Tidligere på året satte kampagnen ’Et større billede’ fornyet gang i debatten om diversitet i dansk film.
Kampagnen tog de kridhvide holdbilleder fra Paprika Steens ’Fædre og mødre’, Lars von Triers ’Riget Exodus’ og Thomas Vinterbergs kommende ’Familier som vores’ og udskiftede dem med en mere mangfoldig rollebesætning.
Reaktionerne var mange og meget forskellige – fra Lars von Triers »rend mig i røven!« til åbne arme fra brancheaktører, der har været interesserede i at lære og lytte.
Sidstnævnte efterspørgsel efter mere viden fra branchen har nu resulteret i en bog skrevet af to af kampagnens initiativtagere, skuespillerne Sandra Yi Sencindiver og Laura Allen Müller.
Under titlen ’Dinosauren i rummet’ har de simpelthen lavet en ordbog over repræsentation og misrepræsentation dedikeret til den danske tv- og filmbranche, tilsat lige dele humoristiske og informative illustrationer af Kauli Green.
»Der er ikke noget quickfix på den udbredte mis- og underrepræsentation i branchen! Men vi håber, at vores bog kan bruges til at højne refleksions- og vidensniveauet og kvalificere samtalen mellem de mange forskellige led, der indgår i processen fra tidlig idéudvikling til færdig film og distribution; med det resultat at der bliver skabt reelle og varige forandringer«, skriver forfatterne i bogens indledning.
I ordbogen kan man blive klogere på, hvad begreber fra intersektionalitet til mikroaggressioner og queerbaiting egentlig betyder.
Nogle af opslagene er mest rettet mod dem, der skriver og giver grønt lys til filmfortællingerne, mens andre absolut også er interessante og relevante for en bredere offentlighed af alle, der ser film og serier. Og gør alle ikke det?
Særligt opslaget om troper er en øjenåbner. En skarp indgang til at forstå, hvilke klicheer og stereotyper der ofte er blevet lagt ned over minoriteter i populærkulturen, både hvad angår hudfarve, køn, seksualitet og krop.
Vi bringer her opslaget i sin helhed:
Disclaimer: Der findes utallige troper, og troper er heller ikke en statisk størrelse, men udvikler sig i takt med tid og praksis. Dette er altså ikke en fuldkommen liste, men blot nogle eksempler på klassiske troper.
Kvindetroper
Generelt defineres kvinden og hendes rolle og funktion ud fra manden: hun er hans elskerinde, hans mor, hans kone, kæreste, datter. Hvis hun er en kvinde i en mandsdomineret verden (politibetjent, efterforsker, journalist eller politiker) er hun tough, kæmper med work-life balance, tilsat en ubestemmelig neurodivergent diagnose.
En anden trope er, at kvinden kæmper med sin rolle som mor, sin rolle som single eller med sin vægt og/eller sit udseende.
Transtroper
I Hollywood er transkarakterer ofte blevet framet som farlige og seksuelt afvigende ‘Trans serial killers’.
Trans best friend er en variation over tropen ‘Gay best friend’.
Død trans: Transkønnede karakterer dør ofte i fiktion. De begår selvmord, fordi det er så svært for dem at være transkønnede, eller også bliver de, på grund af deres transkønnethed, dræbt af en af filmens andre karakterer. Transkønnede menne- sker er unægteligt udsatte og sårbare i samfundet, men tropen har været et overbrugt dramatisk narrativ i film og TV i Hollywood gennem tiden.
Magisk trans er en variant af ‘Magical dwarf’ eller ‘Magical n***o’, hvor transkønnede karakterer tildeles magiske eller mytiske evner og indsigt i kraft af deres otherness.
Transkønnet sexarbejder (med et hjerte af guld): Der er så meget fokus på transkønnede karakterers køn og seksualitetet, at de ofte hyperseksualiseres og castes som eksotisk rekvisit i sexarbejder-roller.
Bedragerisk trans er en anden yderst skadelig trope. Transkønnede karakterer fremstilles ofte som bedragere, som snyder folk ved at skjule deres transidentitet. Deres ‘bedrag’ bliver brugt dramaturgisk som et højdramatisk plot twist, når de ‘afsløres’. Det har altid fatale og ofte voldelige konsekvenser for den transkønnede karakter i fiktionen. Dette påvirker også den måde, transkønnede mennesker bliver mødt i samfundet.
The butt of the joke, hvor det at være transkønnet gøres til en joke, for eksempel hvis en cismand ender i en seng med en kvinde, som han opdager er en transkvinde.
Homotroper
Gay best friend er en klassisk trope. En femme, camp, homo mand, der støtter den kvindelige hovedrolle i hendes romantiske, professionelle og modekriser.
Alfahan i skabet: Han er atlet, stærk, populær, alfahan, men homo og i skabet.
Død homo: Karakterens queerness er så følelses- og samfundsmæssigt vanskelig, at det må ende med selvmord.
