‘Call Me By Your Name’
2007 (bog) & 2018 (film)
Forfatter: André Aciman
Instruktør: Luca Guadagnino
’Call Me By Your Name’ er en smuk fortælling om at være teenager og forelsket, om begær og betagelse.
17-årige, belæste, musikalske, reflekterende Elio forelsker sig hovedkulds i den selvsikre og dragende amerikanske specialestuderende Oliver, som er i sommerresidens hos Elios far, der er professor og hver sommer huser en specialestuderende.
Scenen er sat i det nordlige Italien, hvor Elio bor sammen med sin mor og far i et bohemehjem, hvor dasedage med musik, bøger, liv, badning og middagsgæster fylder.
André Aciman er god til at beskrive de følelser, der opstår imellem Elio og Oliver og sætte ord på kærligheden, som kan være både besværlig og vidunderlig. Som læsere får vi en klar fornemmelse for, hvem Elio og Oliver er.
Filmen lever op til de forventninger, jeg har til karaktererne, og overgår dem måske endda. Der er flere scener og dialoger, der er med til at understøtte fortællingerne i bogen, som er gengivet på fineste vis i filmen. Især en dialog mellem Elio og hans far, Mr. Perlman, og en scene, hvor Elio onanerer med en fersken, gør et særligt indtryk i både bogen og filmen.
I filmen spiller Timothée Chamelet Elio og Armie Hammer Oliver, og de er perfekt castet til rollerne i Luca Guadagninos sanselige fortolkning.
Filmen kan ses på Viaplay og Blockbuster.
’Norwegian Wood’
1987 (bog) & 2011 (film)
Forfatter: Haruki Murakami
Instruktør: Tran Anh Hung
Der er noget særligt ved Japan – en særlig mystik – og hver gang jeg læser noget af den japanske forfatter Haruki Murakami, bliver jeg draget af den, mystikken, og Murakamis evne til at skabe helt særlige karakterer og møder mellem sine karakterer.
I ’Norwegian Wood’ (som refererer til Beatles-sangen af samme navn) er det hovedpersonen Toru Watanabes møde med to vidt forskellige kvinder – Naoko og Lively Midori – der er omdrejningspunktet.
Historien finder sted i 1960’ernes Japan, hvor studerende gør oprør mod styret, og både bogen og filmen har flere referencer til musik, samfund og litteratur. Især musikken fylder i Murakamis værker (Murakami ejede med sin kone jazzbaren Peter Cat fra 1974 til 1981).
’Norwegian Wood’ var en af de første af Murakamis bøger, jeg læste. Jeg blev ret hurtigt grebet af hans magisk realistiske univers, og de lag, som hans fortælling(er) har. Murakami skaber rum og plads til, at læserne selv får plads til at fortolke og fordybe sig i fortællingen.
Tran Ahn formår at være tro mod bogens poetiske, magiske univers og skaber en filmatisering med respekt for Murakamis værk.
Filmen kan ses på Filmstriben og Blockbuster.
Københavnertriologien & ’Tove i stykker’
Bøger: 1967 (’Barndom og Ungdom’) 1971 (’Gift’)
Film: 2020 (’Tove i Stykker’)
Forfatter: Tove Ditlevsen
Instruktører: Peter Lopes Andersson & Sami Saif
Novellerne ’Barndom’, ’Ungdom’ og ’Gift’danner til sammen Tove Ditlevsens Københavnertriologi.
Ditlevsen fortjener al den anerkendelse, hun har fået de seneste år. Hun skriver så ligetil om alt det, der fylder i livet. Om at være barn, om at være ung og om at være gift.
Tove Ditlevsen voksede op på Vesterbro i efterkrigstiden i en fattig familie, og hun havde allerede fra barnsben ambitioner: hun skulle skrive. Og skrive kom hun til.
I dokumentarfilmen ’Tove i stykker’ portrætteres Ditlevsen på smukkeste vis gennem animationer og lydcollager med brudstykker af hendes egne digte, brevkassesvar og romaner.
Hvis man vil lære Tove Ditlevsen at kende – barnet, kvinden, konen og ikke mindst forfatteren – er Københavnertriologien og ’Tove i stykker’ et udmærket sted at starte.
Filmen kan ses på DR, Grand Hjemmebio og Filmstriben.
Tre Joan Didion-bøger & ’The Center Will Not Hold’
Bøger: 1970 (’Intet gælder’), ’Blå Timer’ (2011), ’Et år med magisk tækning’ (2011)
Film: 2017 (‘The Center Will Not Hold’)
Forfatter: Joan Didion
Instruktør: Griffin Dunne
Det var svært for mig at vælge én bog af Joan Didion, så i stedet får I tre, som alle nemt kan pakkes med i strandtasken eller kufferten.
’Et år med magisk tænkning’ og ’Blå timer’ handler begge om at miste. Didion sætter ord på sygdom og død, når den kommer tæt på. Og hun har om nogen oplevet døden tæt på. Hendes mand dør en aften hen over spisebordet, og senere dør hendes datter af sygdom.
’Intet gælder’ er ikke baseret på Didions personlige beretninger. Den handler om den 33-årige skuespiller Maria Wyeth og er en Hollywood-fortælling om, hvordan overflade og jagten på succes kan føre til sammenbrud.
