Jeg troede, de var uadskillelige, men nu svæver de rundt i galaksen som to himmellegemer på hver deres kurs.
Ethan og Joel Coen. Benny og Josh Safdie.
Filmverdenens to førende brødrepar. Nu bare fire enlige mænd uden yang til deres yin.
I torsdags havde Ethan Coens første film som soloinstruktør, ’Drive Away Dolls’, premiere. En b-films-riffende gangsterroadtripkomedie, som af mange anmeldere er blevet affejet som fjollet og usjov.
Den følger op på storebror Joels første soloprojekt, den sort-hvide Shakespeare-filmatisering ’Macbeth’ fra forrige år. Som Soundvenues anmelder Morten Kildebæk pointerede forleden, forstår man godt ud fra de to film, hvorfor brødrene gik fra hinanden. Højstemt litterær tragedie og queer b-film befinder sig ligesom i hver sin ende af spektret. Storebror trækker ansigtet i alvorlige folder, lillebror gakker rundt. Klassiske brødredynamikker til frit skue på filmelitens højdedrag.
Det var i 2019, at Joel Coen annoncerede, at han ville lave sin næste film alene. Samme år fik ’Uncut Gems’ verdenspremiere. Vi kårede den til bedste film med dansk premieredato i 2020.
Den var lavet af brødrene Josh og Benny Safdie, der allerede i midten af 2010’erne havde gjort sig bemærket med hyperfrenetiske indiefilm, der ikke rigtigt føltes som noget andet, fra ’Lenny Cooke’ til ’Heaven Knows What’.
Med den stemningsfulde kupfilm ’Good Time’, der havde Robert Pattinson i hovedrollen og fik premiere på Cannes-festivalen, tog de et skridt nærmere filmverdenens centrum, og med ’Uncut Gems’, i hvilken Adam Sandler spillede en maksimalt presset smykkehandler, rykkede de op på amerikansk independent-films absolutte førsteklasse.
Det gamle brødrepar nummer ét var færdige, længe leve det nye. Men ak.
Mange års slid på nerverne
I januar i år stod det klart, at Benny og Josh havde slået op.
»Det er en naturlig udvikling af, hvad vi hver især gerne vil udforske«, sagde Benny i et interview med Variety. »Jeg vil instruere selv, og jeg vil udforske de ting, jeg gerne vil udforske. Jeg vil have den frihed i mit liv lige nu«, fortsatte han og understregede, at der (i hvert fald ikke officielt!) er ondt blod mellem de to.
Det er svært at forestille sig, at der ikke er gået højlydte samtaler og salte tårer forud for den konklusion.
Den kommende, ekstremt ventede film med Adam Sandler, som de stod til at saminstruere, men som Benny ikke havde været med til at skrive, blev erklæret på pause – og bliver muligvis aldrig en realitet.
I mellemtiden har Benny været ekstremt synlig som både skuespiller og producer med roller i ’Oppenheimer’, ’Are You There God? It’s Me Margaret’ og det højst originale seriesamarbejde med Nathan Fielder og Emma Stone, ’The Curse’. Han skal desuden instruere filmen ’Smashing Machine’ om UFC-wrestleren Mark Kerr.
Mere stille er der om Josh. Han skal instruere Adam Sandlers kommende Netflix-comedy-special, men har ingen større projekter som instruktør på det annoncerede tapet. Safdiernes fælles produktionsselskab, Elara Pictures, hænger nok også i en tynd tråd.
Brødrene har arbejdet sammen siden deres første kortfilm i 2005, så de har haft fin tid til at gå hinanden professionelt på nerverne. Men det gør alligevel ondt i filmhjertet at se dem bryde op, just som de havde etableret sig som nogle af tidens største håb for filmens fremtid.
Brødre opfandt filmen
Man burde nok være ligeglad med, at fire filmbrødre går hver til sit, men det er jeg bare underligt ikke. Jeg er vokset op med Coen-brødrene som en enhed og havde lagt mange æg i Safdie-brødrene som værdige arvtagere til generationen med Paul Thomas Anderson, Quentin Tarantino og Christopher Nolan.
Selvom film er en holdsport, har den kritiske diskurs omkring filmkunsten siden 60’erne været forankret i ideen om det singulære geni, der udtrykte sig med sine billeder, præcis som forfatteren udtrykte sig med sine ord.
Måske derfor har det været så fascinerende, når to mennesker tilsyneladende har opereret med én hjerne, en blodsbetinget symbiose, der pegede i samme uimodståelige retning. Tænk, at to mennesker opvokset i hinandens sfære kunne udmønte sig i kreativt fællesskab på den måde. Tænk, at kunstner-dna’et kan løbe så stærkt i en families biologiske årer – og trodse den nag og irritation, der er en del af de fleste brødreforhold i barndommen. Enhver forælders drøm?
Historiens allerførste film blev jo faktisk lavet af brødre: Auguste og Louis Lumiere, der opfandt Cinematografen og viste de første levende billeder i Paris 1895 under titlen ’Arbejdere forlader fabrikken’. Auguste og Louis slog vist aldrig op.
