Muhdir trækker i trådene som iskold bandeleder i ’Underverden II’, den længe ventede opfølger til Fenar Ahmads storslåede actionthriller fra 2017.
Efter en rivaliserende bande har overtrådt en grænse for meget, sidder Muhdir med stenansigt og ser telefonoptagelser af den tortur, hans håndlangere har delt ud som hævn.
Skærmens lys bliver nærmest pareret af brilleglassene, så det lader til aldrig at nå nethinden.
Men det betyder noget for gangsterbossen. Bag det kølige udtryk buldrer en storm.
»Jeg sagde, det skulle være fire«, vrisser han til sin håndlanger, i skuffelse over at der kun er blevet taget ét liv som hævn.
Øjeblikket afspejler nogle af de facetter, Soheil Bavi har malet frem i arbejdet med karakteren Muhdir, der ifølge Soundvenues anmelder udgør »et af de bedste gennembrud i dansk film længe.
»Muhdir er en kamæleon. Man ved ikke, hvad der er med ham. Vi kommer aldrig helt tæt på ham, og det er måske det, der gør ham ekstra skræmmende«, siger skuespilleren, da vi møder ham op til premieren på ‘Underverden II’, hvor Dar Salims Zaid går undercover i Muhdirs bande for at servere informationer til politiet mod til gengæld at sikre sig sin frihed.
Den hårde metode
Rollen er 24-årige Soheil Bavis første i dansk film, men det betyder langt fra, at han er hentet ind fra gaden uden erfaring.
Bavi har nemlig en usædvanlig forhistorie for en dansk skuespiller.
Efter en almindelig Ballerup-opvækst besluttede en eventyrlysten Soheil som 16-årig at flytte til Iran, hvor hans familie har rødder.
Efter et halvt år i landet var han blevet sikker på, at han skulle uddannes til skuespiller og havde stor succes med foretagendet på de iranske filminstitutioner, blandt andet på 8mm Filmschool.
Og han kunne ikke engang læse iransk.
Det krævende uddannelsesforløb bød blandt andet på autentiske øvelser i den virkelige verden, hvor Bavi blandt andet spillede en hjemløs misbruger og købte heroin, mens det blev filmet med skjult kamera gennem en bog.
Men på de professionelle filmoptagelser ventede de virkelige prøvelser.
»Jeg var med i en film i Iran, hvor jeg havde hovedrollen«, fortæller Bavi om en proces, det er svært at forestille sig ville forekomme i Danmark.
»Der boede jeg ude i ørkenen ved grænsen mellem Afghanistan og Iran i 75 dage, og jeg var på arbejde hver dag. Der var ikke noget, der hed pause eller at tage hjem til familien. Slet ikke. Vi arbejdede 17-18 timer for det meste, med nogle timers pause indimellem«, fortsætter skuespilleren, der husker en særlig episode fra optagelserne:
»Jeg havde en slåscene på settet, hvor jeg skulle slå en buschauffør, hvor min instruktør i øret på mig mumlede: ’Du skal slå ham’. Jeg var sådan: ’Det kan jeg ikke. Vi kan ikke slå hinanden’«.
Men instruktøren insisterede. Og selvom Bavi forklarede sin medskuespiller, at han skulle smide sig, eller sørge for at få et blødt slag til at se godt ud, lykkedes det ikke.
Da han havde fået nok, valgte instruktøren at demonstrere på den unge Bavi, hvordan det skulle gøres.
»Jeg fik nogle flade og blev slået i nakken og ryggen og fik et los,« fortæller Bavi småsmilende om den første film, han medvirkede i. »Det er sådan, det skal gøres«, slog instruktøren fast.
Optagelserne i grænselandet var også præget af andre udfordringer.
»Jeg er i gang med at sige min replik, og så kommer der en eller anden på motocross med en AK-47, der står og kigger på os. Jeg tror, at vi var meget interessante for dem«, fortæller Bavi om nogle af de mystiske naboer, de havde under optagelserne, men som han aldrig lærte at kende.
