Kontrasten i omstændigheder kunne ikke være større mellem Soundvenues møde med virkelighedens Christopher i Hotel D’Angleterres afdæmpede lokaler i København og publikums møde med ham i det nye musikalske drama ’A Beautiful Life’, hvor han spiller hovedkarakteren Elliott, som er »en helt pillet fiskerdude«.
Den dedikerede sømand går fra arbejdet på fiskekutteren hjem til sin husbåd og bruger den minimale tid, han opholder sig på landjorden, på at spille kort i hverdagene på den lille kaj.
Det ændrer sig dog fuldstændigt, da hans sangtalent bliver opdaget og hans verden kommer til at bestå af koncerter, indspilninger og kærlighed på den ene side, men også tvivl og jalousi på den anden.
Sangene, der katapulterer Elliott til stjernestatus, er skrevet og sunget af Christopher selv og soundtrack bliver udgivet sammen som et sidestykke til filmen.
’A Beautiful Life’ er instrueret af Mehdi Avaz, der sidste år gav Christopher sin debut som skuespiller i kæmpehittet ’Toscana’, og denne gang lader ham være centrum for historien.
Vi spørger ind til den oplevelse og hvad Christopher ellers har henholdsvis op- og nedtur over – og kommer ind på hans unge familie, tourné i Asien og store skuespilpræstationer.
Nedtur: Skuespil på gyngende grund
»Jeg havde super mange scener under optagelserne til ’A Beautiful Life’, hvor jeg bare tænkte: ’Fuck, det fungerer ikke det her’, og ’hvorfor spiller jeg med røven forrest?’. Jeg er jo ikke skuespiller, så der var ikke sådan en masse værktøjer til ligesom at kunne sige: ’Giv mig lige fem minutter, så har jeg den’«.
Optur: Da det lykkedes alligevel!
»Men fordi det var så nedtur, var det endnu større optur, når det fungerede. Når det så spillede, og jeg kunne mærke ’Det kører nu’, det er ægte, og det har nerve. Der hjalp det rigtigt meget for eksempel at spille over for Ardalan Esmaili. Vi havde nogle scener, hvor den gode følelse bare var der«.
»Jeg havde også en masse øvedage med instruktøren Mehdi Avaz, og det gav mig sådan en følelse af sikkerhed, fordi vi kom til et punkt, hvor han var sådan, ’du er klar min dreng’, og det gav mig virkelig en ro. Og jeg tror, vi begge to vidste, at jeg var ikke klar, men han lod som om, og det var nok, fordi skuespil er fandeme også meget selvtillid og meget sådan: ’Jeg tror på det, og jeg giver det et skud, og jeg gør det’«.
Optur: Musikken i ’A Beautiful Life’
»Så jeg kom virkelig ud af min comfort zone. Men jeg var ikke 100 procent på udebane hele tiden. Jeg havde musikken at falde tilbage på. Det er jo det, som kernen af den film er. Det er musik. Der havde jeg optur, fordi jeg kunne mærke, at sangene er fede, og jeg kan mærke, det er nogle sange, som Elliott har skrevet. Det var ikke sange, som jeg nødvendigvis havde udgivet som Christopher«.
»Jeg er meget stolt og meget spændt på, hvad der sker med den her film. På en anden måde end hvis jeg udgiver en plade. Det handler jo om, at jeg har givet så meget af mig selv. Hvis folk ikke kan lide det, er det virkelig bare meget tid, jeg har brugt og meget, jeg har givet af mig selv«.
Optur: Skoen til alt
»All-Staren er tilbage. Den rocker jeg bare til alt lige nu. Læderbukser og All-Stars. The fuck is not to like?«
Optur: ’Dallas Buyers Club’
»Fucking god film, mand. Nu ved jeg jo, hvad det kræver at dykke ind i en karakter og blive til den karakter. Der er det bare imponerende, hvad Matthew McConaughey gør, synes jeg. Altså hans vægttab og den der måde, han bare har immersed sig selv i den rolle. Hvor lang tid det har taget både at komme dertil, men også at komme tilbage igen til at være sig selv bagefter. Det tager år jo«.
»Jared Leto er også virkelig god. Han har også et giga vægttab i den. Men det er en god film i det hele taget. Man er stimuleret hele vejen igennem. Visuelt og følelsesmæssigt. Man er bare med. McConaugheys medicindealer er jo ikke den klassiske helt, men man holder alligevel med ham, selvom han er et røvhul«.
Nedtur: At være væk fra lille barn
»Det var super nedtur at være så meget væk fra min familie under optagelserne. Vi optog det meste af filmen i Strandby, ved Ebeltoft og i Aarhus. Jeg bor lige her ovre på den anden side af Kongens Nytorv på Christianshavn og har en datter, som på det tidspunkt var et år gammel, og jeg var væk omkring fem-seks dage om ugen i måneder og kom hjem lørdag eftermiddag og skulle afsted igen søndag eftermiddag. Det var bare fucking hårdt. Og det var bare nedern at gå glip af hendes første skridt og sådan noget. Hvor man kommer hjem og er sådan: ’Hun går! Ahh!’«.
Optur: At være far
»Jeg viber virkelig over at være blevet far. Og jeg viber sgu rimeligt hårdt over at være hjemme nu, på en anden måde end jeg har været før«.