Joan Didion var ikke kun forfatter, hun var også journalist, som blandt andet reporterede fra Vietnam-krigen. I den medrivende dokumentar ’The Center Will Not Hold’ får vi et indsigtsfuld indblik i, hvem Didion var, og i hendes arbejde.
Filmen kan ses på Netflix.
’Normale mennesker’
2018 (bog) 2020 (serie)
Forfatter: Sally Rooney
Instruktører: Lenny Abrahamson & Hettie MacDonald
Mange vil nok allerede have stiftet bekendtskab med Sally Rooneys fænomen både som bog og serie, men lad os blot få de sidste med:
’Normale mennesker’ er en moderne Romeo og Julie-fortælling, men uden helt så meget drama. Connell er en del af det populære slæng på Trinity High i Dublin. Det er Marianne ikke, tværtimod, men deres møde uden for skolen bliver begyndelsen på en kærlighedsfortælling, som er omdrejningspunktet for romanen.
Rooney er god til at skrive om ungdomsårene, og minde os om, hvorfor netop de år er så vigtige og med til at forme den, vi bliver som voksen.
Serien af samme navn er en virkelig vellykket filmatisering, og det skyldes især kemien mellem Paul Mescal og Daisy Edgar-Jones, der spiller rollerne som Connell og Marianne eminent.
Kemien man fornemmer, når man læser bogen, er den samme, man præsenteres for i serien. Man hepper på Connell og Marianne, hver for sig og sammen.
Er man ikke forelsket, er der en stor chance for, at man bliver det, når man læser bogen og ser serien.
Filmen kan ses på DR og HBO Max.
‘Dance on My Grave’ & ‘Sommeren 85’
1982 (bog)
2020 (film)
Forfatter: Aidan Chambers
Instruktør: Francois Ozon
16-årige Henry Robinson drømmer om at finde drengen with the magic beans (som han så i tv som barn) – en bedste ven, men også mere end det. Han finder ham i 18-årige Barry Gorman, der redder ham fra et forlis, efter han er kæntret i stormvejr i sin vens båd. Henry og Robinson indleder et venskab, som igennem de syv uger, vi følger dem, udvikler sig til mere.
Henry er fascineret af døden, og fra romanens begyndelse ved vi, at der sker et dødsfald, som vi undervejs i romanen vil blive klogere på.
Romanen hopper i tid og tager os både igennem Henrys beretning (indimellem med små finurlige tegninger) og viser os rapporter fra Henrys socialmedarbejder. Bogen er sat i England og Francois Ozons film i Frankrig. Det fungerer glimrende at lade Frankrig være scenen, da det franske landskab skaber et flot bagtæppe for en kærlighedstragedie, og det i øvrigt er nemt at forestille sig Barry Gorman som en fransk laissez faire levemand.
Det er ikke altid, jeg kan genkende romanens personer i filmen, men alligevel er både bogen og filmen værd at bruge sin tid på.
Filmen kan ses på Filmstriben, Viaplay, Blockbuster m.fl.
’Hændelsen’
2000 (bog) 2021 (film)
Forfatter: Annie Ernaux
Instruktør: Audrey Diwan
I 1964 bliver 23-årig franske Annie gravid med et barn, hun ikke ønsker at få. I 1964 er det ulovligt og strafbart at få foretaget aborter i Frankrig.
’Hændelsen’er baseret på forfatterens egen aborthistorie, og som læser er det svært ikke at fatte sympati for hovedpersonen, når hun tager os med i kampen for at få foretaget en abort og samtidig beskriver de mange fordømmende blikke, hun møder.
Annie Ernaux er en knivskarp observator, og når jeg læser hendes noveller, føler jeg mig som en skygge, der følger hende. Novellen er relativt kort og letlæst, og det er imponerende, at man kan skabe en spillefilm på halvanden time baseret på den, men det lykkedes Audrey Diwans Guldløvevinder med. Filmen giver et godt indblik i en tid, vi håbede og troede var forbi, hvor kvinders seksualitet er tabu.
Det er svært at læse novellen og se filmen uden at have den aktuelle situation i USA i tankerne.
Filmen kan stadig ses i biograferne.
‘The Virgin Suicides’
1993 (bog) 1999 (film)
Forfatter: Jeffrey Eugenides
Instruktør: Sofia Coppola
Jeg kan nærmest høre en teenagedrengs stemme, når jeg læser Jeffrey Eugenides’ roman. En teenagedreng er fortæller, og gennem ham kan man fornemme fascinationen og mystikken omkring de fem Lisbon-søstre – Cecillia på 13, Lux på 14, Bonnie på 15, Mary på 16 og Therese på 17 – som alle ender med at tage deres eget liv.
At det ender i selvmordet, afslører bogen allerede i første sætning (hvis da ikke allerede i titlen). Som læsere finder vi aldrig den konkrete årsag eller får svar på hvorfor, men er det ikke også oftest selvmordets vilkår?!
Som i bogen fungerer den fortællende stemme i Sofie Coppolas gennembrudsfilm virkelig godt. Vi følger de fem søstre udefra, men får aldrig rigtigt indblik i og adgang til deres indre følelsesliv, og måske er det netop det, der gør både romanen og filmen spændende.