Girl on girl action (to kvinder der har sex) er en trope, der ikke udspringer af ægte queer repræsentation, men af en fantasi, der ofte tilfredsstiller et straight male gaze.
Den suspekte biseksuelle en trope, der portrætterer biseksuelle som utilregnelige og ikke til at stole på, fordi de altid ‘længes’ efter noget, deres valgte partner ikke vil kunne give dem.
Kunstnerisk homo antagonist er intelligent, charmerende, tvetydig, feminin og elsker kunst, poesi og musik. Han bruger sine evner til at narre og bedrage protagonisten for at få magt.
Fængselsvoldtægt i både mande- og kvindefængsler er en klassisk trope. At homoseksuelle/lesbiske/queer kriminelle skulle være særligt farlige og udøve overgreb overfor straight (uretfærdigt fængslede) indsatte.
Slutty gay er endnu en forudsigelig trope.
Muslimske troper
Muslimske mænd og drenge er konservative, voldelige, undertrykkende, utryghedsskabende, kvindehadende, überreligiøse, begår terror og hellig krig i Allahs navn og udøver social kontrol mod kvindelige familiemedlemmer. Eller de er medlemmer af voldelige bander. De kommer oftest fra ‘ghetto’ områder og lever i parallelsamfund. Deres baggrund og religion stiller sig altid i vejen for at være en del af samfundet.
Muslimske kvinder er undertrykte, afseksualiserede, hjernevaskede ofre for et gammeldags kvindesyn og social kontrol. De har aldrig egen stemme, agens eller fri vilje. Religion og hijab er aldrig deres eget tilvalg, men altid noget, de er blevet påtvunget.
Undtagelsen er en meget populær muslimsk trope, og beskriver hvordan muslimer af alle køn fravælger religion og bagland for at forfølge egne drømme og som bonus forlige sig med queer identiteter og tilslutte sig det ‘danske’ samfund.
Brune kvindetroper
Uanset om de portrætteres som troende muslimer eller ej, bliver brune kvinder næsten altid sammen- lignet og sat i kontekst med den stereotypiske opfattelse/portrættering af muslimske kvinder som undertrykte og ofre.
Tørklædepigen: Det pligtopfyldende, ureflekterede offer for den muslimske kultur.
Undtagelsen eller modsætningen til den troende muslimske kvinde. Hun flygter fra og kæmper imod den undertrykkende ‘muslimske’ kultur, familie, bagland og religion for, sammen med en hvid kæreste, at tilslutte sig det ‘danske’ samfund (af ikke-muslimer). Hun er enten sexpositiv (som om Islam foreskriver det modsatte), eller også er hendes seksuelle rejse og opdagelse noget, hun lærer igennem sin hvide romantiske interesse.
P****r pigen er den brune indvandrerpige fra under- eller arbejderklassen. Ligesom hendes mandlige, brune modpart, er hun ofte street smart, forfængelig, overfladisk, uintelligent og uuddannet. Hun er materialistisk storforbruger. Når denne type karakter optræder i en historie om gangstermiljøet, bekymrer hun sig ikke om konsekvenserne eller om, hvor pengene kommer fra. Hun bliver ofte hyperseksualiseret (i modsætning til den tørklædeklædte, muslimske kvinde, som opfattes som aseksuel).
Sorte kvindetroper
Black best friend/Sorte bedste ven er en ‘ufarlig’ måde at få noget diversitet ind. Man caster simpelthen en sort kvinde som hovedrollens gode veninde, som lytter, støtter og giver gode råd. Men hun har sjældent egen historie, vilje eller agens. Hendes funktion er at stå til rådighed for den (hvide) kvindelige hovedrolle.
Sassy Queen er en variation over ‘sorte bedste veninde’. Hun er ofte veninde til hovedrollen, eller et sjovt indslag i venindegruppen. Hun hjælper og giver indsigt med humor, sarkasme og leverer det gerne med stereotypisk ‘sassiness’. Hun bliver også tit portrætteret som maneater.
Angry Black woman er en klassisk trope, hvor sorte kvinder er vrede og skælder ud, eksempelvis fordi de har uduelige mænd eller føler indigneret vrede over social uretfærdighed. Hun kan meget vel være voldelig.
Strong Black woman er en portrættering af sorte kvinder som emotionelt og fysisk stærke, stoiske, emotionelt kontrollerede omsorgspersoner. Forekommer ofte i socialrealistiske dramaer, men er også stærkt repræsenteret i fantasy, action og overnaturlige genrer.
Black Jezabel er tropen, hvor en sorte kvinde portrætteres som hyperseksuel, og hvis identitet er bundet op på hendes køn og seksualitet. Hun er oftest ude på at score den hvide mand.
Sorte mandetroper
Sorte mænd portrætteres ofte som uempatiske, fysisk overlegne, truende, farlige, voldelige og kriminelle, for eksempel i skikkelse af Den farlige sorte mand, Drug dealeren eller Gang member.