Andre brødre har sat deres tydelige præg på filmhistorien. Marx-brødrene. Dokumentaristerne Albert og David Maysles bag hovedværker som ’Gimme Shelter’ og ’Grey Gardens’. De italienske Paolo og Vittorio Taviani. Stopmotion-nybryderne Stephen og Timothy Quay. Dem kunne kun døden adskille.
De dobbelt belgiske Guldpalme-vindere Jean-Pierre og Luc Dardenne holder også ved. Går de fra hinanden, er verden virkelig af lave.
Hvordan skal det gå for Duffer-brødrene?
Søskendeskilsmissen er tilsyneladende mere udbredt i moderne tid, totalt flugtende med den tilsvarende tendens i ægteskaber og venneforhold.
Lana og Lilly Wachowski gik fra hinanden op til anden sæson af Netflix-serien ’Sense 8’, Duplass-brødrene Mark og Jay gik hver til sit tidligt i karrieren, og Peter Farrelly gik fra bror Bobby, da han ville til at lave seriøse film efter deres fælles komedie-streak med hits som ’Dum dummere’ og ’There’s Something About Mary’. Peter vandt en Oscar for ’Green Book’.
Herhjemme gik Avaz-brødrene Mehdi og Milad (der dog aldrig har instrueret sammen) hver til sit efter blot to film.
Christopher Nolan skippede sin (hvis vi nu skal være ærlige) inferiøre skrivemakkerbror Jonathan ud efter ’Interstellar’. Og så er der selvfølgelig dem, der fra start har fulgt hver deres spor – Martin og John Michael McDonaugh, Aki og Mika Kaurismäki, Tony og Ridley Scott.
Russo-brødrene har ikke rigtigt fundet formen efter ’Avengers’-filmene.
Med de nylige triste brødreerfaringer i bagagen er det spændende at se, hvor længe ’Stranger Things’-duoen Matt og Ross holder på den anden side af The Upside Down. Måske hjælper det, at de ikke blot er brødre, men enæggede tvillinger?
Mine favoritter til at overtage Bror Filmskaber-tronen er David og Nathan Zellner, der pudsigt nok har instrueret tre afsnit af den ene Safdies førnævnte ’The Curse’ og senest har fået Sundance-ros for ’Sasquatch Sunset’ med Jesse Eisenberg og Riley Keough som bigfoots.
Og ikke mindst de australske tvillinger Danny og Michael Philippou, der brød igennem på YouTube under navnet RackaRacka og imponerede med ungdomsgyseren ‘Talk To Me’.
(Og nej – The Daniels, instruktørparret bag Oscar-vinderen ’Everything Everywhere All at Once’ er ikke brødre, de hedder bare begge to Daniel. Måske er det vejen frem).
Skilmisse – så genforening
Burde man ikke bare glæde sig over, at verden med to soloagerende instruktører har fordoblet chancerne for gode film?
Måske ender det med at være tilfældet for Josh og Benny Safdie. Måske vil én af dem (Josh?) gå i glemmebogen, mens Benny går i filmhistorien. Men det føles mest, som når forsangeren smutter fra bandet, som haltende spiller videre under samme navn.
Coen-brødrene har altid været et regnestykke, hvor én plus én gav tre, men med deres breakup virker én plus én til at give mindre end to.
Med deres individuelle retninger ser man deres produktion i et nyt lys. Var makkerparret ikke netop bedst, når det højstemt mytiske og det sjove gik hånd i hånd som i ’Fargo’, ’O Brother Where Art Thou’, ’Inside Llewyn Davies’, ’A Serious Man’, selv ’The Big Lebowski’? De lidt for alvorlige (’Miller’s Crossing’, ’No Country for Old Men’) er i hvert fald ikke min personligt foretrukne Coen-te, og de alt for pjattede (’The Ladykillers’, ’Burn After Reading’) er vel ingens top te.
Men lo and behold. Under en masterclass i Tromsø i januar fortalte Ethan, at han og Joel står over for en broderlig genforening. De har skrevet manuskriptet til en »meget blodig« horrorfilm, som de skal instruere sammen.
At se filmverdenens topbrødre gå fra hinanden er det øjeblik, man erkender, de er menneskelige og ikke bare et ubrydeligt blodsbånd af kreative superkræfter. Som at erkende sine forældres menneskelighed, i det øjeblik de bliver skilt.
Genforeningen er selvfølgelig som at se sine forældre finde sammen på ny. De løb hornene af og fandt ud af, at græsset ikke var grønnere på den anden side. Nu kan universets brikker igen falde på plads i symbiotisk tryghed.
Vi hepper på, at det samme sker for jer, Benny og Josh. Mens vi i den grad hepper på, at søstreduoer bliver de nye brødrepar. Lige nu er ’See No Evil 2’-instruktørerne Jen og Sylvia Soska meget alene om at holde den søsterlige fane højt.