Hun var en af popmusikkens største stemmer, da hun i 2011 gik bort efter en alkoholforgiftning i en alder af blot 27 år.
Sange som ’Rehab’, ’You Know I’m No Good’ og ’Back to Black’ fra albummet af samme navn havde forinden været verdensplager og gjort albummet til et af de bedst sælgende i Storbritannien nogensinde.
Men afhængighed og mentale problemer fik overtaget i Amy Winehouses liv, og den konstante granskning af hendes privatliv fra den notorisk ubarmhjertige presse satte dybe spor i sangeren. Særligt de narko- og alkoholdrevne udskejelser kombineret med det tumultariske forhold til on/off-kæresten Blake Fielder-Civil var guf for tabloidsprøjterne.
Nu er Winehouses fortælling blevet filmatiseret af instruktør Sam Taylor-Johnson under titlen ’Back to Black’. Taylor-Johnson tager værdifuld biopic-erfaring med sig fra ’Nowhere Boy’ om John Lennons teenageår, ligesom hun har instrueret den første film i ’Fifty Shades of Grey’-trilogien. Den krævende rolle som Amy Winehouse indtages af det relativt nye navn Marisa Abela, der primært er kendt for sin rolle i HBO-serien ’Industry’ og en mindre rolle i ’Barbie’.
’Back to Black’ skildrer Amy Winehouses karriere, fra hun var ung jazzsanger i Nordlondon til sin status som Grammy-vindende og storsælgende popikon, der bliver kørt igennem den musikindustrielle maskine og kæmper med alvorlige dæmoner undervejs. Ved sin side har hun sin far Mitch, spillet af Eddie Marsan, der altid er en støttende klippe for sin datter.
»Det er på tide at lade Amy diktere sin egen historie gennem sine tekster og musik, så vi kan tage hende væk fra den offerrolle og tragedie, der overskyggede, hvem hun var. På den måde kan vi give hende handlekraften tilbage og styrke hende gennem hendes musik«, siger Sam Taylor-Johnson, da vi fanger hende, Marisa Abela og Eddie Marsan op til den danske premiere.
Ilddåb på sociale medier
Om ’Back to Black’ er i stand til netop det, har dog været anfægtet, inden verden havde set så meget som et sekund af filmen.
De første stillbilleder fra en scene, hvor Blake Fielder-Civil (spillet af Jack O’Connell) bliver arresteret, skabte store kontroverser på sociale medier og en nærmest kollektiv lynchstemning med opfordringer til boykot og anklager om gravtyveri.
Billederne viser en grædende Abela i rollen som Winehouse med den ikoniske bikubefrisure og udtværet mascara omringet af paparazzi. Kritikere var hurtige til at frygte en udnyttelse af Winehouses tragiske historie.
Stormen blev ikke mindre af, at billederne landede i en periode, hvor andre film som ’Blonde’ om Marilyn Monroe havde rusket op i en diskussion af sensationalisering og misbrug af afdøde kendissers historie.
Det enorme backlash var dog ikke noget, der fyldte meget i filmens videre produktion, fortæller Sam Taylor-Johnson, da jeg spørger ind til kontroverserne.
»Det vigtigste for os var at være strømlinede i vores tilgang til filmen, og ét billede sammenlignet med en hel film fortæller ikke den fulde historie. Det havde stor interesse, der var en masse rygter, der snurrede, men det vigtigste for os var at holde vores snuder i sporet og skabe en film, som folk i sidste ende ville tage ind og se og være glade for og stolte over«.
En veldokumenteret fortælling
Amy Winehouses historie er yderst veldokumenteret. I perioden 2015-2021 kom der tre dokumentarskildringer, og særligt Asif Kapadias Oscar-belønnede ’Amy’ fik ros for at balancere sangerens tumultariske tilværelse på respektfuld vis.
Der er dog noget helt andet på spil, når man skal kaste sig over en spillefilmversion, der både skal være dragende for publikum og respektfuld over for de virkelige hændelser.