»Det er dejligt at mærke, fordi jeg har altid haft det sådan der: ’Who needs a home?’. ’My home is on the road’. Der kan jeg mærke, at jeg har the rock derhjemme nu«.
»Alting er kontraster i mit liv. Og det er det, der er det fede. Det er ikke fedt kun at være derhjemme og kun at være far og lege dikkedikke. Men det er heller ikke fedt kun at være på tour. Det er fucking fedt at være på tour, når man kommer lige derhjemmefra med kærlighed. Så kan man komme ud og få et skud ego. Og når man så kommer hjem, så har man brug for et skud kærlighed«.
Ikke helt så optur som forventet: Ed Sheerans nye album
»Jeg hader jo at være musikkritiker, men jeg tror bare, at han har lavet en plade for sin egen skyld. Han er gået igennem en tough time, og det er der kommet en masse sange ud af, og jeg kan sagtens høre, at det er super rørende. Jeg blev også ægte rørt, da jeg så dokumentaren om det«.
»Jeg elsker jo, når en sang bare er medrivende. At man ikke kan slippe den. Der havde jeg meget let ved at slippe sangene på ’-’. Det siger, at det ikke var fængende nok. Jeg har heller ikke haft den sorg, som han synger om, inde på livet på samme måde endnu, som jo sker, hvis man mister en bedste ven eller en forælder. Den der dybe sorg. Så det er måske også bare, fordi jeg ikke kan relatere til det på samme måde«.
»På den anden side er jeg heller ikke gået gennem en skilsmisse, men jeg kunne fandeme godt relatere til Adeles plade«.
Nedtur: At spise sundt
»Jeg spiser super sundt for tiden. Det er lidt nedtur. Altså jeg elsker pizza og burger og sådan noget. Men jeg oplevede også bare, at jeg tabte mig rigtigt meget op til den her film, fordi karakteren skulle være sådan en helt pillet fiskerdude«.
»Men det var samtidig med, at jeg var på tur, og det var super fedt at være helt fuldstændigt skrællet og hakket, da jeg stod på scenen. Det gør på en eller anden måde, at jeg slapper lidt mere af. Og det gør, at jeg er lidt mere crisp. Jeg er lidt mere stærk. Der er lidt mere overskud. Det er nedtur på vej derhen, men det er fedt, når man så står der«.
»Det er bare nedtur at spise sundt. Altså kylling og broccoli, det bliver man hurtigt træt af. Men shit, det er fedt, når man står på scenen, eller man kan mærke, når man vågner om morgenen og ikke er træt. Det er fedt at mærke, at man kan økonomisere med sine kræfter på en helt anden måde, fordi du bare ikke fylder dig selv med Team Box og Big Macs«.
Nedtur: Sociale medier
»Jeg har det mere og mere ambi med sociale medier. Nu har jeg lige haft en lang periode, hvor jeg har været væk fra det. Hvor jeg har trukket mig for ligesom at spænde buen til, at der nu kommer en masse musik og en film ud. For ikke bare at stoppe Christopher ned i halsen på folk. Der var en periode, hvor folk var lidt mætte, kunne jeg mærke. Så tror jeg, det er vigtigt at trække sig«.
»Så det har jeg gjort. Og det har bare været virkelig rart ikke at skulle være inde og tjekke, hvordan ting klarer sig eller læse kommentarer. Der var min telefon til folk, jeg kender, der ringer og skriver, og til ting, jeg har optur over. Der var ikke noget med: ’Du skal lige poste det her’ eller ’tag det lige ned igen. Du har skrevet noget forkert’. Eller bare blive spulet af en stor ’se hvad du ikke er med til. Se hvad du går glip af nu. Se hvad du ikke er en del af’«.
»Det skal jeg lige ind i igen. For det følger bare med, og jeg ser også alle de gode ting ved det. Det er jo en fed måde at interagere med sine fans på«.
Op- og nedtur: En særlig koncert – langt væk fra baby
»Jeg skal til Korea om to uger, i slutningen af maj, og spille foran 14000 mennesker. Det bliver kæmpe optur. Altså jeg har lige fået en lille datter, så nedturen er, hun er otte dage gammel, og at jeg skal væk fra hende i fem-seks dage. Det er tidligt, synes jeg, at rejse fra sådan en lille skid«.
»Så det er nedturen, men det bliver helt klart one for the books. Det er der slet ikke nogen tvivl om«.
Op- og nedtur: Ansvar
»Det er et ret sygt koncept – det der med, at der næsten er nedture til alle mine opture og omvendt«.
»Men jeg tror, det er en meget sund måde at være afsted på. At det ikke bare er: ’Lad os få noget mere shochu og holde fest’, men der er ligesom noget derhjemme, man ved, man skal hjem til. Og som gør, at man er sådan: ’Det er også et arbejde det her. Det er ikke bare fucking fis og ballade’.
»Det tror jeg også, at jeg har været klar til. Der, hvor jeg er i mit liv. Inden jeg fik børn, var det fis og ballade i 10 år. Så det er fedt med ansvar. Det er en vibe. Er du sindssyg, det er en vibe. Jeg har ikke lige fundet ud af, om det er en god eller en dårlig vibe endnu«.
’A Beautiful Life’ får premiere 1. juni på Netflix.