistisk virksomhedsopstart til blotlæggelsen af et hult tyranni.
Mange ting er sagt og skrevet – også herhjemme – om Elizabeth Holmes’ blodfuskende bluff, som fik sin foreløbige konklusion i starten af dette år.
Om det ambitiøse vidunderbarn Elizabeth Holmes, der som 19-årig droppede ud af det højt ansete Stanford University for at starte sin egen virksomhed Theranos – sammentrækning af ’therapy’ og ’diagnosis’ – og med sin idé om at gøre blodprøver mindre smertefrie, hurtigere, mere præcise og først og fremmest lettilgængelige hurtigt fik økonomisk tilslutning fra en række store kanoner og blåstempling af Bill Clinton, Joe Biden og Barack Obama, der så den næste Steve Jobs i den unge lyshårede kvinde med de store, intense blå øjne.
Problemet var bare, at deres såkaldte Edison-maskine aldrig kunne præstere det lovede, og at dens fejlmargen i værste fald kunne koste menneskeliv. Holmes bedrageriske svendestykke var, at det videnskabelige humbug først sent kom frem i lyset.
Forklaringerne? Holmes spillede på offerrollen som enlig ung kvindelig chef i en mandsdomineret tech-verden. Hun plantede ideen om en verdensforandrende opfindelse, som alle ønskede havde hold i virkeligheden, og som Silicon Valley hypede. Holmes og hendes medsammensvorne, den 20 år ældre Sunny Balwany (Naveen Andrews) – som udover at være direktør i Theranos også var Holmes’ mangeårige samlever i al hemmelighed – drev en virksomhed præget af paranoid overvågning og hemmeligholdelse.
Alle forklaringerne er allerede blevet fremlagt mere til bunds i diverse artikler og reflekteret bedre over i Alex Gibneys dokumentar ’The Inventor’. Så hvad bringer ’The Dropout’ af nyt?
Grundlæggende spiller ’The Dropout’ som tidligere nævnt på den samme hybris-fortællebue og med samme konfliktopbygning som i ’WeCrashed’. En medarbejder eller investor siger fra og truer med at sprænge den harmoniske illusion for så at blive truet og dernæst fyret prompte af det perverst magtliderlige par på tronen. Hvert afsnit slutter med enten en manifestering af Holmes stigende monstrøsitet eller en cliffhanger om, at korthuset snart vælter.
Ligeledes kunne man tale om, at ’The Dropout’ – som de andre svindlerserier – ikke altid slipper godt fra dens inkorporering af karikerede komiske scener og skuespil i øst og vest især i de første fire afsnit, der er instrueret af Michael Showalter.
Hvor plottråden med den altid gode Stephen Fry som den trynede chefforsker Ian Gibbons er rørende, bliver det dumt eller fjollet med William H. Macys groteske pande som hævngerrig nabo til Holmes-familien og Alan Ruck som imbecil overordnet for medicinkæden Walgreens, der leder sin egen virksomhed i kløerne på Holmes.
Men hvad er det så, ’The Dropout’ har, som de tematiske søskendeserier ikke har?
En storspillende Amanda Seyfried i hovedrollen. I sit forkrampede kropssprog og sit spil med øjnene skaber Seyfried en facetteret karakter. Det ene øjeblik en køligt sociopatiske snedronning (»jeg føler ikke, hvad andre mennesker føler«). Det næste med ængstelige hints ud af øjenkrogen om en umoden og socialt begrænset person fanget i sit eget opstillede maskespil af sorte Steve Jobs-rullekraver og en påtaget dyb baryton.
En skræmmende præstation, der får liv i en person, som meget let kunne være blevet et utrolig manieret bekendtskab.
Serien tager også en drejning til det bedre i anden halvdel.
Perspektivet bredes ud og giver plads til en række fine sidehistorier, blandt andet hvordan Holmes’ manipulative agenda splitter den tidligere udenrigsminister George Shultz (en stærk Sam Waterston), som sidder i Theranos bestyrelse, fra barnebarnet Tyler (Dylan Minette), der står til at afsløre virksomhedens fordækte spil gennem Wall Street Journal-journalisten John Carreyrou (Ebon Moss-Bachrach fra ’Girls’).
Og tonalt finder serien et bedre leje af opklarende journalistisk spændingsdrama og psykologisk thriller, hvor det dystre Tangerine Dream-agtige elektroniske score for alvor kommer til sin ret.
’The Dropout’ vil i sin kerne gerne fortælle om enspænderen Elizabeth Holmes, der vil efterleve og overgå succesen fra sit velstående familiedynasti. Og som i sin iver efter at lykkes ødelagde det for en generation af kvindelige virksomhedsstiftere. Den både ubehagelige og tragiske skildring af Holmes gør serien til en slægtning til ’The Social Network’. Men som fortælling er det en light-udgave af det bredere vingefang, Fincher og Sorkin greb om Mark Zuckerbergs rise-to-fame.
Nu skal det ikke handle alt for meget om spansk 1600-talslitteratur, men der er påfaldende tråde mellem den såkaldte samfundssatiriske pikareske roman, hvor omstrejfende lurendrejere udstillede samfundets moralske hykleri og dekadence, og tidens serier om millennials, der lyver sig til tops i det amerikanske system.
Den store forskel er, at serierne virker fikserede på portrættet af den overmenneskelige normbrydende fantast, hvor man kunne ønske, at de ligesom i historierne om de spanske gavtyve havde ambitioner om at sige noget om det samfund, der har ladet sig forføre af alle løgnene.
Men indtil vi får ’Catch Me If You Can’ møder ’The Social Network’ er ‘The Dropout’ som psykologisk karakterstudie den mest interessante af de moderne gavtyvefortællinger.
Kort sagt:
Amanda Seyfried bærer på skræmmende vis miniserien om Elizabeth Holmes, der overbeviste sig selv og resten af verden om, at hun var den næste Steve Jobs, indtil sløret en dag blev løftet.
Anmeldt på baggrund af de første syv afsnit.