»Det, der var vigtigt for mig, var at fortælle historien fra hendes perspektiv gennem hendes stemme og hendes musik. Filmen ville gerne fejre hende igen og løfte hende op, men der var selvfølgelig meget i den (dokumentaren ’Amy’, red.), der var nyttigt og brugbart for os, ligesom alt andet research vi lavede«, siger Sam Taylor-Johnson.
Var der nogle elementer, I følte jer nødsaget til at fiktionalisere?
Taylor-Johnson: »Når man laver en film og ikke en dokumentar, bliver man nødt til på et tidspunkt at beslutte sig for, hvordan nogle ting vil se ud, for eksempel i scener hvor Amy og Blake er alene. Det er i de situationer, man opdigter, fordi paparazzi gudskelov ikke var med inde i soveværelset. Det var et safe space for dem, men vi blev selvfølgelig nødt til at reflektere over, hvordan det kunne have set ud«.
Familiens velsignelse
Mitch Winehouse spillede en stor, men ikke helt ukontroversiel rolle i datterens professionelle liv.
I årene efter Amys død har Mitch Winehouse været yderst aktiv i, hvad nogle kritikere mener er et forsøg på at skumme fløden af sin datters tragedie. Blot et år efter dødsfaldet udgav Mitch bogen ’Amy, My Daughter’, og i 2019 fik han heftig kritik for at være idémanden bag en turné, hvor hans datter skulle genoplives som hologram.
I Kapadias dokumentar portrætteres Mitch (også ifølge ham selv) som en grådig og ufølsom far. Det fik ham til at tage til genmæle i et interview med The Guardian, hvor han fortæller, at han konfronterede Kapadias filmhold, efter at have set hvordan han blev skildret.
Anderledes står det til med ’Back to Black’. Filmen fik Mitchs velsignelse, og han har stolt delt billeder fra produktionen og været i tæt samarbejde med Eddie Marsan i hans forberedelse til rollen.
»Jeg tilbragte meget tid sammen med Mitch«, fortæller Marsan over Zoom.
»Sam introducerede os, og så hægtede jeg mig på ham og var rigtig irriterende i et par måneder. Jeg stillede ham alle mulige slags spørgsmål: Hvem hans forældre var, hvordan han mødte Amys mor, jeg spurgte, om han ville lave en playliste til mig. Han var meget oprigtig og ærlig omkring sin kærlighed til Amy og de fejl, han begik. Han var meget insisterende på, at han ikke ville have mig til at spille en poleret version af ham«.
Nuanceret skildring
I hovedrollen var det på tilsvarende vis Marisa Abelas mission at give et nuanceret billede af Amy Winehouse som kontrast til den ensidige måde, sangeren blev portrætteret i medierne på, da hun levede.
»Jeg ville gerne belyse alle aspekter af Amys personlighed, og hvem hun var som den kvinde, der fik verden til at forelske sig i hende. Det handlede om at finde de forskellige facetter, styrken, modet og kraften, blandet med hendes ekstreme sårbarhed og modtagelighed over for smerte«, siger hun.
Ja, hvordan forberedte du dig på at portrættere Amy, da hun var syg?
Abela: »Jeg forberedte mig på samme måde som de andre tidspunkter, men jeg ved, at smerte ofte er mere isoleret i vores mere skrøbelige øjeblikke, og det tror jeg også var tilfældet med Amy. Derfor er det også væsentligt, at der er nok ro i dit hoved til at reagere på ærlig vis over for dine medskuespillere«.
Sam Taylor-Johnson tilføjer, at det i den henseende gjorde en forskel, at filmholdet i høj grad bestod af kvinder.
»Vi var 100 procent kvindelige ledere på produktionen. Så det føltes, som om vi skabte et meget beskyttende rum rundt om den her unge kvinde og om Marisa i hendes skuespil. Fordi det er et enormt sårbart sted at være. Det var vigtigt for os at hun fik sin plads, hvilket tillod os at vende tilbage til at fokusere på at nyde hendes musik«.
’Back to Black’ kan ses i biograferne fra 11. april.