Fem minutter efter episoden kom ordensmagten:
»Så kom politiet med kæmpe geværer ovenpå bilerne for at beskytte os. Det var sådan et sted, vi var«.
Tavs i 48 timer
Filmen fik desværre aldrig premiere på trods af det hårde arbejde, der fremprovokerede angst og søvnbesvær for den unge Bavi.
Og efter at have fået sin uddannelse og sine første roller i Iran er Bavi nu klar til at fortsætte karrieren i Danmark.
Han kom på sporet af rollen i ‘Underverden II’ via et castingopslag på Instagram og fløj til Danmark for at tage til casting. Her blæste han både casterne og instruktør Fenar Ahmad bagover med sin audition.
Under optagelserne blev han mødt af en noget anderledes filmbranche i Danmark. En scene, hvor Muhdir irettesætter sin lillebror og giver ham en lussing, understregede kontrasten til det, han havde oplevet i Iran.
»Han skulle tjekkes igen og igen, om han var blevet rød og havde ondt«, siger Bavi om medspilleren Baloosh og forklarer, at en stuntman skulle overvære det hele og instruere i, præcis hvordan det skulle foregå.
Den ambitiøse skuespiller måtte også dosere sin energi mere, end han var vant til på grund af de kortere arbejdsdage under optagelserne, der var halvt så lange, som de kunne være i Iran.
Den tilbageholdenhed spejlede sig også i arbejdet med karakteren. Han ændrede sin energi til at stemme bedre overens med den fåmælte Muhdir:
»Jeg startede med ikke at snakke i 48 timer derhjemme. Ikke noget med at skrive, snakke i telefon eller noget som helst,« fortæller Bavi. For at komme ind i hovedet på den kølige karakter så han også nogle voldsomme videoer for at opbygge den resistens over for vold, som var afgørende for bandelederen.
Alt sammen var med til at bygge den intellektuelle forretningsmand af en bandeleder, der er svær at få hold på bag de stilede briller, som en mere afmålt udgave af Stringer Bell fra ’The Wire’ mere end de storskrydende gangstere fra den første ‘Underverden’.
Den distance, Muhdir også praktiserer overfor de lyssky aktiviteter– han rører ikke selv de penge eller stoffer, hans bande handler – var også med til at vække Bavis interesse for karakteren:
»Det er det, jeg synes er fedt ved karakteren. Han kunne være advokat eller ingeniør, hvis du ikke ser ham sammen med sine drenge«, siger Bavi og fortæller, at det var en balancegang at vise nogle af karakterens følelser og ømme punkter og samtidig fastholde hans udefinerbarhed.
En bank af følelser
Med skurkerollen får Bavi introduceret sig på den danske filmscene i en stort anlagt opfølger til en publikumssucces, som han selv købte et eksemplar af gennem en bilrude af en gadesælger i Iran.
Men nu er det karrieren i Danmark, det gælder. Han leder efter den næste store opgave.
»Det er de komplekse karakterer, der tiltaler mig mest. Dem, der er sværest at komme ind på, og som er svære at nå«, siger han. »Jeg elsker udfordringer. Det er det, jeg lærer af«.
Soheil Bavi trækker ikke kun på de teknikker, han har lært på sin uddannelse eller optagelser. Han lægger meget af sig selv i sit arbejde og tager det gerne arbejdet med hjem.
»Det er 50 procent mig og 50 procent teknik. De udfordringer og oplevelser jeg har haft, bruger jeg i mit arbejde. De både gode og mindre gode ting jeg har oplevet, opbevarer jeg i en kasse, som jeg kan bruge i mit skuespil«, fortæller han.
»Du kan være den farligste mand på to ben, hvis bare du graver lidt i det, du har oplevet, det du har set. Det er den tanke, jeg har i hovedet, når jeg skal skabe og finde frem til karakteren. Så det er bare at grave i sig selv. Så skal man nok nå frem til, hvem han er«.
Manden bag Muhdir har i hvert fald selv set lidt af hvert. Forhåbentligt kommer vi til at se meget mere til ham de kommende år.
’Underverden II’ kan ses i biografen nu.