Artikelserie: De mest overrumplende skuespilpræstationer i nyere tid. Der er R. Lee Ermey som storråbende boot camp-sergent i ’Full Metal Jacket’. James Gandolfinis intimiderende mafioso-boss i ’Sopranos’. Og på det samme niveau over psykopatiske, monolog-iltre stormænd ligger Michael Shannon som Queen Bee fra helvede i videoen ’Michael Shannon Reads the Insane Delta Gamma Sorority Letter’.
I den overrumplende skuespilpræstation læser karakterskuespilleren op fra en ægte, lækket email sendt af Delta Gamma-søsterskabets præsident, der raser over sine bofællers manglende game over for frat-huset Sigma Nu under greek week.
Den stammer fra en lille tidslomme af internettet fra 2013 – en på alle måder mere uskyldig, naiv tid på sociale medier. Facebook, YouTube og den nye elev i klassen Twitter blev stadig anset som platforme til at dele kattevideoer og ’Frozen’-lipsyncs på og grine af parodivideoer med psykotiske mean girls.
Der ville stadig gå et år, før Gamergate i 2014 fremstillede sociale medier som en katalysator for misogyni og had.
Alligevel har sketchsitets ’Funny or Die’s nu legendariske video fået sit eget liv uden for døgnfluelevealderen, som ellers kendetegner den gængse virale mediebegivenhed. Således faldt jeg ned fra sofaen af grin, da min kæreste viste mig videoen tidligere i år, som hun selv havde gravet frem gennem Letterboxds mange Shannon-stans.
Den reaktion skyldes ene og alene Michael Shannons præstation.
Hollywood-psykopat som indigneret teenagepige
Shannon havde længe før 2013 vist sig som en af Hollywoods mest intense karakterskuespillere, altid klar til at levere et pludseligt freak-out. Fra hans kultagtige skurkerolle i William Friedkins ’Bug’ til den første Oscar-nominering for ’Revolutionary Road’.
Hans ansigt, der er som mejslet ud i granit med et fremtrædende kæbeparti og enorme, vidtåbne øjeæbler, er perfekt til hans karakterer, der altid er på grænsen til det psykotiske. ’Seriemorder-i-spe’-mannerismen er af samme grund i dag en gængs, meme-værdig joke brugt af alle fra ’Family Guy’ til ’The Late Show with Stephen Colbert’.
Den status opnåede han netop i 2013 med ’Michael Shannon Reads…’-videoen samt hans ikoniske rolle som en storråbende General Zod i Zack Snyders ellers metervare superhelte-tamtam ’Man of Steel’.
Således må det anses som lidt af en genistreg af producerne bag videoen at give ham rollen som rasende indigneret mean girl, da det straks sætter videoen i modsætning til de talrige andre parodivideoer over Delta Gamma-emailen, hvor den givne oplæser skriger tomme trusler ud i et stort, hvidt ingenting.
Selvom det er urkomisk at overvære denne fuldvoksne mand med den dybe røst utålmodigt skole sit søsterskab i campus’ socialliv 1-0-1, forfalder videoen aldrig til bedagede tø hø-jokes, hvor Shannon læser en teenagepiges klagesang højt i en affekteret, skinger stemme.
Han lægger i stedet roligt ud i sit karakteristisk forførende stemmeleje.
Et minut inde i det fem minutter lange take-down hæver han stemmen én oktav over dagligdagssnak. Men hårdt rammer for alvor mod hårdt, da de mange brug af fucking begynder at flyve rundt som lussinger leveret med lige mængde væmmelse og spyt.
Da han endelig lader hammeren falde, læner sig forover og besvarer et retorisk spørgsmål med, »NO YOU FUCKING WOULDN’T!«, råber han af hele sin krops kraft, så man fristes til at søge dækning bag den nærmeste stol.
Stor indflydelse
Selv de mest simple tilsvininger transformerer Shannon til prosaisk lyrik. Tag blot ordet cunt punt. Udtrykket dækker bogstaveligt et fysisk angreb, som involverer at sparke en kvinde i skeden.
Shannon legemliggør det barnagtige bogstavrim med hele sin krop, da han sparker så højt ud med benet, at man kan ane det fra en nærindstilling i profil. I hænderne på ham bliver skældsordet slet og ret til en fysisk trussel på liv eller død.
Da han øjeblikket efter hvæser »I will fucking assault you!«,tror man på hvert et ord.
Skuespilpræstationen ligger fint i forlængelse af en tid efter finanskrisen, hvor man så småt begyndte at anskue samfundets mest privilegerede borgere i et mindre flatterende lys. Hvor fordum tids mean girl som Regina George var et kalkuleret geni, er den moderne skurkagtige Queen Bee snarere ond for ondskabens skyld.
Primaeksemplet på denne tendens findes i Ryan Murphys kultserie ’Scream Queens’. Emma Roberts’ Chanel #1 er led, som dagen er lang og tydeligvis inspireret af Shannons dybt usympatiske, militante fortolkning af den klassiske karakter. Hun har sågar en skurkemonolog, der parodierer Delta Gamma-emailen og er som snydt af næsen fra Shannon.
Indflydelsen kan også spores i Netflix’ highschool-romcom ’Do Revenge’, hvor hovedpersonernes frikvarterskvaler præsenteres som en Hitchcock-thriller, og personlighederne alle er forskellige nuancer af unhinged drama queen.
Alligevel er der ingen, som kan nå Michael Shannons originale monolog til sokkeholderne. Hvis hans oplæsning havde været vedhæftet den originale email fra tsaren over Maryland Universets Delta Gamma-afdeling, er det tvivlsomt, om nogen nogensinde havde haft modet til at lække den.
Jeg havde personligt været hunderæd for, at afsenderen havde fundet mig, flået hovedet af mig og skidt ned i det åbne hul.