’The Nun 2’: Voldsparat spinoff-efterfølger er vanvittigt uhyggelig
Det sker måske once in a blue moon.
At filmindustrien vover pelsen i kålhøgen pengesult og sender en efterfølger til et blockbuster-hit på markedet, som på mirakuløs vis præsterer lige så godt som sin forgænger – eller overgår den.
Enhjørningeffekten er endog endnu sjældnere i gysergenren, der efterhånden er berygtet for at forfladige sig selv på enerverende gentagelser og fantasiløs franchisemalkning.
Klog af skade var jeg derfor godt skeptisk, da jeg satte mig ind i biografsalens mørke for at se instruktør Michael Chaves’ seneste skud på stammen i ’The Conjuring’-universet, ’The Nun 2’.
Horrorfilmen er en sequel til en prequel til en sequel. Der kan da umuligt være flere dråber tilbage i det yver.
Men selvom ’The Nun 2’ udadtil ligner et dovent copy/paste-arbejde, er filmen i sin egen ret et overraskende vellykket, voldeligt true-crime-lignende monstermareridt, som bibeholder sin forgængers (og ophavs) tekniske kunnen og særegne jumpscare-formel.
I toeren befinder vi os ligesom i ’The Nun’ i det 20. århundredes dunkle og udbombede europæiske gader. Denne gang skrues tiden frem til 1956, fire år efter første films begyndelse, til den franske by Tarascon, hvor en ældre præst møder sin skaber i en flyvende flammedød.
Så er vi ligesom i gang med uhyrlighederne.
Chaves, der også har siddet i instruktørstolen til ’The Curse of La Llorona’ fra 2019 og ’The Conjuring 3: The Devil Made Me Do It’ fra 2021, har selv været ude at proklamere, at ’The Nun 2’ er den mest voldelige, der hidtil er set i ’The Conjuring’-universet.
Og det må jeg erklære mig enig i. Det er decideret klamt, når dæmonnonnen Valak (Bonnie Aarons) får blodet til at sive ned ad sine stakkels ofre i kværkende, mosende og andre ulækre udsagnsordsmordscener.
Der er noget bemærkelsesværdigt 90’er-slasheresque og seriemorderisk over drabene, hvilket bidrager til en forfriskende opstemthed til de ellers slowburn-karakteristiske jumpscares, som ’The Nun 2’ heller ikke ser sig for fin til.
Dem er der nemlig mange af. Vi taler dog ikke billige tricks, men chokeffekter, der som i etteren er indsat med kirurgisk præcision. Dæmonnonnen står igen i mørket og stirrer – og hvornår hun springer ud i hovedet på os, er stadig herligt uforudsigeligt.
Valaks ukristelige eskapader går selvfølgelig ikke ubemærket hen hos Vatikanet, der endnu engang henvender sig til nonnenovicen Irene Palmer (Taissa Farmiga), som i mellemtiden er vendt tilbage til klostertilværelsen.
»The demon lives«, erklærer biskoppen dystert, og så ved man godt, hvad klokken er slået.
Som en anden katolsk Sherlock Holmes sættes Irene med den trosskeptiske nun-in-training Debra (spillet af Storm Reid) nu på sporet i en (weknow)whodunnit-jagt efter den morderiske dæmon.
Og her i alskens scener rundt i Frankrigs gader og stræder stadfæster ’The Nun 2’ sig som et moderne masterclass-eksempel på italienskinspireret gotisk horror.
Fotograf Tristan Nybys skud af mørklagte klostre og overfyldte gader med periodetro køretøjer er gåsehudsfremkaldende overdådige – som den altopslugende, overnaturlige ondskab fremstilles verden i en urovækkende, drømmelignende scenografi, der fint danner bagtæppe for kvindernes opklaringsarbejde.
Fortællermæssigt sættes der til gengæld ikke særlig meget lid til seerens evne til selv at strikke et handlingsforløb sammen. ’The Nun 2’ er ikke kun rundhåndet med foruroligende chok-effekter, men indeholder så mange plotopsummeringer, at det desværre er grænsende til det pedantiske.
Og trods sin spirende stjernestatus i kølvandet på ’The Last of Us’ og ’Euphoria’ efterlades Storm Reid og hendes rolle primært som et plot device til en udfoldelse af Irenes karakterbaggrund, der ikke overraskende skal bruges i senere akter.
Debra bruger det meste af filmen på enten at flygte, skrige eller gemme sig. Hendes ellers interessante karakterark synes aldrig at komme nogen vegne, hvilket grundlæggende føles som et utilfredsstillende brug af Reids talent.
Alt i alt er ’The Nun 2’ dog en gennemarbejdet skrækindjagende intens gyser, der holder kvalitetsskansen helt til de kærkomne rulletekster.
Kort sagt:
Valak er en vanvittig uhyggelig dæmon-morder i spinoff-efterfølgeren ’The Nun 2’. Plottet kunne sagtens overlade mere til fantasien, men alligevel skal jeg sove med lyset tændt i nat.