KOMMENTAR. Da HBO’s science fiction-serie ’The Nevers’ udkom i 2021, fik den en ublid medfart af kritikerne.
»Det føles som at se en serie, som nogen på mystisk vis har slettet 25 procent af scenerne fra«, skrev New York Times’ tv-anmelder James Poniewozik i et tweet.
Det gjorde, ifølge en artikel i The Rolling Stone, HBO’s chef Casey Bloys rasende. Han sørgede for, at en af hans medarbejdere gav anmelderen svar på tiltale på Twitter. Fra en anonym profil.
»Måske er vores ven nødt til at sige, hvilket chok det er, at to midaldrende hvide mænd (Poniewozik og New York Times’ anden tv-anmelder Mike Hale) skider på en serie om kvinder«, skrev Bloys i en sms til sin vicepræsident Kathleen McCaffrey.
Deres ’ven’ var ifølge Rolling Stone blevet oprettet noget tid forinden for at respondere på en anden kritisk anmeldelse. Her var det Vultures Kathryn VanArendonk, der havde skrevet om HBO’s ’Perry Mason’, at hun ville ønske, at prestigeserier kunne skildre mandlige traumer på andre måder end at vise et flashback med hovedpersonens erindringer fra skyttegravene.
»Måske skulle en Twitter-bruger tweete, at det er en ret uvidende respons på, hvad soldater rent faktisk går igennem på slagmarken«, lød det i en sms fra Bloys til McCaffrey. Bloys foreslog, om de ikke kunne bruge »en muldvarp«, som ikke kunne forbindes med HBO-ledelsen.
Siden blev muldvarpen – en »Texas-mor og urtesamler« ved navn Kelly Sheperd – aktiveret flere gange. Efter Rolling Stone-kritiker Alan Sepinwall gav Kate Winslet-serien ’Mare of Easttown’ beskedne tre ud af fem stjerner, kom det fra Sheperd-profilen på Twitter foranlediget af en ny sms fra Bloys:
»Alan tog fejl af ’Succession’ og misser totalt her, fordi han har travlt med at fremstå moralsk overlegen«.
De interne tweets har set dagens lys i forbindelse med et søgsmål, som den tidligere HBO-assistent Sully Temori har anlagt mod Kathleen McCaffrey og en anden HBO-chef for chikane på grund af Temoris handicap og seksuelle orientering.
Det var Temori, der blev beordret til at oprette og poste fra den falske profil for at gå i rette med de toneangivende anmeldere, som Casey Bloys havde set sig sur på. Rolling Stone har set sms’erne, som kun er en parentes i Temoris sagsanlæg, men ikke desto mindre har stjålet overskrifterne.
Afsløringen har den seneste uge været det store slibrige samtaleemne i den amerikanske underholdningsindustri. Af en særlig årsag: Casey Bloys ’ellers pletfri ry som en af tv-industriens absolutte good guys.
En meget dum ide
Bloys har nærmest været synonym med HBO’s kvalitetsserier det seneste årti. Han startede på HBO helt tilbage i 2004, arbejdede sig op i fødekæden og slog sit navn fast som manden, der førte komedieserier som ’Girls’, ’Veep’ og ’Silicon Valley’ frem i verden, før han fik ansvaret for alle HBO’s serier i 2016.
Under hans faner har HBO født serier som ’Big Little Lies’, ’Euphoria’, ’The White Lotus’, ’House of the Dragon’ og ‘Succession’.
Og da HBO blev indlemmet i først den nye tjeneste HBO Max på foranledning af ejeren Warner Media og siden ført med ind i Warners fusion med Discovery, var den varmeste trøst for dem, der frygtede for, hvad det ville gøre ved det elskede HBO-brand, at det fortsat var Casey Bloys, der kørte butikken.
Han har haft ry for at være de kreatives ven og en forkæmper for tv af allerhøjeste karat.
Efter afsløringen har Casey Bloys lagt sig fladt ned. På en måde.
Ved et pressemøde i New York i sidste uge, hvor Bloys skulle præsentere HBO’s kommende serier, blev han spurgt til sagen og kaldte metoden med at bekrige kritikere via falske profiler en »meget, meget dum ide«. Han forklarede sig:
»Jeg er meget, meget passioneret omkring de serier, vi beslutter at lave, og de mennesker, der laver dem, og de mennesker, der arbejder på dem. Jeg vil have, at serierne bliver fantastiske, jeg vil have folk til at elske dem. Jeg vil have jer alle sammen til at elske dem – det er meget vigtigt for mig, hvad I alle sammen synes om serierne«.
Han forklarede, at miseren opstod under pandemien i 2020 og 2021, hvor han arbejdede hjemme og brugte »usundt meget tid på at scrolle gennem Twitter«.
»Men som mange af jer også ved, har jeg gjort fremskridt de seneste år ved at bruge dm’s. Så når jeg nu bliver ramt af noget i jeres anmeldelse … sender jeg en direkte besked til mange af jer. Og mange af jer er elskværdige nok til at gå ind i en diskussion med mig, og jeg tror, at det formentlig er en meget sundere måde at gå til det«.
Det uperfekte menneske
Casey Bloys forbeholder sig altså stadig retten til at gå direkte efter anmeldere, der ikke knuselsker hans serier i en grad, der behager hans excellence. Bare ikke i al offentlighed.
Han framer det som udtryk for passion, og som Hollywood-kommentator Matt Belloni fremhævede i branchepodcasten ’The Business’ forleden, er HBO’s serieskabere måske egentlig ganske tilfredse med at se deres øverste chef gå i brechen for dem på en så nidkær og engageret facon.
For udenforstående tegner fremfærden dog også et billede af en hævnlysten, smålig og selvretfærdig chef, der har meget svært ved at acceptere det, hvis folk ikke ser hans genialitet. Man kender typen!
Det burde vel egentlig ikke være så overraskende, for passion og pedanteri er ofte nært forbundet. Det er besættelsens tveæggede sværd. Og netop i disse år oplever vi jo gang på gang, hvilke uperfekte mennesker der ofte gemmer sig bag de idoldyrkede frontfigurer inden for både kultur, politik og erhvervsliv. Nobody’s perfect!
Det er selvfølgelig tankevækkende, hvor nemt det er at bruge Twitter til at promovere sin egen pr-dagsorden på lyssky vis. Hvilket selvfølgelig ikke kun gælder på noget så – i det store billede – uvigtigt som tv-serier.
Men alligevel, må jeg indrømme, er det også en ret nydelsesfuld åbenbaring at opleve, hvordan en tv-chef af allerhøjeste kaliber tager sig tid til at orkestrere bittert-perfide modangreb på enkeltanmeldere.
Selvom pr-krigen utvivlsomt foregår på et mere intenst niveau i USA end i Danmark, er det et fænomen, man som redaktør af film- og tv-stof også kan opleve herhjemme, om end sjældent: De fleste danske film- og serieskabere når sandsynligvis lige at tænke sig om, før de trykker send. Og mig bekendt findes det systematiske pres, som Casey Bloys synes at lægge på anmeldernes arbejde, ikke herhjemme i samme udstrækning.
Med sit fokus på tweets og anmeldercitater får Bloys på sin egen måde understreget, hvor vigtige anmeldere stadig er. Mit billede af HBO-guruen er så afgjort falmet i lyset af hans usle modkampagner, men jeg bliver altså også lidt misundelig på Sepinwall, Poniewozik og VanArendonk over at få så entusiastisk interesse fra HBO’s top dog.
Vi var meget hårde ved ’The Idol’, Casey. Du skriver bare!