KOMMENTAR. 2022 var et hårdt år for fans af romantiske komedier.
Efter et lovende første halvår, hvor de to queer-komedier ’Crush’ og ’Fire Island’ endelig satte regnbueflaget på romcom-landkortet, ebbede fanfaren ud, da Billy Eichners kritikerdarling ’Bros’ landede i biograferne til tomme sale.
Eichner var hurtigt ude og beskylde alle, der ikke så den såkaldt førstestudie-romcom om et homoseksuelt par, for at være homofobiske. Hvilket, trods alt, virkede som en tvivlsom anklage.
Som Soundvenues filmredaktør nævnte i sit (dybt uhøflige!) takedown af ’Avatar: The Way of Water’, frister de alvorstunge, belærende mellembudgetsstudiefilm ikke længere publikum. Med det in mente kan Universal siges at have skudt sig selv i foden ved at markedsføre ’Bros’ som en film med en agenda om at være den første af sin slags snarere end ud fra dens kvaliteter som en romantisk komedie.
Eller kan det virkelig passe, at publikums tørst efter latter og romance – homo såvel som hetero – simpelthen er en saga blot?
Én lysstrålehistorie under den bagende australske sol talte dog imod den dystre diagnose og gav et glimt af genrens storhedstid. Ol Parkers ’Ticket to Paradise’ fik ikke meget smiger med på vejen fra kritikerstaben, og Soundvenues anmelder Johanne Høgfelt kaldte filmen et afsnit ’The White Lotus’, bare uden selvindsigten. Tilbageskuende, opulent og kikset.
Den blev samtidig et af årets største sleeper hits, hovedsageligt båret på ryggen af tandpastasmilet fra Hollywood royalty-parret George Clooney og Julia Roberts.
Glem de gamle eks’er
Som gyserfilm har romcoms tidligere haft den fordel, at de ikke nødvendigvis behøvede stjernestøv fra Oscar-vindere for at opnå succes.
Men ’Ticket to Paradise’ kunne tyde på, at det netop er star factor, som genren mere end noget andet tørster efter. Skuespillere, der har charme og karisma til at bære selv den mest smørrede one-liner til dørs, og som kan få kinderne til at bluse og lattermusklerne på overarbejde med en veltimet joke eller falden-på-halen-stunt.
Det har på den anden side været et udtalt problem i mere end et årti, at Hollywood ikke længere kan facilitere stjerner i kaliber med Clooney og Roberts.
Stjernernes tid er ovre. Længe leve franchises.
Det skal ikke forstås som endnu en mavesur stikpille mod Marvel, men situationen ville uden tvivl være anderledes, hvis velansete unge skuespillere som Zendaya og Tom Holland dansede tæt under New Yorks måneskin som kåde elskere i stedet for at svinge sig imellem Manhattans skyskrabere som Peter Parker og MJ.
Og trods ’Ticket to Paradise’s succes ser jeg det ikke som en langtidsholdbar løsning at investere i fortidens guldrandede romcom-darlings.
Netflix’ rædderlige julemonstrøsiteter ’Falling For Christmas’ samt ’Christmas With You’ leflede for min egen generation med henholdsvis Lindsay Lohan og Freddie Prinze Jr. på rollelisten, men det reddede dem ikke fra at være lige så anonyme som resten af den sårede streaminggigants romcom-lavine.
Hvor mange nuller mon en Matthew McConaughey eller Katherine Heigl skal have på checkhæftet, før de trækker i julesweateren og hvisker søde ingenting til deres alt-for-unge scenepartner?
I stedet for at bejle til gamle eks’er burde studier som Universal og Netflix, der trods alt stadig er interesseret i at producere og markedsføre romcoms, snarere udvide blikket mod nyt talent.
Og ingen står efter min mening højere på listen over potentielle romcom-superstjerner end Zoey Deutch.
En ny Kirsten Dunst
Navnet kan umiddelbart lyde, som var det trukket op af en hat. Man vil ikke finde nogen liste over tidens mest spændende unge skuespillere, der nævner hende.
Hun er en nepo-baby (datter af instruktør Howard Deutch og skuespiller/instruktør Lea Thompson) med et fåtal af nævneværdige præstationer uden for sin rolle som naiv wannabe-influencer i sidste års frustrerende satire ’Not Okay’.
Men i ’Set It Up’ fra 2018 genfinder hun slet og ret romcom-genrens glød uden på noget tidspunkt at virke tilbageskuende. Her spiller Deutch en presset assistent, der i ledtog med en kollega agerer Cyrano for sin perfektionistiske redaktør ved i smug at sætte hende op med en anden chef.
Filmen er i sig selv en overraskende velproduceret, vedkommende kritik af vores arbejdskultur. Det er også den første Netflix-romcom, jeg har set i mands minde, der ikke ligner en mat kopi af en Hallmark-julefilm.
Men det er Deutch’ fænomenale præstation, som virkelig brænder igennem. Hendes joviale udstråling står i kontrast til en lettere pernitten personlighed, som straks sender tankerne hen mod en ung Kirsten Dunst fra ’Bring It On’.
Jeg har aldrig været så sulten efter pizza, som da en fuld Deutch fortærer et slice, mens hun sender våde dådyrøjne mod sin charmerende udkårne, spillet af Glen Powell. Hun er slet og ret likeable og drager publikum med en vedkommenhed, humor og varme, som efterhånden er sjælden i romcom-regi.
Den samme karisma leverer hun i Prime Videos streamingaktuelle romcom ’Something From Tiffany’s’. Manuskriptet er måske til rotterne, men som en upbeat, jødisk bager i New York, der tackler en horribel forlovelse på den ene side og en ny forelskelse på den anden, er hun uimodståeligt charmerende.
Gav Universal hende en større titel med en biografpremiere, tør jeg nærmest garantere en billetsluger. Det er på høje tid, at Hollywood-selskaberne får øjnene op for de nye romcom-stjerner i stedet for at koge suppe på de samme tyndslidte ben.
’Set It Up’ kan ses på Netflix.