Hvad kalder man en bjørn, der har ædt 35 kilo kokain? Pablo Eskobear.
Det lyder som en vittighed, men der ligger mere bag.
Hvis man tror, gimmick-filmen ‘Cocaine Bear’ er Hollywoods forsøg på at gentage fordums ‘Jaws’-succes med et ordentligt drys hvidt pulver, har man … formentlig ret langt henad vejen.
At dømme på den virale trailer er handlingen rimelig selvforklarende. En bjørn, der tager baner og angriber alle på dens vej. Filmen har afdøde Ray Liotta i sin sidste rolle som narkoboss, ‘The Wire’s Isiah Whitlock Jr. (»sheeeit«), Kerri Russell, Margo Martindale og Matthew Rhys på rollelisten.
Men hvad man ikke nødvendigvis kan regne ud er, at der gemmer sig en virkelig historie bag den dopede præmis, som skuespiller og instruktør Elizabeth Banks har sat sig for at filmatisere med en tilsyneladende ret ambitiøs produktion i ryggen.
For næsten 40 år siden tog en amerikansk bjørn nemlig en overdosis i en skov i Georgia.
Og mens den virkelige bjørn ikke fik fornøjelsen af at flænse forbipassende i sin narkorus, eller lette sit hjerte på Twitter, som dens filmiske efterkommer har gjort det i filmens populære marketing-stunt, led den i stedet en anden halvsørgelig og mærkværdig skæbne.
Vi har stykket galskaben sammen, der ligger til grund for tidens mest udknaldede blockbuster-projekt.
Fatalt smuglertogt
I ‘Cocaine Bear’ er bjørnen både helten og skurken i et blodigt og actionfyldt hævntogt.
Men den virkelige Pablo Eskobears villain origin story står i logisk og praktisk kontrast til den utrolige idé om en bjørn på cokain.
Den 22. december i 1985 kunne man læse i The New York Times, at en sort bjørn på knap 80 kilo var blevet fundet død af en overdosis i en skov i Georgia.
Den var nemlig stødt på en taske fyldt med omkring 34 kilo kokain til millioner af dollars. De kom fra narkosmugleren Andrew Thornton II, der var styrtet i døden fra et faldskærmsspring i et forsøg på at hjembringe 400 kilo kokain fra Colombia.
Det mislykkes på tragikomisk vis, da han simpelthen havde spændt for mange kilo stoffer fast på sin krop. Det bliver kun ekstra dumt, når man opdager, at Thornton var tidligere narkobetjent og advokat, der broke bad og blev smugler.
Ifølge en artikel i Knox News havde han bildt sin flyvemakker og bodyguard Bill Leonard ind, at de skulle til Bahamas, men fløj ham i stedet til Colombia for at tanke op på stoffer.
På vejen tilbage skulle de begge springe ud fra flyet, hvilket kun Leonard overlevede (han har selv givet en kulørt beskrivelse af det fejlslåede heist, hvor Thornton eftersigende grinende skulle have sagt »vi skal ikke til Bahamas«, som en vaskeægte filmskurk).
En mand fandt i stedet Thorntons lig på sin grund den 11. september 1985. Liget var iført Gucci-hyttesko, skudsikker vest og masser af våben og penge.
Pablo Eskobears liv og skæbne
Hvad der skete derimellem med virkelighedens bjørn, som først blev fundet flere måneder efter, er der ingen, der ved. Heller ikke hvornår den stak snuden i kokainen.
Men da den blev opdaget, havde den været død i fire uger og havde tre-fire gram coke i blodet (man skulle tro, der skulle mere til at slå en bjørn ud, men okay – den havde efter sigende revet 40 poser op). Hvor meget bjørnen indtog i alt er ikke til at vide, men helt sikkert ikke kilovis, som det lader til i filmen.
En senere rapport fra retsmedicineren fortæller dog, at bjørnens mave var »proppet til randen med kokain«. Det kan man læse i en mærkværdig informationsblog skrevet af den souvenirbutik, der senere udstillede kokainbjørnen.
Man kan kun forestille sig, at det er svært finde en grimasse som politibetjent, der i sin tid gav følgende afmålte rapport til The Associated Press:
»Bjørnen nåede frem til det, før vi kunne, og han rev tasken op og fik sig noget kokain og tog en overdosis«, lød fra betjent Gary Garner.
‘Cocaine Bear’ går den kontrafaktiske vej og forestiller sig en verden, hvor bjørnen ikke dør af sin overdosis, men i stedet bliver til en dræber i stand til at hoppe og springe længere i jagt på sit næste fix, end hvad en sort bjørn ellers kan. En art, der i virkeligheden er fredelig og ikke angriber mennesker.
Men der kunne også laves en hysterisk sjov komedie om, hvad der i virkeligheden skete med bjørnen efter dens død.
