Temaer som loyalitet og bedrag går igen, men i ’House of the Dragon’ skal vi forvente en anden og mere koncentreret dechifrering end i forgængeren ’Game of Thrones’.
I den ventede spinoff følger vi nemlig en enkelt families storhedstid, nemlig, Targaryen-huset cirka 200 år før ’Game of Thrones’ finder sted.
I de første scener af den kommende HBO-serie, der har premiere på HBO Max 22. august, inviteres vi direkte ind i et afgørende drama i Westeros. Kongen, Jaehaerys Targaryen, skal pege på sin arvtager af jerntronen, da hans dage er talte.
Kongen har mistet begge sine sønner og må derfor vælge mellem sine to børnebørn: Rhaenys Targaryen (Eve Best), som er datter af hans ældste søn, og hendes yngre fætter Viserys Targaryen (Paddy Considine).
Viserys ender med at blive valgt, selvom Rhaenys har en stærkere karakter og det rette temperament. Men hun er kvinde, og en kvindelig tronfølger er uhørt, så Rhaenys bliver derefter husket som ’The Queen Who Never Was’.
14 år senere er Kong Viserys Targaryen bekymret for, hvem hans arvtager skal være. Han har en ung datter, prinsesse Rhaenrya (Milly Alcock), men ingen udsigter til en søn, der kan overtage tronen.
Men han har til gengæld også sin karismatiske, utilregnelige og voldelige lillebror Daemon Targaryen (Matt Smith), som kunne overtage pladsen på jerntronen.
»Vores historie handler på mange måder om at nedlægge et ældgammelt patriarkat, og det var en af de primære årsager til, at jeg ville være med på projektet. Historien ræsonnerer med mange og er stadig relevant i dag», fortæller skuespilleren bag Rhaenys, Eve Best, da vi møder castet over en netforbindelse forud for premieren.
Magt og køn
Matt Smith har tidligere spillet den komplicerede Prins Philip i ’The Crown’, og nu står han altså over for endnu en opsigtsvækkende rolle i kongelige gevandter.
»Jeg har en tendens til at gå efter roller, der virker ret uopnåelige. De roller, der kan gøre mig nervøs«, fortæller han.
»Da jeg først læste manuskriptet, så tænkte jeg, at Daemon Targaryen var rimelig grå, og med det mener jeg, at han hverken var en sort eller hvid karakter. Han var ikke simpel, og det er dét, jeg håber, at jeg har fået frem i ham».
Den britiske karakterskuespiller Paddy Considine fandt også sin karakters flertydighed og dybde pirrende.
»Det, der tiltrak mig ved Viserys-rollen, var, at han er en af de få i den verden, der ikke bliver drevet af magt. Han er ikke spor korrupt, og det er hans akilleshæl. Folk vil hellere have en konge, som er tyrannisk, end én, der prøver at forstå verden med venlighed. Det var originalt ved karakteren«, siger han og tilføjer:
»Mantraet blev, at Viserys var en god mand, men en dårlig konge. Men det synes jeg ikke er sandt. Han var bare ikke den konge, som folket ønskede».
Viserys er ikke den eneste, der føler sig malplaceret i Westeros, hvor der stilles bestemte krav til én, alt afhængigt af ens køn.
»Jeg tror, at Rhaenyra føler sig misforstået i forhold til, hvordan verden læser hende. Jeg tror, hun er et menneske, der er hyper bevidst om kønsdynamikkerne, og hvilken agens hun får grundet sit køn. Hun minder meget om sin onkel Daemon, men reglerne dikterer forskellige forventninger til dem. Det resulterer i, at hun konstant søger de maskuline privilegier og friheder, som hun kan komme til«, fortæller Emma D’Arcy, der spiller den voksne prinsesse Rhaenyra.
»Jeg elsker, at vi har en serie, som ikke kun udforsker de kvindelige karakterer individuelt, men også deres relationer til hinanden», supplerer Milly Alcock, der spiller den unge Rhaenyra.
Alt Europas hvide hår
’House of Dragon’ er en af de største serieproduktioner nogensinde, og alt på optagelserne var spektakulært, beretter Olivia Cooke, som spiller den voksne Alicent Hightower, som er datter af kongens hånd og også bliver en prominent figur.
»De havde bygget et helt slot. En overetage, underetage, mange forskellige rum og kæmpe snoede trapper. Det hele var forbundet. Produktionsdesignet var helt igennem fantastisk. Jeg føler ærligt, at det her var en ’en gang i livet’-mulighed», fortæller hun.
