I den nye danske film ’Superposition’ flytter journalisten Teit og forfatteren Stine med deres lille søn Nemo fra deres hektiske Vesterbro-tilværelse til en øde hytte langt ude i en svensk skov.
Her skal de bo i et år, isoleret og fjernt fra hamsterhjulet, mens Teit laver en podcast om processen, og Stine forsøger at slå hul på sin næste bog. Og de på et dybere plan prøver at blive mere forbundet til både naturen og hinanden.
Men livseksperimentet går hurtigt skævt. Nemo forsvinder kortvarigt i skoven – og da de opdager, at der er et par på den anden side af søbredden, der ligner dem selv skræmmende meget, kastes alt op i luften.
Ud over Mihlo Olsen, som spiller den fireårige søn Nemo, er der kun fire skuespillere med i den debuterende instruktør Karoline Lyngbyes fortættede psykologiske dramathriller.
Mikkel Boe Følsgaard og Marie Bach Hansen spiller Teit og Nemo, mens Mikkel Boe Følsgaard og Marie Bach Hansen spiller det andet par.
For Mikkel Boe Følsgaard var det en oplevelse at få mulighed for at spille over for en skuespiller af Mikkel Boe Følsgaards kaliber.
Jeg ringede til Mikkel Boe Følsgaard for at høre nærmere om samarbejdet de to skuespillere imellem, hvorefter jeg selvfølgelig gav Mikkel Boe Følsgaard muligheden for at komme med sin version.
Starstruck
Mikkel, lad mig starte med at høre helt overordnet: Hvordan var det at spille over for Mikkel Boe Følsgaard?
»Det var en oplevelse. Jeg har ikke spillet over for sådan en type spiller før, må jeg sige. Han var ekstremt levende – og bød meget. Han havde et enormt tilstedevær. En modig spiller, vil jeg kalde ham«.
Hvordan kom det mod til udtryk?
»Jeg synes bare, han i hver situation kom med noget nyt. Han virkede meget ikke-planlæggende, og det var inspirerende«.
Er det da noget, du selv kæmper med i dit spil?
»Jeg er nok lidt mere den kontrollerende type. Jeg kan godt lide at have gennemtænkt scenarierne og forberedt mig til fingerspidserne. Mikkel var helt klart mere … han stillede sig mere til rådighed for nuet, som er noget af det, jeg kan lære af«.
Var der så et mindreværd forbundet med at stå over for en spiller, som er så anderledes fra én selv?
»Ikke mindreværd, men måske mere fascination. Der var scener, hvor jeg kiggede på ham og tænkte: Spiller du nu, eller er du simpelthen? Det var musikalsk. Og så er det klart, man også kigger indad og tænker, hvordan kan jeg … nu har jeg været uddannet i nogle år, og man vil jo også gerne bevæge sig fremad«.
Kunne Mikkel komme med gode råd bag kameraet? Han har jo også været med i mange store ting.
»Det er klart, at man også bliver intimideret, fordi det er en mand, der har prøvet meget. Jeg skulle lige over de første skridt, som var starstruckhed – lige forbi det der, hvor jeg også turde tage min plads. Men det kom vi til, og der lyttede han også, selvom vores tilgang til faget er så forskellig«.
Ja, for han er jo også sådan én, der altid får ros for sine roller. Det kan også være sådan lidt …
»Jo, altså, jeg synes nu også, der har været svipsere. Der har også været steder, hvor han ikke har leveret fuldstændigt perfekt. Men jo jo, han er da både anerkendt og dygtig«.
Hvordan var jeres relation på settet, når kameraet var slukket?
»Der er han meget privat. Han holder sig meget for sig selv. Han tog hurtigt hjem hver dag. Vi fik ikke rigtigt et venskab op at køre, desværre, for jeg tror ellers, han er meget sød og sympatisk. Men man kunne måske bare mærke, at han har lavet så meget efterhånden, at han skærmer sig lidt«.
Der er du mere social?
»Ja, det synes jeg er en vigtig del – at man er der og viser, at man synes, det er rart at være en del af et hold«.
Marie og Marie
Nu nævnte du før, at der har været svipsere. Synes du, Mikkel er begyndt at tage for mange roller de seneste år, hvor hjertet ikke helt har været med?
»Det synes jeg ikke, men der er bare ting, han har lavet, som ikke er min personlige smag. Men det kan jo være, han synes, det har været det fedeste at lave«.
»Det, der er lidt irriterende, er, at vi tit caster på de samme ting. Så jeg møder ham tit i castingrummet, og så siger man hej, og vi minder jo også meget om hinanden og ligner hinanden lidt. Så er det klart, at det tit er de små faktorer, som gør, at det lige bliver ham. Det kan godt være lidt ærgerligt for mig«.
Altså sådan noget som ’Borgen’, hvor han fik rollen?
»Ja, præcis«.
Hvordan i forhold til den tredje skuespiller på settet, Marie Bach Hansen, gik der hanekamp i den mellem jer to og så en kvindelige medspiller?
»Altså tænker du nu Marie? Eller på Marie?«
Jeg tænkte mest på Marie, men jeg ville også spørge til Marie bagefter.
»Klart. I forhold til Marie så kendte hun og Mikkel jo hinanden fra ’Arvingerne’, og så er det klart, at der var sådan en tryghed mellem dem. De forstår hinanden lidt nemmere«.
