Det er en af de sidste varme dage på året, da Karoline Hamm energisk kommer ind på Soundvenues kontor i Indre By.
Den 22-årige skuespiller er født og opvokset i Sanderum, lidt udenfor Odense. Hun fik sin skuespildebut helt tilbage i 2014 med ’Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage’. Men selv inden da var rampelyset ikke fremmed for hende.
Med sig i bagagen har Karoline nemlig en fortid inden for elitegymnastik og siden dans, da hun fik en skade i hælene. Og efter at have være blevet både danmarks- og europamester i hiphop i sin aldersgruppe nåede hun akkurat at opnå en tredjeplads på verdensplan, før hun ødelagde sine knæ.
Og så kom skuespillet hende til undsætning.
Karoline Hamm har arbejdet på fuld tid som skuespiller, siden hun blev student i sommeren 2019. Men selvom hun havde spillet skuespil og teater i mange år, var det først, da hun havde en hovedrolle i den danske Netflix-serie ’Equinox’, at hun begyndte at føle sig som skuespiller.
Senest har hun medvirket i Jonas Risvigs Viaplay-serie ’Drenge’, der handler om en drengeloge med dybe hemmeligheder, og hvor hun spiller den sørgende kæreste Leonora til den døde Lasse.
Om lidt er hun aktuel i endnu et ungdomsportræt, nemlig filmen ’Smuk’ af Tilde Harkamp, der som ’Drenge’ også portrætterer gymnasietiden. Den handler om magtdynamikkerne på gymnasiet mellem særligt 1. og 3.g’erne – druk, ritualer og kærlighed. Her spiller Karoline den ihærdige Selma, der vil gå langt for at blive optaget blandt gymnasiets mest populære klike, og som er slags en modpol til hendes Leonora i ’Drenge’.
Og det er først nu, med de to aktuelle titler, at Karoline Hamm for alvor tør præsentere sig som skuespiller.
»Med ’Equinox’ var folk sådan: ’What the fuck – hvornår har du lavet det?’. Det var under corona-pandemien, og jeg snakkede ikke så meget om det. Jeg kommer fra et jantelovssted, så det var først, da jeg flyttede til København, at jeg begyndte at snakke om mit arbejde. Inden da var det et virkelig lukket land«, fortæller hun.
»Jeg gik på efterskole det år, hvor en julekalender (’Juleønsket’, red.), som jeg havde været med i, udkom. Jeg havde ikke fortalt det til nogen. Den blev så vist i caféen på efterskolen, og der fandt de så ud af det. Så jeg har været vant til ikke at snakke om det, og jeg havde heller ikke nogen ligesindede på det tidspunkt, hvad skuespillet angår«.
»Jeg har bare ikke selv lukket folk ind i det. Det har nærmest kun været min mor, der har vidst, hvad jeg har lavet. Der var mange, jeg ikke turde snakke om mit skuespil med, da jeg ikke fik så god respons på det, når jeg gjorde det. Jeg kan huske, at min rektor på skolen engang sagde til mig, at ’der er virkelig koldt på toppen, men der er sindssygt god udsigt’«.
Under Jonas Risvigs vinger
Da Karoline Hamm flyttede til København i 2019 og mødte andre skuespillere, bekræftede de hende i, at hun var fuldt berettiget til at kalde sig selv skuespiller.
»Det er først inden for de sidste par år, at jeg er begyndt at sætte mig ned med mine veninder og fortælle dem, hvad har jeg lavet på arbejde. Jeg tror, at jeg har været for bange for, at folk ville synes, jeg var irriterende, hvis jeg snakkede om det«, siger hun.
Hvornår mærkede du et vendepunkt i forhold til selv at tro på, at det kunne blive til noget?
»Efter at have været med i ’Equinox’ blev jeg ringet meget op. Jeg følte på en måde, at jeg satte mig lidt i respekt med den rolle. Det var helt anderledes, for jeg spillede jo en hovedrolle, og jeg kunne lige pludselig være den, der bestiller en mælkeskummer på optagelserne – og det ligger slet ikke til mig!«.
»Jeg føler mere nu, at min mening har en værdi. Det gik virkelig op for mig, efter vi havde lavet ’Drenge’. Jeg snakkede meget med Jonas (Risvig, red.), som var interesseret og gik op i mine idéer og inputs i forhold til rollen, det har styrket min selvtillid vildt meget, også helt generelt«.
»Jonas har virkelig taget mig under vingerne. Jeg har fået et lidt nyt syn på tingene, for Jonas er jo også en iværksætter, han ville gerne høre mine holdninger, og jeg var slet ikke vant til at blive spurgt, tværtimod. Det var virkelig trygt, og så tør man også mere at lege med det«.
Hvilke tematikker deler ’Smuk’ og ’Drenge’, synes du?
»Det handler meget om skildringen af grænser. Men ’Drenge’ og ’Smuk’ er jo vildt forskellige fortællinger om grænser. De er vigtige på hver deres måde. »Vi var til Svend-prisfest i forbindelse med ’Smuk’, og der kom der to piger hen til mig og Andrea (Heick Gadeberg, som også spiller med i filmen, red.) som går på gymnasiet i 1.g og græd, mens de fortalte, at de lige havde set ’Smuk’. De fortalte, hvor meget de kunne relatere til filmen. Jeg var ikke helt bevidst om, at det ville være så relaterbart. For jeg kan ikke relatere til det med min egen gymnasietid. Men jeg har også haft det nemt«.