Udstoppet storcenter-seværdighed
For allerede inden dens liv blev filmatiseret, var kokainbjørnen faktisk en bizar seværdighed for besøgende i storcenter-souvenirbutikken Kentucky for Kentucky.
De kunne stolt sætte den oprindelige bjørn til skue i 2015, der blev døbt Pablo Eskobear efter den colombianske narkobaron i kølvandet på et større opstøvningsarbejde.
I sin tid havde efterforskeren i ‘Cocaine Bear’-sagen foræret bjørneliget til en jagtkammerat, der udstoppede den, hvorefter den blev doneret og udstillet i nationalparken Chattahoochee River National Recreation Area. Efter en brand i 1990’erne blev den flyttet, gik tabt for en tid og dukkede så op igen hos countrysangeren Waylon Jennings. Han forærede den til en ven, som døde, hvorefter den udstoppede bjørn kom på auktion i Reno.
Denne købers enke blev det sidste led før bjørnens mall era. Efter sigende skulle hun have givet den til Kentucky for Kentucky ganske gratis, så længe de betalte forsendelsesomkostningerne for »den fandens ting«.
Opstod filmidéen i en Hollywood-cokerus?
Elizabeth Banks kastede sin kærlighed på den filmiske bjørnefælde helt uden brug af euforisende stoffer. Selvom det er svært at forestille sig pitchmødet uden et vist sneslør, har instruktøren fortalt Variety, at hun aldrig har taget kokain.
»Jeg ville helt sikkert lave noget muskuløst og maskulint«, fortæller hun i samme interview om filmen, der følger i fodsporene på hendes to tidligere præstationer som instruktør: ‘Pitch Perfect 2’, der blev en kæmpe succes, og ‘Charlies Angels’-remaket, der floppede voldsomt.
Men selvom alt omkring den er lidt grinagtigt, er ‘Cocaine Bear’ blevet positioneret som en mulig branchesucces, som filmselskabet Universel håber kan blive deres næste hit efter ‘M3GAN’.
Banks har solide producerkrafter i ryggen i Phil Lord og Chris Miller, der blandt andet var med til at filmatisere legoklodser til en verdensomspændende succes i ‘The Lego Movie’ og ‘21 Jump Street’-filmene.
Gollums lærling i hovedrollen
Instruktøren har fortalt, at noget af det vigtigste var at få bjørnen til at se livagtig ud (den skulle altså helst ikke ligne, at den havde taget stoffer på den dårlige måde). Det måtte gerne ligne en »dokumentar om en bjørn på kokain«, som hun fortalte Variety.
Det er således også Hollywood-specialisterne Weta FX, hvis tidligere projekter tæller ‘Avatar: The Way of Water’ og ‘Ringenes Herre’-trilogien, der står bag ‘Cocaine Bear’s visuelle effekter.
Men udover den tekniske indsats er der også blevet brugt et menneske til at spille bjørnen. Og ikke hvem som helst kunne besidde rollen som »bear performer«. Et job der lyder radbrækkende, idet man skal bevæge sig rundt på en form for CGI-stylter.
Manden, der legemliggjorde kokainbjørnen, hedder Allan Henry og er oplært hos Andy Serkis – Gollum himself. Hvilket må antages at være spitzenklasse inden for omvendt antropomorfisme.
Hvad med bjørnens perspektiv?
»Jeg er bjørnen, der spiste kokain. Det her er min historie«, lyder det fra Pablo Eskobear på dens Twitter-profil, der som optakt til premieren har tæppebombet memes i en grad, så man faktisk skulle tro den var på coke.
På valentinsdag var bjørnen »in love with the coco«, og under SuperBowl anbefalede den ikke, at man drak Pepsi: »Coke is always better«.
At gå all in på lol-marketing har før vist sig effektivt, hvilket ‘M3GAN’s dansende dræberrobot blandt andet har bevist.
Om ‘Cocaine Bear’ som film kan leve op til dens egen voldsomme hype og præmis i forhold til, hvor mange biografgængere der rent faktisk kommer for at se kokainbjørns-giraffen, vil tiden vise. Men selv hvis den skuffer, er Twitter-kontoen med over 65.000 følgere næsten underholdning nok i sig selv.
Alt omkring den biografaktuelle kokainbjørn er så tilpas latterligt og bizart, at det filmiske blodstogt på en måde kun kan blegne ved at skrue op for blodsudgydelserne.
Alligevel lader instruktør Elizabeth Banks til at tage dyrets synspunkt ret så alvorligt. Da en Esquire-journalist spurgte ind til, om det egentlig ikke er bjørnen, der er offeret, var instruktøren helt på bjørnens side:
»Den her bjørn er collateral damage i denne ødelagte war on drugs. Jeg tænkte, at den her film var en fantastisk mulighed for at fortælle en historie om hævn på vegne af den bjørn«.
‘Cocaine Bear’ får premiere 23. februar.