Han kan også være Upålidelig, fraværende far samvittighedsløs, løgnagtig, uansvarlig og utro.
Den sorte hingst: hyperseksuel, hyperpotent, hypermaskulin. Ligesom sorte kvinder udnyttes sorte mænd ofte til objektificering og fetishering.
Magical n***o er en sort mandlig karakter, som er vis og har en mystisk aura. Hans eneste funktion er at vejlede og give den hvide protagonist gode råd.
Angry Black Man er den sorte mand, som er vred på verden, ikke mindst den hvide mand. Enten helt konkret den hvide, mand- lige hovedrolle eller socialt vred på den hvide mand/den hvide verdensorden.
Fattig immigrant optræder tit som bag- grund, statist og ‘miljøkrydderi’, hvor den sorte mand reduceres til sin socioøkonomiske status: flaskesamler, hjemløs, (illegal) opvasker og lignende.
Oprindelige folk troper (i Danmark inuit)
Tropen er præget af misbrugskulturer: alkoholisme, stofafhængighed, incest og andet seksuelt misbrug.
De oprindelige folk portrætteres som værende Vilde, ægte og i særlig kontakt med naturen. De kan også være splittet mellem deres oprindelige, naturnære kultur og religion (‘overtro’) og det moderne samfunds normer. De stærkeste og mest attraktive vælger moderniteten, gerne hjulpet på vej af en White Savior.
De svage (gerne indavlede og intellektuelt tilbagestående) bliver hængende i deres oprindelige kulturs svøbe, eller de lader sig lokke af simple, materielle goder, men formår ikke at omstille sig til den komplekse, kapitalistiske verden og går derfor til grunde.
Handicaptroper
Better dead than disabled. Det er bedre at være død end at være handicappet. Gerne via et smukt, æstetisk, forløsende selvmord.
Super crip. Fraværet af én sans, gør de andre sanser overnaturligt skarpe.
Uskyldige, ofre og stakler Personer med handicap portrætteres som ensomme, naive ofre/stakler, man skal have med- lidenhed med, og som skal hjælpes og reddes af hovedrollen, som derved kan udvikle sig.
Den farlige krøbling framer mænd med handicap som farlige, bitre og udadreagerende på grund af deres handicap. De misunder helten hans skønhed, potens og kropskapabilitet og er derfor en hævnende antagonist, der stiller sig i vejen for helten. Alternativt centreres karakterer med handicap i inspirationsporno, hvor de beundres, fordi de insisterer på at leve og eksistere på trods af deres handicap.
Asiatiske troper
Asiater bliver ofte kategoriseret som Model-minoritet. Det vil sige den indvandrergruppe, som er bedst assimmileret, som er rollemodel, bidrager til samfundet, er lovlydig, og som står i modsætning til ‘de andre’.
Asiatiske kvindetroper
Eksperten meget kompetent, men følelsesmæssigt afstumpet.
Overachieveren er den perfektionistiske stræber, som har høje ambitioner og ikke helmer, før hun har nået sit mål.
Prinsessen: En ubeskriveligt smuk og sfinxagtig karakter, som aldrig afslører sin hemmelighed eller sine følelser (hvis hun da har nogle).
Manga-agtig lille pige/barn: Uskyldig, naiv, men samtidigt (hyper)seksuel.
Tjenerinden: Servil, servicerende, underdanig og/eller omsorgsgivende asiatisk kvinde; herunder sexarbejder, handlet kvinde, au pair, rengøringskone, restaurantejer/kok.
Immigrant, der forsørger sin familie i hjemlandet.
Tiger mom er den strenge, overambitiøse mor, der presser sit barn til det yderste.
Asiatiske mandetroper
Eksperten/IT-nørden: Arbejdsom, nørdet, har højtudviklede evner indenfor IT, computere, ja alle former for programmering, matematik, fysik.
Underdanig undersåt: Den servile, selv- udslettende mand med lavt selvværd og lav status.
Købmanden/Chinaman er den svigefulde, afstumpede og kyniske pantelåner eller købmand, som forsøger at snyde, udnytte eller forråde den hvide helt.
Magiske Asiat har en overnaturlig indsigt og særlig kontakt med de højere magter, ‘østlig’ medicin, magi, myter eller overtro. Han (undtagelsevis hun) skal hjælpe den hvide helt videre i hans rejse.
Kung Fu og martial arts-eksperten. Kinesisk gangster: enten vred, hysterisk råbende eller iskold dræber.
Lady boy en feminin, genderbending, homoseksuel mand.
Den aseksuelle asiatiske mand har været den hyppigst repræsenterede (i Hollywood og Vesten). Asiatiske mænd er ofte aseksuelle, beta, comic relief og sjældent alfahan eller den romantiske interesse.
Dyk videre ned i ordbogen ’Dinosauren i rummet’ her.