ANBEFALING. Man kan nærmest se billederne for sig: Britney Spears der slår en paparazzo med en paraply, Lindsay Lohans forbryderfoto, Justin Biebers æg-hærværk, Macaulay Culkins anholdelse, Drew Barrymores kokainmisbrug som 12-årig.
Medierne – og læserne – elsker når en tidligere barnestjerne skejer ud, men vi glemmer at spørge os selv, hvorfor de endte der. Hvor går det galt?
Med udgangspunkt i sine egne oplevelser og kendskab til Hollywoods maskinrum forsøger Alyson Stoner (kendt for blandt andet sine roller i ’Camp Rock’ og ’Step Up’-franchisen) at forklare vejen fra toddler til trainwreck i sin YouTube-serie ’Dear Hollywood’.
Stoner sidder på en brændt-orange sofa i et rum med dæmpet belysning og beige vægge, mens de (Stoner bruger pronomenerne de/dem) kigger direkte i kameraet. Et setup, der kan give associationer til Orna Guralniks terapirum fra ’Kærlighed i terapi’. Men dette er ikke parterapi. Det er selvterapi.
Med urokkelig ro begynder Alyson sin historie. Som 11-årig medvirker de i en tv-serie i rollen som en barneskuespiller, der er alt for moden af sin alder. Ironisk nok. Pludselig får en af producenterne en ide: Kunne det ikke være lidt sjovere, hvis Alyson holdt en cigaret?
Alyson får cigaretten, uden nogen spørger hverken dem eller deres forældre om lov. Først efter Alyson har sat cigaretten op mod munden, er der nogen, der griber ind. I øvrigt en sikkerhedsmedarbejder på stikprøvekontrol.
Cigaretten kom aldrig med i reklamen, og produktionen afværgede en pr-katastrofe. Men for Alyson er det for sent. De har opdaget, at der ikke er nogen på settet, der passer på dem.
Naturlig vej mod narcissisme
Det er blot et enkelt eksempel fra ’Dear Hollywood’-serien, der i hvert afsnit dykker ned i Alysons traumatiske oplevelser fra et liv som professionel danser og skuespiller. Det er den ene grumme historie efter den anden, men vi skylder at lytte.
For Stoners selvterapeutiske projekt er en væsentlig oplysningskampagne, der på glimrende vis forklarer, hvorfor vi igen og igen ser tidligere barnestjerner mislykkes og ende som en del af Hollywoods notoriske skyggeside.
Serien er et øjenåbnende indblik i, hvordan industrien påvirker børnenes mentale udvikling og selvforståelse, som gør det næsten umuligt for dem at lykkes.
I niende afsnit forklarer Alyson for eksempel, hvordan det kan være stort set umuligt for barnestjernernes forældre at beholde deres job, hvis deres barn har succes i Hollywood. Det kræver, at de står parat til at køre deres børn til talentundervisning, auditions eller på settet, og at de sidder parat til at underskrive kontrakter, inden rollen går til en anden.
Børnenes indkomst bliver altså altafgørende. Det er deres ansvar at få familien til at køre rundt, og det virker ikke umiddelbart mærkeligt, hvis den slags ansvar udvikler sig til stress.
Eller hvis det at blive ansat på baggrund af sit udseende leder til et forvrænget kropsbillede.
Eller hvis udsigten til rigdom og berømmelse leder til et oppustet ego eller narcissisme.
Listen kunne blive ved.
Er du her for sladder eller aktivisme?
I seriens første afsnit spørger Stoner: Er du her for gossip og en konspiration? For passiv underholdning? Eller for social aktivisme?
Det er blot en af mange gange, hvor Stoner inviterer seeren til at overveje sin egen aktie i problematikken. Hvorfor er vi interesserede i at høre om barnestjernernes lidelse? Hvor slutter sensationalismen, og hvor begynder sympatien?
Når Stoner inviterer seeren ind i diskursen, tvinger de os samtidig til at tage stilling, og her er det en genistreg at udgive serien på Youtube, hvor seerne faktisk har mulighed for at engagere sig i kommentarfeltet. Har vi et ansvar som kulturforbrugere? Serien står som et glødende JA.
’Dear Hollywood’ er et tiltrængt forsøg på at kæde tingene sammen, så vi ikke kigger på barnestjernernes nedsmeltninger som enkeltstående begivenheder fra et par rådne æbler, men som en naturlig reaktion på deres Hollywood-opvækst. En opvækst, som i øvrigt har ændret sig forsvindende lidt i årenes løb, selvom tidsånden peger mod en fornyet sympati for stjernerne.
For det kan godt være, at Britney endelig er befriet, og at vi har opdaget, at Miley Cyrus ikke var crazy – hun var bare ung. Men den sande test kommer til at stå med nutidens barnestjerner. Kommer vi til at se på dem med mildere øjne, eller står de bare i kø til at få det næste trainwreck-stempel?
’Dear Hollywood’ kan findes på YouTube eller høres som podacst på Spotify og Apple Podcasts hver fredag.