Good news, everyone! Futurama er genopstået fra de døde. Igen. Igen … igen?
Jeg har efterhånden mistet overblikket over, hvor mange gange tv-verdenens udgave af Lazarus har fået det omvendte nådestød, så lad os for god ordens skyld hive kuglerammen frem og tælle.
I foråret 1999 udkom den allerførste episode af ’Simpsons’-skaberen Matt Groenings animerede scifi-sitcom ’Futurama’. Her følger man den bedårende dompap Philip J. Fry, der bliver kryogenisk frosset og vågner op 1.000 år senere i det 31. århundrede.
I denne dysto-utopiske fremtid møder han et væld af fascinerende personager, såsom den profane Robot Bender, den excentriske professor (og Frys tip-tip-tip-tip… oldefar) Farnsworth og den retskafne pilot Leela, og sammen rejser de universet tyndt i et forsøg på at holde liv i det forholdsvis ringe-drevne fragtfirma Planet Express.
Lige indtil 2003. Efter fem sæsoner fik ’Futurama’ kniven af Fox, og hvis man stoppede op og spidsede ører, kunne man høre et kollektivt suk fra seriens dybt dedikerede fanskare.
’Futurama’ har ganske vist aldrig fyldt lige så meget i popkulturen som pater-Simpsons, men den ligger ikke desto mindre på IMDb’s top 250-liste over de bedste serier nogensinde og har en 94 procent høj audience score på Rotten Tomatoes, så vi kan vist roligt sige, at den ikke er helt uden hverken evner eller proselytter.
Men af uransagelige årsager fik det første af dens mange katteliv en hård medfart: Fox gav den dårlige sendetider, blev ved med at omrokere og udsætte episoder og lod dybest set ikke til at have den mindste smule tillid til serien. Så første knivstik kom næppe som nogen overraskelse.
Heldigvis så Cartoon Network lyset, og den afdøde ’Futurama’ oplevede en stor mængde fornyet interesse, da den blev syndikeret gennem deres Adult Swim-kanal. I 2005 meldte endnu en spiller sig på scenen, da Comedy Central overtog rettighederne og i samme ombæring annoncerede, at de ville producere fire tv-film.
Det udmøntede sig i ’Bender’s Big Score’, ’The Beast With a Billion Backs’, ‘Bender’s Game’ og ‘Into the Wild Green Yonder’, der udkom mellem 2007 og 2009. I dag eksisterer de som den 16-episoder lange sæson 6.
»I’m Back, Baby«
I 2010 vendte ’Futurama’ atter tilbage som regulær tv-serie. Denne gang holdt den ud i fire sæsoner og endte i 2013 sit løb med den fænomenale Fry og Leela-centrerede episode ’Meanwhile’, der i skrivende stund har en velfortjent IMDb-score på 9,4.
Men i denne tidslinje sætter vi tydeligvis ingen punktummer, allerhøjest et semikolon; små fire år senere finder den populære podcast ’Nerdist’ (nu ’ID10T’), beværtet af Chris Hardwick, defibrillatoren frem og genopliver ’Futurama’ som et godt gammeldags radiospil. Episoden, med sin passende titel ’RADIORAMA’, kan blandt andet findes på Spotify og YouTube, hvis man skulle være interesseret.
Og nu skriver vi altså 2023, og gudhjælpemig om verdens mest sejlivede serie ikke er retur på det lille lærred med spritnye episoder.
Og heldigvis også med den forrygende stemmeskuespiller John DiMaggio (Bender, m.m.) på rollelisten, selvom det var på et hængende hår. For – apropos hvad der sker i Hollywood for tiden – så havde DiMaggio været meget klar i spyttet om, at han ikke ville vende tilbage, medmindre han og alle de andre skuespillere fik mere i løn.
Men 1. marts sidste år annoncerede han sin tilbagevenden på Twitter med et klassisk Bender-citat: »I’M BACK, BABY!«, og hermed – og jeg kan med statsgaranti påstå, at jeg taler for samtlige ’Futurama’-fans – åndede vi alle sammen lettet op. For ligesom der ikke kan være nogen ’Adventure Time’ uden DiMaggio, kan der heller ikke være nogen ’Futurama’.
Seerens ukuelige stemmeklang
Hulu, via Disney+, kan altså nu erklære sig den stolte udbyder af 20 nye episoder af, hvad der i tiltagende grad viser sig at være en udødelig tv-serie.
Og så når vi jo frem til det springende spørgsmål: Når 00’ernes helt store kultserier som ’Freaks and Geeks’, ’Firefly’, ’Jericho’, ’Pushing Daisies’, ’Undeclared’ aldrig fik mere end en sæson eller to, hvordan kan det så være, at lige præcis ’Futurama’ har fået lov til at tage en ordentlig slurk fra Livets Bæger?
For at bortforklare seriens talløse aflivninger kunne man være fristet til at lange ud efter flosklen »den var forud for sin tid«, men den teori vil jeg tillade mig at mane til jorden. Hvis man ser bort fra den åbenlyse farjoke, »øh ja, den foregår jo 1.000 år i fremtiden«, så er det stadig ren vås.
’Futurama’ var en proto-’Rick and Morty’-serie, som balancerede fornemt mellem satiriske kulturreferencer og familievenlige og letfordøjelige oneliners. Den var hverken for edgy eller for mild, for kompleks eller for simpel. Den var lige tilpas. (Hvilket – måske? – kan volde den problemer i en post-’Rick and Morty’-verden).
Et kvalificeret gæt fra en livslang fan (undertegnede) er, at svaret er at finde i den evige konflikt mellem The Man og den dødelige seer. Som nævnt tidligere måtte ’Futurama’ bekæmpe Fox med næb og kløer for overhovedet at blive sendt på flimmerkassen, og det er udelukkende på grund af den horde af loyale seere, der gang på gang, år efter år, dekade efter dekade, tunede ind, hvor end Fry og slænget nu måtte befinde sig (Fox, Adult Swim, Comedy Central, Hulu, Disney+), at serien består.
Mig bekendt har en tv-series fanskare aldrig haft så stor succes med at vække de døde til live før. ’Jericho’ fik en sæson to, da fans verden over sendte otte millioner peanuts ind til CBS i et svært effektivt rallying cry, og ’Firefly’ fik som bekendt filmen ’Serenity’, der bandt en knude på den kortlivede series historie. Men ’Futurama’ har nu set dagens lys hele fire gange over intet mindre end et kvart århundrede.
Hvis det ikke er tegn på vi seeres ukuelige, evindelige stemmeklang, så ved jeg snart ikke, hvad er.
’Futurama’ kan ses på Disney+.