’Red Rocket’: Falleret ’Scary Movie’-stjerne spiller øretæveindbydende røvhul i fænomenal film
Han lyver, snylter, forfører, charmerer, plaprer, manipulerer, råber, skriger, slår, sparker, kaster med ting, spæner, løber, cykler som et sagesløst barn, ryger, knepper som en gal, praler i en endeløs ordstrøm uden skyggen af selvindsigt, fører folk bag lyset og ødelægger alt omkring sig uden selv at ænse det.
Hans navn er Mikey Saber, en falleret eks-pornostjerne, der i starten af Sean Bakers fænomenale ’Red Rocket’ vender hjem til den lille flække i Texas, han forsvor aldrig at sætte ben i igen, da han rejste mod showbiz-mekkaet i Los Angeles årevis forinden for at udleve drømmen som langlemmet sexmaskine.
Han er den mest øretæveindbydende filmkarakter siden Adam Sandlers juveler i ’Uncut Gems’. Som Howie ’crazy ass jew’ Ratner er han en ærkeamerikansk opportunist, ude af afstand til at styre sine impulser, når han konstant forsøger at hustle sig til den næste gevinst – hele tiden balancerende på kanten af et totalt sammenbrud.
Men i ’Scary Movie’-skuespilleren Simon Rex’ hænder er han også syndigt godt selskab. Man griner med Mikey, når han blærer sig med sine 21 millioner views på Pornhub, hans 81 procent recommended rating og hans tre pornoprisnomineringer for at have modtaget bedste blowjob – en bedrift, han lystigt argumenterer for er større end faktisk at udføre akten.
Han er en narcissist i ordets reneste betydning, men alligevel hepper man på, at han lykkes – allerede fra den overlegne åbningsscene, hvor han tropper forslået op på sin kones faldefærdige veranda under påskud af at klinke skårene og redde deres forliste ægteskab.
Men mest af alt for at tigge sig til gratis logi efter at have kørt sin pornokarriere i sænk og flygtet fra storbyen uden at tage en eneste ejendel med sig.
Inden længe har han fået overbevist konen om at starte på en frisk, da hun modvilligt køber ind på løfterne om, at han har ændret sig.
Men Saber har selvfølgelig andre planer end et lykkeligt familieliv: Han vil i bukserne på den 17-årige kassemedarbejder i den lokale donutbiks, Strawberry (den fremragende debutant Suzanna Son), og bruge hendes sexappel som returbillet til det fine selskab i LA’s kyniske pornobranche – langt væk fra den allestedsnærværende oliefabrik, som tårner sig op over karaktererne, uanset hvor i den lille by de finder sig. Dømt til at leve i skyggen af USA’s tomme løfter om rigdom for alle.
Det er et på alle måder usmageligt foretagende, Mikey har for, men Baker fordømmer ikke sin hovedkarakter. I stedet lader han ham langt hen ad vejen få fripas for sine handlinger, når han udfolder den tragiske fortælling som en sjov hangout-film.
På den måde får man et dybdeborende indblik i Mikeys selvforståelse, mens man også selv bliver konfronteret med det faktum, at man faktisk griner med en person, der i virkeligheden er dybt usympatisk.
Mikeys forsøg på intimitet med både konen og Strawberry skildres, som var det scener i en pornofilm – så langt går filmen for at give os hovedkarakterens sørgelige blik på verden.
Resultatet er, at man på en underlig måde faktisk forstår Mikey, hvilket kun gør, at hans tragiske tilværelse, som han trækker alle ind i som en magnet, rammer så meget hårdere.
Hvor Baker med sine tidligere film som ’Starlet’, ’Tangerine’ og ’The Florida Project’ har taget afstand fra det såkaldte male gaze og givet agens til marginaliserede kvinder på kanten af samfundet – altid med amatørskuespillere foran kameraet for at bøje filmene i en form for virkelighed, der er større end fiktionen – vender han sit projekt om i ’Red Rocket’ ved at forsøge at forstå den mandetype, der undertrykker kvinder, og som ingen har lyst til at se repræsenteret på lærredet.
Genistregen i Bakers projekt er, at han undgår at moralisere. Ved at æstetisere eksistenserne på kanten af samfundet i pangfarver, der normalt er forbeholdt rigtige filmhelte, giver han dem en værdighed, man ellers sjældent ser på film. Han insisterer på, at de fortjener at blive forstået, ligegyldigt hvor tåbelige og destruktive de egentlig er.
Samtidig er han ikke bange for at give plads til sine skuespillere. Simon Rex leverer en stærk kandidat til årets præstation som Mikey – en rolle, han fik fire dage inden optagestart, og som man dristes til at sige læner sig så meget op ad Rex’ egen person, at han næsten ikke behøver spille skuespil (Rex startede også sin karriere som pornoskuespiller, inden han blev rigtig skuespiller med den ene mere tvivlsomme film efter den anden på cv’et).
Rex formår at finde menneskeligheden i det selviske, hvilket er lidt af en bedrift, når filmen på subtil vis sidestiller Mikey med Donald Trump, der spøger i baggrunden af ‘Red Rocket’, som udspiller sig under hans valgkampagne anno 2016.
Og så er der Suzanna Son, som må regnes for et af årets store gennembrud i rollen som Strawberry, der bliver tiltrukket af Mikeys løfter om hurtige penge og glamour.
I en særligt hjerteskærende scene spiller hun et afdæmpet cover af NSYNC’s ’Bye Bye Bye’, kun hende og hendes keyboard. Her mærker man for alvor, Strawberrys drømme om noget større, men også hvor meget hun egentlig har at byde på uden for sin udsigtsløse hverdag af dårlige beslutninger.
Baker humaniserer dem begge – og med en fænomenal slutning, der minder om ’The Florida Project’, sætter han karaktererne fri af deres kvælende miljø med en fantasifuld drømmevirkelighed, hvor alt er muligt.
Kort sagt:
Sean Bakers portræt af den fallerede eks-pornostjerne Mikey Saber – spillet af en fænomenal Simon Rex – er både morsomt og hjerteskærende i ’Red Rocket’, der på magisk vis finder det menneskelige i det umenneskelige.
Først anmeldt i forbindelse med CPH Weekend-festivalen i november 2021.