Alene kostumerne var et massivt apparat, siger co-showrunner Ryan Condal.
»Jeg tror, at vi har opkøbt al det hvide hår, der eksisterede i Europa. Vi havde brug for flere parykker for hver skuespiller. For eksempel skulle Matt Smiths Daemon bruge fem forskellige parykker, da han har fem forskellige frisurer gennem historiens udvikling«.
Skuespiller Matt Smith var særligt imponeret over det sværd, han fik i hånden under optagelserne.
»Min karakter Daemon har et sværd, der hedder ’Dark Sister’. Holdet fik denne fantastiske fyr fra Sverige til at lave et ægte sværd. Og jeg mener et ægte sværd. Det var så flot«, siger han.
»For mig som skuespiller er alt det her altafgørende for at opretholde og skabe en karakter«, supplerer Rhys Ifans, der spiller Alicent Hightowers far Ser Otto Hightower.
»Når alt i periferien er intakt, og du har elementer på dit kostume, som er mærkbare for dig, men ikke for kameraet, så gør det en forskel. Det stof, dit kostume er lavet af, og tyngden af det, har en effekt på, hvordan du står og bevæger dig. Det værdsætter man virkelig meget«.
Målet er eskapisme
En af hovedkræfterne bag ’House of the Dragon’ er Miguel Sapochnik, der også var en af de bærende instruktører på ’Game of Thrones’. Og han er meget bevidst om, at den nye serie skal finde sin egen stil.
»Jeg kom med om bord på ’Game of Thrones’ fra sæson 5. Vi brugte meget tid på at tale om stilen og tonen, og helt praktisk brugte jeg meget tid på at se afsnittene og finde mønstrene i serien. Det var ikke bevidst, men helt af mig selv udviklede jeg en stil og blev en af dem bag udtrykket for ’Game of Thrones’, særligt kampscenerne.
Så her (med ’House of the Dragon’, red.’) var det virkelig vigtigt for mig at træffe nogle valg, som var passende for denne historie«, siger han.
»Det her er en historie om Targaryen-familiens storhedstid. Der skal være flydende kamerabevægelser, en vis elegance. Det er simpelt og elegant, men bag ved gemmer der sig store kompleksiteter. Med ’House of the Dragon’ prøvede vi at holde os til, hvad vi vidste fra ’Game of Thrones’, fordi de enkelte karakterers historier er så intime og personlige, og vi vidste, der ville komme et punkt, hvor vi blev nødsaget til at ændre måden, hvorpå historien fortælles. Det vil man tydeligt kunne se i løbet af sæsonen«, fortsætter instruktøren.
Showrunner Ryan Condal tilføjer:
»I sidste ende håber jeg, at vi har formået at lave noget sjovt og underholdende for publikum. Det er eskapisme. ’House of the Dragon’ er til tider dyster og tragisk, men folk ser det for at forsvinde ind i en anden verden. Det er ikke en politisk serie, selvom der foregår en masse politik i serien. Vi prøver at udforske de temaer og problematikker, der var i den originale serie, og vise dem på en ny og anderledes måde«.
En ny følelse
Også skuespillerne har gjort sig tanker om, hvordan det bliver at efterfølge en gigantsucces.
»Jeg tror, det er helt umuligt at genskabe den succes, ’Game of Thrones’ havde. Det var et kulturelt fænomen. Vi kan kun være stolte af at fortsætte som seriens arvtager», mener Matt Smith og fortsætter:
»Men jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at vi ikke prøver på at lave den samme serie. Vi prøver at lave noget nyt, samtidig med at det er baseret i den samme verden og ufravigeligt har den samme tone. Det er noget originalt med nye skuespillere, en ny følelse og en ny retning«.
Fabien Frankel, som spiller ridderen Ser Christon Cole, formidler det sådan her:
»‘Game of Thrones’ er en af de bedste serier nogensinde og med en kæmpe fanbase. Jeg tror ikke, at vi kommer til at overgå den. Vi kan blot håbe på, at den får sin egen succes. Måske for et yngre publikum? For eksempel var Milly (Alcock, red.) otte år gammel, da ’Game of Thrones’ fik premiere. Så måske hendes generation kommer til at nyde ’House of the Dragon’ på den samme måde, som vi andre holdt af at se ’Game of Thrones’ som unge«.
’House of the Dragon’ har premiere på HBO Max 22. august.