KOMMENTAR. Så er vi halvvejs i anden sæson af den danske udgave af realityfænomenet ’The Bachelor’ – på dansk bare ’Bachelor’.
Og jeg har nu i fire uger holdt min frustration inde. Det er på tide, vi tager en midtvejsevaluering – og taler lidt om, hvad vi har lært. Hvad er blevet bedre fra sæson 1, og hvad fucker programmet stadig op (spoiler alert: en del)?
Men lad os starte med det gode. Som der er masser af.
Først og fremmest er de kvindelige deltagere genialt castet. Alle kvinderne er ubeskriveligt smukke – hvilket jo er vigtigt for dette format, hvor vi træder ind i et eventyr, og bacheloren er Prinsen på den hvide hest. Det fungerer ikke, hvis han ikke kan få en lige så smuk prinsesse.
En af kvinderne skiller sig ud. Det er 23-årige Victoria, der er vokset op i et religiøst miljø og som det første siger til kameraet, at hun er feminist. Hun udfordrer den bachelor, hun falder for, ved at spørge ind til, hvor han står politisk. Og da hun fortæller ham, at hun læser psykologi, siger han til kameraet, at det er han glad for, for så kan hun som ham selv godt lide at have dybe samtaler. Kasper Geisler Berg forklarer lige her, hvad mansplaining er.
De her prinsesser er ikke kun smukke at se på. De er sjove og kreative. De har universitetsgrader og gode jobs. Så de er alle prinsesser, der sagtens kan klare sig selv, når de kommer hjem som single. De er alle Beyoncé.
Men der er stadig to bachelors.
Og det giver stadig ingen mening. Det gav måske mening i første sæson, da de sendte den tv-vante Jaffer Janjooa ind i spillet for at redde en sæson, der var ved at gå galt efter en fejlcasting af den oprindelige bachelor Casper Berthelsen (for at få det på det rene: ikke Casper Berthelsens, men produktionens skyld).
Og i sæson 2 hiver produktionen da også kun deres guldæg Jaffer og hans ringvinder Bolette til Caribien for at være med på dates – og for at forklare kvinderne, at det her eventyr også kan ende lykkeligt for dem.
Vandhunden og veteranen
Denne gang har de så valgt at sende to bachelors ind fra starten. Det ender allerede galt, da de i et misforstået bromanceøjeblik begynder at kommentere en kvindes bryststørrelse allerede ved ankomsten.
Men sidenhen har vi ikke set nogen form for forbindelse mellem de to bachelors. Det virker nærmes,t som om de ikke helt ved, at den anden eksisterer. Vi har ikke set dem have en eneste samtale. Det er supermærkeligt, nærmest passiv aggressivt.
Men hvem er de to nye bachelors så?
Den første, vi bliver præsenteret for, er den ukendte vandhund Philip Geisler Berg. Han er et klasseeksempel på ’den perfekte mand’. Perfekt hårpragt, perfekte hvide tænder, perfekt højde og perfekt krop (altså ud fra de kropsidealer, TV 2 Play gerne vil have, vi følger). Og så er han selvstændig og i zen som den surferdude, han er.
Intet kan slå Philip ud. Heller ikke bachelor nummer to, den noget mere realityvante Kasper Skak. Kasper deltog i den legendariske sæson 6 af ’Paradise Hotel’, hvor han endte i finalen. Det var den sæson, hvor vi også for første gang mødte Amalie og Ulven Peter. Kasper blev i programmet kærester med deltageren Tammi. De holdt sammen fra dag et, hvilket giver ham den fordel i dag, at vi nu stadig tror, han er en one woman man.
Det er så godt tænkt af den caster, der kom på at kontakte ham. Men når det så er sagt, er der stadig ingen grund til, at programmet har to bachelors. For lige meget hvor meget TV 2 prøver at iscenesætte det, som at det giver kvinderne flere muligheder for at finde kærligheden, er det ren illusion.
Ro og forbydelse
I pressematerialet og fra TV 2 får jeg konstant af vide, at vinklen på mine artikler om ’Bachelor’ jo kunne være, at kvinderne er trætte af Tinder/Happn, og at de derfor er taget til Caribien for at date to mænd, så der er mere ro og tid til at date. For det har kvinderne jo selv sagt.
TV 2 prøver at sælge kærlighedshistorien og lade, som om konceptet og dets kønsrollemønstre – kvinder skal se ud på en bestemt måde og kæmpe for at vinde en mands gunst – ikke er dybt forældet.
Og fordi der er to bachelors, så det betyder jo, at der er frit valg på alle hylder for kvinderne! De får hele tiden af vide, at de har et valg – og at de bare kan sige nej til en rose, hvis de ikke har lyst til at date den ene bachelor.
Problemet er bare, at ingen siger nej. Kvinderne er fanget i et catch-22. Der er ikke mange af dem, der gider vores bachelors og heller ikke omvendt, men de er ’fanget’ i en smuk og overdådig villa i Caribien med kommende veninder, og hvem gider tage hjem fra det?
Kun cirka halvdelen af Philip og Kasper gider give kvinderne en chance. Philip Geisler Berg, vores ukendte bachelor, har meget hurtigt besluttet sig for, at der kun er tre kvinder, han er interesseret i – han lægger ikke skjul på det, og det ødelægger hele TV 2 Plays præmis. Hvor meget vært Petra Nagel ellers råber ud til alle kvinderne, at de alle har en chance for at finde kærligheden, kan man hurtigt kun konkludere: Nej! Det har alle ikke. Philip har tre favoritter – og det er dem, han dater.
Det taler også mod de fine salgstaler om programmets mulighed for ro og forbydelse, at de bliver ved med at lave benspænd for de to bachelors. De bliver ved med at smide nye smukke kvinder ind i spillet. Hvis de var så interesserede, i at der skal opstå kærlighed ud fra ro til at date, så lad være med konstant at lukke flere kandidater ind.
Der er i forvejen så mange roser at dele ud, at vi her halvvejs har 14 kvinder tilbage. De startede med at være 17, så der er i princippet kun røget tre ud. So much for fordybelse.
Den slags benspænd er jo godt tv. Hvis bare TV 2 stod ved det! Men de bliver ved med at gaslighte os til at tro, at programmet handler om at finde kærligheden, at det er et kærlighedsprogram. Det er det ikke. Det er et realityprogram – og et realityprogram handler altså om at underholde seerne for enhver pris.
Favoriseringens slagside
Dette års tema er, at vores bachelors har favoritter. Som sagt er det tydeligt, hvem der er Philip Geisler Bergs favoritter, og det skaber splid mellem kvinderne, men ikke det drama, man kunne håbe.
Jo jo, det sætter især fut under Victoria, som er tydeligt jaloux på de andre to kvinder, Philip favoriserer.
Men favoriseringen gør lige præcis det ved kvinderne, som formatet generelt får kritik for, nemlig at de føler sig mindre værd. Sådan har de det derhjemme konstant, hvor presset kommer udefra i form af kropsidealer og konstant sammenligning med andre.
Philip og Kasper går så meget op i udseendet, at når Philip endelig er på date med Caroline, som helt sikkert ikke lever op til hans ydre idealer, så får han et chok over, hvor sej og interessant hun egentlig er. Og at hun har så meget mere at byde på end blot et smukt ydre.
Men selvom hun ender med at modtage den allersidste rose, bliver hun heller ikke en af favoritterne efter den date.
Alt i alt er denne sæson kvindernes. De owner den med deres klare overlegenhed over de to bachelors.
’Bachelor’ kan ses på TV 2.