‘House of the Dragon’ afsnit 2: Trods ærgerlig tendens lever ånden fra ‘Game of Thrones’ i bedste velgående

Intriger, sammensværgelser og komplekse kærlighedsrelationer. Andet afsnit af ’House of the Dragon’ har mange af de varemærker, man ønsker sig fra en ’Game of Thrones’-serie.
‘House of the Dragon’ afsnit 2: Trods ærgerlig tendens lever ånden fra ‘Game of Thrones’ i bedste velgående
'House of the Dragon'. (Foto: HBO)

(Spoiler-advarsel: Læs naturligvis kun med, hvis du har set andet afsnit af ’House of the Dragon’.)

Ugens gamechanger

Det er noget af en kamel at sluge, når ens far pludselig gifter sig med ens bedsteven. Så man bebrejdede ikke Rhaenyra, at hun stormede ud fra Small Council-mødet, da Viserys annoncerede, at han ville skide højt og helligt på alle strategiske bryllupsplaner og i stedet tage den smukke Alicent af Hightower til hustru.

Corlys Velaryon var naturligvis heller ikke glad for, at Viserys ikke tilgodeså hans datter Laena Velaryon og forenede de to magtfulde slægtsbånd af rent valyrisk blod. Den handlingslammede konge tog for en gangs skyld et aktivt valg, hvilket umiddelbart har kostet ham en vigtig allieret. Ikke mindst hvis krigen mod den hærgende pirat The Crab Feeder udvikler sig i den gale retning – for uden Corlys’ flåde ser det slemt ud for sikkerheden på Westeros’ kystlinje.

Magtbalancen er blevet yderligere forskubbet i Otto Hightowers favør. Den lumske Hand of the King har læst sin konge som en åben bog og sikret sin slægt en placering i toppen af adelen. Og hvad kan det ikke komme til at betyde for Rhaenyras arvestatus, når Viserys nu igen har mulighed for at få sig en mandlig arving?

Ugens power move

Med et budget på lige knap 20 millioner dollar per afsnit havde man nok forventet, at ’House of the Dragon’ kunne spinde mere guld på en lunefuld og bitter Targaryen, der stjæler et drageæg i den skarpt bevogtede dragehule under King’s Landing.

At Daemons provokation mod sin storebror slet ikke blev set på skærmen, er et forvarsel om en ærgerlig tendens i ’House of the Dragon’, hvor man som seer først får vigtig plotinformation retroaktivt. Det er milevidt fra ’Game of Thrones’, hvor små brødkrummer gjorde det muligt at fortolke, hvad karaktererne pønsede på. Indtil videre præsterer ’House of the Dragon’ ikke det samme blik for planlægningen af sammensværgelserne, der ellers fører til drama. I stedet holdes man som seer ofte hen i uvidenhed. Ærgerligt.

Alligevel var det noget af et power move, da Rhaenyra kom tordnende ned fra skyerne over Dragonstone på drageryg og satte sin onkel på plads. Her har vi at gøre med en karakter, som ikke vil ligge under for nogen magtstruktur – modsat sin far, som konstant indtager pragmatikerrollen.

Sekvensen på Dragonstone var kortvarig, men viste alligevel, hvor langt Daemon er villig til at gå for at stikke til sin bror, og hvor ihærdigt Rhaenyra vil vise sit værd som kvinde – og værne om sit kommende kongerige.

Som sin efterfølger mange år senere er Rhaenyra mere end rede til at bryde hjulet og fastslå, at kvinder også kan regere.

Ugens tema

Spændingen mellem pligt og lyst er det helt store tema i ’House of the Dragon’, som andet afsnit for alvor stadfæstede.

Rhaenyra skulle vælge mellem at styrke sin fars alliancer med sine adelsmænd og den unge og attraktive Dorne-kriger Cristin Cole uden nævneværdig slægt, da hun skulle udpege et nyt medlem af The King’s Guard.

Og Viserys skulle vælge mellem et 12-årigt barn, som kunne styrke hans position på tronen, og den smukke, unge Alicent Hightower, der på sin fars befaling har udvist kærkommen omsorg for den lidende konge.

Afsnittet giver et overbevisende indblik i, hvordan man som konge og tronfølger altid pålægges at tilsidesætte sig selv – og hvor man aldrig kan træffe den rigtige beslutning. Det er friskt at følge karakterer, som vælger med hjertet, også selvom det uden tvivl nok skal ende med at skabe gevaldige problemer for dem på den lange bane.

Ugens bundlinje

Afsnit to satte mange skibe i søen og tegnede fronterne op på klassisk ’Game of Thrones’-vis. Vi har den Littlefinger-agtige marionetfører Otto Hightower, den enerådige oprører Daemon Targaryen og hans nye allierede Corlys Valeryon, der trods sin umådelige rigdom og velrenommerede slægt gang på gang bliver forbigået i det store politiske spil.

Brikkerne er med andre ord hurtigt kørt i stilling til flere sammensværgelser og intriger, præcis som vi forventer af en George R.R. Martin-fortælling. Det virker lovende for de næste afsnit, der forhåbentligt kan fortsætte det komplekse magtspil og tage os lidt tættere ind på livet af de endnu noget karikerede hovedpersoner.

Ugens største spørgsmål

Ugens afsnit sluttede på en inciterende cliffhanger, da Corlys og Daemon mødtes i ly af pejsens skær og planlagde en uhellig alliance bag om ryggen på Viserys. Sammen vil de udstille kongens handlingslammelse ved selv at tage affære og gå til angreb på den østlige krabbekonge, som hærger Velaryons søfartsområder. Kan det lykkes?

Vi har allerede set, hvordan Daemons impulsive adfærd ikke just har White House Potential, så det skal blive spændende at se, om duoen rent faktisk vinder noget på alliancen.

Umiddelbart skulle man tro, at de med drager i ryggen har gode chancer for at overvinde de primitive pirater.

’House of the Dragon’ kan ses på HBO Max.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af