’Obi-Wan Kenobi’: Kraften er stærk med Ewan McGregor i ny ’Star Wars’-serie – men replikkerne er grinagtige
I slutningen af 90’erne og starten af 00’erne splittede den nye prequel-trilogi af Star Wars-film fansene.
Lyssværdskampene var dynamiske, men filmene var hæmmet af kedelige politiske samtaler foran flade greenscreens, den tossede Jar Jar Binks og en mindeværdigt dårlig monolog om et indædt had til sand. En ting kunne alle fans dog blive enige om: Ewan McGregor var fremragende som Obi-Wan. Det er han stadig.
Hvis det er længe siden, du har set prequel-trilogien, så fortvivl ej, for Disney+-serien ’Obi-Wan Kenobi’ starter med et recap af de vigtigste begivenheder fra alle tre film. Derefter starter plottet med et brag. Order 66 er lige blevet givet, og vi ser Jediernes heroiske kamp for at redde de unge lærlinge og sig selv ud af Jedi-templet.
Derefter springer serien 10 år frem i tiden til et hidtil ubeskrevet kapitel af Obi-Wans liv lige mellem slutningen på prequel-trilogien og den originale trilogi.
Obi-Wan har i klassisk Jedi-stil afskåret sig selv fra resten af verden efter et stort nederlag. Som han forklarer til en ung Jedi, der opsøger ham, så har de tabt. De må gemme sig for imperiets inkvisitorer, som bevæbnet med lysværd har fået til opgave at jage og dræbe de jedier, der overlevede Order 66.
Obi-Wan gemmer sig derfor og er i en venteposition på den sandfyldte planet Tatooine, hvor han holder et vågent øje med Luke, indtil han er klar til at bringe balance tilbage til kraften. Han arbejder på et slagteri og har gravet sit lysværd og sin fortid ned i ørkenen. Obi-Wan bliver dog tvunget ud af sin Jedi-pension, da en ung Leia bliver bortført af inkvisitionens tredje søster Reva, som gennem de to første afsnit virker til at være seriens primære skurk.
Det fører Obi-Wan til den kriminelle underverden på den ’Blade-Runner-lignende’ planet Daiyu, hvor hele anden episode udspiller sig. Her får vi nogle gode interaktioner mellem Leia og Obi-Wan, som minder Obi-Wan om sine heltedage og de ting, han har mistet. Slutningen på anden episode lægger meget fint op til fremtidige episoder, da Reva manifesterer sig som en mere magtfuld skikkelse, og Darth Vader begynder at true i horisonten.
Som allerede nævnt er Ewan McGregor god som Obi-Wan – man kan virkelig mærke, at Anakins forræderi sidder dybt i ham, men også hvordan Leia begynder at vække hans tro på egne evner igen. Moses Ingram gør det også godt som Reva, hvis baggrundshistorie tydeligt er tragisk, om end vi endnu ikke har fået den fortalt.
Vivien Lyra Blair som Leia skriver sig desværre ind i rækken af mindre gode børneskuespillere i ’Star Wars’-regi. Hendes repliklevering er irriterende, og det hjælper heller ikke, at hun har fået den værste action-scene i Star Wars-universet.
Jagtscenen imod slutningen af første episode, hvor Leia løber fra nogle banditter i en skov, er ren Looney Tunes-falden på halen komedie. Det er en af de sjoveste scener på tværs af alle Star Wars-film og -serier, men det er absolut ikke med vilje. Leia ligner lidt Mini-Me fra ’Austin Powers’, når hun løber, og hun løber så langsomt, at de voksne forfølgere nærmest bliver nødt til at liste efter hende.
Og for at det ikke skal være løgn, har andet afsnit også en scene, hvor Leia løber fra alt og alle i et lige så langsomt tempo.
Inkvisitorernes dialog er til tider også grinagtig. Alle deres samtaler ender i oneliners, som bliver spillet med en seriøsitet, der ikke er set siden 80’erne.
På den anden side er smådårlig dialog så vigtig en del af prequel-trilogien, at serien næsten ikke ville passe ind uden.
Kort sagt:
’Obi-Wan’ giver fans mere tid med den bedste karakter fra prequel-trilogien og berettiger sin eksistens gennem en veloplagt Ewan McGregor. Tåbelige oneliners og endnu mere grinagtige jagtscener ødelægger dog den samlede oplevelse, men fundamentet er på plads til et interessant opgør mellem den lyse og den mørke side.