Hvordan har du haft det nemt?
»Jeg er lykkelig over, at jeg ikke har gået på gymnasium i København. Rektoren på mit gymnasium havde heldigvis sat en stopper for al den 1.g-mobning, man hører om, inden jeg startede på gymnasiet, så min tid var ret nem«.
»Nogle af mine bedste veninder har fortalt mig om oplevelser med puttemiddage, hvor man enten er blevet inviteret eller ikke inviteret, og det er stadig noget, der sidder i dem i dag. Det er så absurd, hvor meget det betyder for det sociale liv, om man bliver inviteret til en middag eller ej«.
»Vi sad på mit gymnasium og så videoer fra andre gymnasier på storskærm. Det var videoer, hvor man kunne se, hvordan de inviterede hinanden til fester. For eksempel var der en video, hvor nogle piger var i et indkøbscenter og slikkede på en banan og skrællede den, hvor der så stod et navn. Dét sad vi og så på storskærm i kantinen og tænkte: ’Ej, hvor er det sjovt’. Det var virkelig bare en helt anden planet for os. Jeg føler ikke, den slags fandtes på Fyn!«.
»Der er jo folk, der har skullet perfome i tre år af deres liv på gymnasiet. Det mærkede jeg ikke i Odense, og derfor tror jeg også, at jeg kom til København med en ret stor naivitet om den slags«.
Casting med kærestesorg
Håber du, at ’Smuk’ og ’Drenge’ kan være med til at sætte en samtale i gang om grænser og om at sige fra?
»Det håber jeg virkelig. Det er mit indtryk, at det har rørt noget i de unge mennesker, jeg har mødt, der har set dem. Tingene er sat ret meget på spidsen i ’Smuk’, men jeg håber, at den kan give en indsigt i, at de færreste har det nemt i ungdomsårene, og at det er okay«.
»Men der er stadig lang vej igen … For eksempel med deling af nøgenbilleder. Der er så mange, der ikke fatter noget. Jeg møder stadig fyre, der har den holdning, at så længe man har valgt at sende et nøgenbillede, så er man selv ude om det, hvis det bliver delt. Men det kan jo aldrig være kvindens egen skyld, hvis man har valgt at give den gave. Hvis jeg har lyst til at sende et nøgenbillede til min kæreste, så skal han ikke vise det til nogen. Det er en ting, man har som partnere. Det handler om at have gensidig respekt, og så skal man være ydmyg over for at have modtaget noget så intimt, som ikke skal ud til andre. Jeg bliver så vred over det«.
» Med ’Drenge’ er jeg blevet bevidst om ting, jeg ikke vidste noget om. Jeg har jo ikke været med i en drengegruppe, som man ser i ’Drenge’, og den er – ligesom ’Smuk’ – også sat lidt på spidsen. For mig har det altid været hårdt at være pige. Men jeg synes virkelig, det er fedt, at ’Drenge’ sætter fokus på, at det også kan være hårdt at finde sig selv i en drengegruppe og vokse op og blive til et menneske«.
»Når jeg har haft mænd tæt på i mit liv, har jeg godt kunnet se, at de også er usikre på sig selv. Men der sker en opblødning i samfundet, hvor det nu også er okay for drenge at sige, at det er vildt hårdt at være ung. Det føler jeg ikke, at det har været før«.
»Jeg tror egentlig ikke, at det er så anderledes for drenge og piger. Jeg tror, at vi er blevet proppet ned i nogle idéer om, at det er anderledes. Men i bund og grund er man et ungt menneske, der skal prøve at finde sig selv og finde ud af hvad man gerne vil bruge sin tid på. Jeg har haft mange gode samtaler med mine drengevenner om, hvordan det er at være i en drengegruppe, og jeg kan spejle mig i det hele«.
Hvordan var det at portrættere to så forskellige karakterer i ’Smuk’ og i ’Drenge’?
»Da vi blev castet til ’Smuk’ handlede det meget om kærlighedshistorien til at starte med, og der var min ekskæreste lige gået fra mig to dage før. Så sad vi (’Smuk-holdet’, red.) og havde en samtale om stor kærlighed i ungdomsårene, og hvor vild og intens den kunne være. Så til de castings græd jeg jo bare. Det er specielt at lave noget, når man lever i det, man portrætterer«.
»Jeg gik fra at have spillet Selma i ’Smuk’, til lige at have en enkelt friweekend, og så skulle jeg farve mit hår blåt til ’Drenge’. Der var en verden til forskel på de roller. Selma var så pussenusset, og Leonora var alt andet end det. Jonas’ (Risvig, red.) idé med Leonora var at få mig til at ligne en, der lugtede. Jeg føler, det var meget naturligt med Leonoras ishockeytøj, hendes hår og hendes replikker, så fandt jeg hende ret hurtigt. Men Selma og Leonora er virkelig to poler, så det var virkelig fedt at møde dem i mig selv som karakterer«.
’Smuk’ får biografpremiere 13. oktober. ’Drenge’ kan ses på Viaplay.