»Men i forhold til Marie tror jeg, at de havde det lidt sværere ved hinanden, for hun ville ligesom mig gerne tale lidt mere om scenerne og måske prøve lidt flere ting af, hvor han var lidt mere, ’lad os gøre det’. Der slog de sig lidt på hinanden, tror jeg«.
Tak, Mikkel. Nu har du jo været relativt positiv, men jeg må nok alligevel lige ringe til Mikkel Boe Følsgaard og få hans version også, så han ikke læser artiklen og beklager sig over, at han ikke er kommet til orde.
»Ja ja, selvfølgelig. Tak for snakken«.
Mikkels genmæle
Lige efter min samtale med Mikkel ringer jeg uanmeldt op til Mikkel Boe Følsgaard – et såkaldt cold call.
»Det Mikkel«.
Ja hej, det er Jacob Ludvigsen fra Soundvenue. Jeg ringer, fordi jeg lige har lavet et interview med Mikkel Boe Følsgaard, som du jo spiller sammen med i ’Superposition’.
»Har du talt med min agent?«
Nej. Nej, det har jeg ikke. Men det er simpelthen, fordi jeg synes, du skal have lov til at komme med din version, efter jeg har talt med Mikkel Boe Følsgaard. Interviewet handlede meget om jeres indbyrdes samarbejde. Så jeg …
»Ooookay. Skyd. Skyd skyd skyd«.
Han var positiv over for samarbejdet med dig, men sagde også I havde nogle forskelligheder.
»Nå«.
Hvordan oplevede du samarbejdet med Mikkel, sådan helt generelt?
»Åååååååh, prrrr. Øøøøh. Jamen det var fint. Det var fint, det var fint. Han er jo en meget … verbal spiller«.
Hvad betyder det – at han snakker for meget?
»Jaaa, altså nej. Han gør det skide godt. Men han vil gerne tale meget om scenerne og underteksten og mål og taktikker og alle sådan nogle ting. Men jeg tror, jeg lærte ham noget. Og jeg så, hvad han lavede. Så det var fint«.
Han nævnte, at du holdt dig meget fra dig selv og ikke tog del i det sociale liv på settet. Kan du genkende det?
»Prøv at høre … Ja ja. Vi sad oppe i en mørk skov i Sverige, og der var ikke wifi eller dækning på telefonen, og vi boede på en campingplads i en barak. Jo, jeg ville gerne hjem, når vi ramte fredag«.
Men når man kun er fire skuespillere, kan det så ikke gå lidt ud over den energi, man har sammen?
»Jooo, det kan godt være. Men jeg har ikke meldt mig til en lejrskole, jeg er der for at sige nogle replikker og så komme hjem. Det er fint«.
Klappen gik ned
Mikkel nævnte, at du havde et godt forhold til Marie Bach Hansen, som du kender fra ’Arvingerne’, men …
»Ja, Marie. Ja«.
… Men måske en lidt mere anstrengt relation til Marie Bach Hansen, som …
»Nej, men altså, mig og Marie kender hinanden fra ’Arvingerne’ og er skolet i, at det ikke handler om at stå på det rigtige mærke eller kryds, men om bare, buuuuf, giv slip, vær der, stil til dig rådighed for et momant. Og der tror jeg, Marie og Mikkel var lidt mere … De ville gerne planlægge, vi vil gerne spille øjeblikket. Og Mikkel er super sød, men han vil interagere mellem takes og tale om, hvordan det var at lave ’En kongelig affære’ og ’Arvingerne’ og alt det der. Og jeg vil gerne fortælle, men jeg er jo i det hele tiden, så jeg kan ikke stå og tale om mine gamle ting indimellem«.
Kan det måske opleves som stjernenykker?
»Jeg ved sgu ikke, hvordan det bliver oplevet, og det er jeg også ligeglad med. Men jeg vil sige, der var mange gange, han havde det rigtigt svært, hvor jeg hjalp ham. Han var nervøs, og første dag havde han en lang monolog i en skurvogn, hvor jeg tilfældigvis var der til noget fitting. Klappen gik ned, han kunne ikke huske sine replikker. Så der tog jeg ham til side og sagde, træk vejret, tag en kop kaffe. Så kom han igennem den«.
Mikkel antydede også, at du jo har haft stor succes, men at du også har haft mange roller, hvor …
»Hov, vent lige, der kommer lige en sms fra min agent. To sekunder, det er noget med David Lynch …. Okay, ja, så er jeg tilbage«.
Uh, er det ’Twin Peaks: The New Return’?
»Det er noget, jeg ikke lige kan snakke om. Det er noget med Lynch«.
Okay, men hvad siger du til det her med, at det ikke er alle dine ting, der har ramt lige i røven? Han sagde til citat, at der har været nogle svipsere.
»Nej, men nu spillede jeg jo heller ikke John Faxe i ’Sommeren ’92’ … Ej, det må stå for hans egen regning. Jeg er glad, så længe jeg gør mit bedste, og telefonen stadig ringer«.
Det er måske også bare Mikkel, der håber, at han får nogle af de samme tilbud som dig en dag.
»Ja, der var vist noget med ’Borgen’, hvor vi begge to var inde over, og hvor jeg faktisk tror, han var ret tæt på. Jeg tror også, han kunne nok have gjort det godt i den rolle«.
Det havde bare været noget andet.
»Noget helt andet. Præcis«.
’Superposition’ får biografpremiere 23. marts.