’Only Murders in the Building’ sæson 2: Sommerens bedste komediefix

’Only Murders in the Building’ sæson 2: Sommerens bedste komediefix
'Only Murders In The Building'. (Foto: Craig Blankenhorn/Hulu)

En af forrige års helt store sensommerfornøjelser var første sæson af ’Only Murders in the Building’ på Disney+.

Komedieserien handler om tre beboere i et fashionabelt lejlighedskompleks, Arconia, i New York, som sammen laver en podcast, der handler om et mord i deres bygning, som de forsøger at opklare.

De tre er den afdankede skuespiller Charles-Haden Savage (Steve Martin, der også er serieskaber sammen med John Hoffman), den excentriske broadwayinstruktør Oliver Putnam (Martin Short) og den unge kunstnertype Mabel Mora (Selena Gomez), der finder fælles fodslag med de to gamle mænd.

Udover rent faktisk at byde på et spændende whodunit-mysterium var ’Only Murders’ helt store force dens fremragende komedie-timing og satiriske fremstilling af true-crime-podcasts.

Et af de geniale indslag er den faste introsekvens – en ualmindelig catchy melodi – der viser, præcis hvor lang tid der er gået af afsnittet, og hvor lang tid der er tilbage. Og så er det herligt med en lille latterliggørelse af den meget selvhøjtidelige genre.

Første ombæring sluttede på en cliffhanger, hvor de tre helte selv blev hovedmistænkte for et nyt mord, nemlig det på bygningens beboerforperson Bunny (Jayne Houdyshell).

Anden sæson starter, hvor vi slap. En storbandende kriminalbetjent (Michael Rapaport) afhører Charles, Oliver og Mable, dog uden at få den tilståelse, han fisker efter. For de har ikke gjort det, og inden længe går trioen i gang med at rense deres navne og forsøge at opklare mordet – til stor glæde for Oliver, der dermed får mulighed for at lave en sæson to af deres succesfulde podcast.

‘Only Murders In The Building’. (Foto: Craig Blankenhorn/Hulu)

De første to afsnit starter langsomt ud. Nye karakterer skal introduceres, og gamle skal skrives ud – fantastiske Da’Vine Joy Randolph, der spillede den primære efterforsker på mordet fra første sæson er desværre kun med i starten. Men derefter finder serien hurtigt fordums høje niveau.

Blandt de nye positive overraskelser er legenden Shirley MacLaine, der trods sine 88 år stadig har den scenetilstedeværelse, der gjorde hende til en stor filmstjerne. Så snart hun entrerer et lokale, drages al energi til hende. Og så er Amy Shumer forfærdeligt sjov som en karikeret udgave af sig selv, der har overtaget Penthouse-lejligheden fra Sting – et af sidste sæsons sjoveste vildspor i mordopklaringen, fordi The Police jo har lavet ’Murder by Numbers’.

Drivkraften i ’Only Murders’ er dog uden tvivl mordmysteriet. Præcis som i forrige sæson skorter det ikke på mistænkte, men i modsætning til den overgearede ’Hvem dræbte Sara?’ fremstår de obligatoriske cliffhangers i slutningen af hvert afsnit ikke anstrengende i længden.

Tværtimod længes man efter at komme i gang med det næste for at blive klogere på, om det rent faktisk er et spor, der fører til noget, eller om det er en sjov blindgyde.

Grunden er de tre hovedpersoner. Steve Martin og Martin Short har arbejdet sammen flere gange igennem årene, og de er formidable som de to hasbeens.

Der er tilmed øjeblikke, der går direkte i hjertekulen, som når Charles har en følelsesladet samtale med sin ekskærestes datter, som han betragtede som sin egen. Eller Olivers komplicerede forhold til sin voksne søn, hvis barndom han altid fravalgte at være en del af til fordel for teateret eller den skøre showbizz-ide, han nu engang jagtede.

‘Only Murders In The Building’. (Foto: Craig Blankenhorn/Hulu)

Mest af alt blev jeg oprigtigt overrasket over Selena Gomez. Udover en rolle i Harmony Korines vanvittige ’Spring Breakers’ betragtede hende mest af alt som en celebrity med en god sangkarriere, ikke som en seriøs skuespiller.

Men hun er virkelig god som Mable, og jeg nyder hver scene, hun er med i. Gomez er især ferm til at gestalte sørgmodighed, hvor hun med få blikke lyser af smerte, så det også gør ondt på seeren.

Det er den balancegang,’Only Murders in the Building’ excellerer i: komedien med den rette snert af drama. Og så har jeg slet ikke nævnt Tina Feys herligt sleske podcaster Cinda Canning – en spoof på skaberen af true-crime-podcasten over dem alle ’Serial’, Sarah Koenig – der laver en konkurrerende podcast ’Only Murderers in the Building’ og gør, hvad hun kan for at få trioen ned med nakken.

Ej heller at forglemme Jane Lynch som Sazz Pataki, Charles’ stuntdouble. Hun skal bare opleves.

Det siger lidt om niveauet, når Cara Delevingne nærmest virker som det svageste led, på trods af at hun egentlig gør en fin figur som en galleriejer, der også bliver en kærlighedsinteresse for Mabel.

’Only Murders in the Building’ er endnu engang sommerens komediefix.    


Kort sagt:
Anden sæson af Disneys komediemordmysterium starter langsomt, men kommer hurtigt op på forrige sæsons høje niveau.Anmeldt på baggrund af de seks første afsnit.

‘Only Murders in the Building’ sæson 2. Serie. Serieskabere: Steve Martin & John Hoffman. Medvirkende: Steve Martin, Martin Short, Selena Gomez, Jayne Houdyshell, Cara Delevingne, Tina Fey, Jane Lynch, Amy Shumer, Amy Ryan, Nathan Lane. Spilletid: 10 afsnit á 30-40 minutter. Premiere: Kan ses på Disney+.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af